LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Månesyge
Ifølge ældgamle medicinske systemer havde planeterne indflydelse hver på sit organ i det menneskelige legeme; for månens vedkommende gjaldt særlige forhold, idet den regnedes for skadelig og navnlig kunne bevirke sindssygdom, når dens stråler ramte en sovende. At månen blev tillagt sådanne egenskaber, hang sammen med, at man havde observeret det cykliske forløb af menstruationsperioderne og månefaserne, og derfor antog, at månen havde indflydelse på kvindens frugtbarhed og på det ufødte barn (eventyrenes månebarn, månekalv). Strålerne regnedes for skadelige, ja, Ortolff fra Bayern (1477) påstår endog, at et såret menneske dør, hvis månens stråler falder på ham. Det periodiske i sindssygdommene sattes også i forbindelse med månens faser, idet legemets væsker regeredes af denne planet, ligesom havets ebbe og flod.

Den slags anskuelser holdt sig indenfor folkemedicin: Man fjernede vorter i aftagende måne, men hvad der skulle vokse og trives, blev foretaget i tiltagende. I David Copperfield døde Barkis med ebben og børn blev født ved flodtid. Også Flauberts Salamnbo stod under månens herredømme. Niels Michelsen Ålborg siger om epilepsi, at den blev fremkaldt ved månens bevægelse, og at de, der er født ved nymåne, er mest udsat for at få sygdommen.

Ovenstående hvilede ofte på ringe videnskabeligt grundlag. Nyere forskning i 2013 (schweiziske forskere fra Psychiatric Hospital of The University of Basel har vist at vores søvnmønster bliver dårligere jo tættere vi er på fuldmånen. Årsagen til dette er dog ikke afklaret. En teori kunne være at vi har et medfødt »måneur«, som er opstået lang tilbage i vores evolutionshistorie.