Narrefest
Narrefest, en ejendommelig folkeforlystelse, der fandt sted i flere europæiske lande i middelalderen ved nytårstid, og til hvilken der blandt andet hørte optog i selve kirkerne, som foretoges med de kirkelige myndigheders tilladelse, uagtet de var forbundet med megen larm og narrestreger, ja nærmest var en slags parodier på gudstjenestens hellige handlinger.

Man har ment, at narrefest er en slags fortsættelse af de gamle romerske saturnalier, der ligeledes blev afholdt ved nytårstid, og som nød så stor anseelse hos folkemasserne i Romerriget, at de ikke forsvandt med hedenskabet, men vedblev delvis at bestå langt ind i den kristne tid trods alle lovbud derimod.

Umuligt er det ikke, at kirkens mænd, i anerkendelse af, at folkemasserne så at sige ikke kunne undvære tøjlesløse fester i lighed med saturnalierne, selv har villet indrette sådanne fester, for at lede dem i en mere uskyldig retning. Men har dette været den oprindelige hensigt med narrefesterne, er den ikke nået. Narrefesten var nemlig ikke blot forbundet med larm og spektakel. Der blev under festen afsunget kåde, letfærdige højst upassende sange, og al slags vild, usømmelig lystighed gik i svang under den. De optrædende ved optogene var elever i dom- og klosterskolerne, altså børn og unge mennesker, der blev opdraget til kirkens tjenere og lærere.

De klædtes ud som biskopper, abbeder, ja selv som selve paven. Man taler om narrebiskopper, narrepaver og så videre. Festen fulgte bestemte ritualer, hvoraf enkelte er bevarede. De lande, hvor narrefesterne særlig blomstrede var Frankrig og Belgien. Men også i nabolandene var narrefester ikke ukendt, således i Spanien, Italien og i landene ved Rhinen.

Uagtet det egentlig kun var børn, der optrådte, undlod voksne ikke selv at deltage, selv kirkelige embedsmænd, som subdiakoner, ja diakoner, og ingen undså sig for retten til at slå gækken løs.

Folket blandede sig med stor glæde i narrefesterne og viste ofte meget lidt mådehold. Det kom ikke sjældent til udskejelser, hvad der havde til følge, at de kirkelige myndigheder til sidst gik ind og forbød narrefesten. Alligevel holdt narrefesterne sig flere steder til ind i 16. århundrede. Narrefesten kaldtes festum stultorum eller fatuorum. På fransk fete des fous. I Dijon var der et broderskab, der forestod narrefesten, Confrerie de la Mere folle. Det blev forbudt 1544. 1552 afskaffedes narrefesten helt af parlamentet i Frankrig. En slags episode af narrefesten var æselsfesten.


           

nbsp;