LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Græske guder        


Nausikaa
Nausikaa er den kvindelige hovedperson i en af de skønneste episoder i Odysseen (6.-8. sang).

Odysseus er efter en storm, der har knust hans fartøj, nøgen og ene kastet i land på kysten af faikaernes ø og har dødtræt lagt sig til at sove umiddelbart ved havbredden, i ly af nogle træer. Til samme sted kommer efter Athenes tilskyndelse Nausikaa, datter af kong Alkinoos og dronning Arete, med sine terner for at tvætte højtidsklæder. Efter endt gerning begynder de at spille bold, og en af ternerne kommer da uforvarende til at vække Odysseus. Han træder nu frem for kongedatteren og beder ydmyg om beskyttelse. Nausikaa betages stærkt ved synet af helten. Hun giver ham klæder, viser ham vejen til Kongsgården og sørger for, at han der kan få en gæstevenlig modtagelse. Da Odysseus et par dage senere fra faiakernes ø vil drage til sin hjemstavn, træder Nausikaa, der slev var grebet af kærlighed til ham, hen til helten og beder ham stille dog engang imellem med venlighed at ville mindes hende, der frelste hans liv.

Sagnet var også behandlet af senere digtere, således af sofokles i en tragedie.