LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Nævus
Nævus (modermærke). Begrebet nævus er meget vanskeligt at afgrænse; det har til forskellige tider og af forskellige undersøgere været meget forskelligt opfattet.

Oprindelig forstod man ved dette ord, som er af ren populær oprindelse, en ved fødslen tilstedeværende begrænset plet eller nydannelse i huden, et såkaldt modermærke. Da imidlertid de allerfleste pletter af denne art ikke er til stede ved fødslen, men først viser sig senere i livet, har man udvidet begrebet nævus til at omfatte alle arveligt anlagte, til forskellige tider i livet fremtrædende begrænsede abnormiteter i huden.

Misdannelsen kan interessere alle hudens bestanddele (overhud, bindevæv, kar, pigment, kirtler, hår), enten et enkelt af disse elementer alene eller flere på samme tid og i forskellig kombination. Nævi er meget hyppige, og man vil vanskeligt finde noget menneske, som ikke har en eller flere af disse »lyder«. De fleste kommer først til syne flere år efter fødslen, oftest ved det 5. år, jævnlig dog langt senere.

Blandt de mangfoldige forskellige former skal her kun nævnes blodkarnævi (angiomer), flade eller ophøjede, røde pletter, som skyldes udvidelse af blodkar, pigmentnævi, der viser sig som gule, brune, eller sorte, hårløse eller oftest stærkt behårede pletter, og vorteformede nævi, som er fremspringende og ofte helt svulstformede. Talrige godartede fra hudens kirtler udgående svulster opfattes også ofte som nævi.