LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Tabeller        


Nobels fredspris
Vinderen af Nobels fredspris vælges af den norske Nobelpriskomite; de øvrige prisvindere vælges af de svenske akademiske institutioner.
Prismodtagere:
1901 Jean Henri Dunant (Schweiz), stifter af Røde Kors og initiativtager til Geneve konventionen. : Frédéric Passy (Frankrig), stifter og præsident for Societe Francaise pour l'arbitrage entre nations.
1902 Élie Ducommun (Schweiz) og Charles Albert Gobat, honorary secretaries of the Permanent International Peace Bureau in Berne.
1903 Sir William Randal Cremer (UK), sekretær for International Arbitration League.
1904 Institut De Droit International (Gent, Belgien).
1905 Baroness Bertha Sophie Felicita Von Suttner, née Countess Kinsky von Chinic und Tettau (Østrig), writer, præsident for Permanent International Peace Bureau.
1906 Theodore Roosevelt (USA), amerikansk præsident, for skabelsen af fredstraktaten i den russisk-japanske krig.
1907 Ernesto Teodoro Moneta (Italien), præsident for Lombard League of Peace. : Louis Renault (Frankrig), professor i international jura.
1908 Klas Pontus Arnoldson (Sverige), stifter af Swedish Peace and Arbitration League. : Fredrik Bajer (Danmark), præsident for Permanent International Peace Bureau.
1909 Auguste Marie Francois Beernaert (Belgien), medlem af Cour Internationale d'Arbitrage. : Paul Henribenjamin Balluet D'estournelles De Constant, Baron De Constant De Rebecque (Frankrig), stifter og præsident for den franske parlamentariske gruppe for international arbitration. Stifter af Comité de défense des intérêts nationaux et de conciliation internationale
1910 Bureau International Permanent De La Paix (Permanent International Peace Bureau), Bern.
1911 Tobias Michael Carel Asser (Holland), initiativtager til International Conferences of Private Law i Haag: Alfred Hermann Fried (Østrig), stifter af Die Waffen Nieder.
1912 Elihu Root (USA), for initiativ til forskellige arbitraiton aftaler.
1913 Henri La Fontaine (Belgien), præsident for Permanent International Peace Bureau.
1914-1916 Ikke uddelt.
1917 Det Internationale Røde Kors, Geneve.
1918 Ikke uddelt.
1919 Woodrow Wilson (USA) for grundlæggelsen af Folkeforbundet.
1920 Léon Victor Auguste Bourgeois, præsident for Folkeforbundet.
1921 Karl Hjalmar Branting (Sverige), statsminister, Svensk delegeret i Folkeforbundet. : Christian Lous Lange (Norge), Generalsekretær for Inter-Parliamentary Union
1922 Fridtjof Nansen (Norge), Norsk delegeret i Folkeforbundet, initiativtager til Nansen pas for flygtninge.
1923-1924 Ikke uddelt.
1925 Sir Austen Chamberlain (UK) for Locarno Treaty. : Charles Gates Dawes (USA), formand for Allied Reparation Commission og initiativtager til Dawes Plan.
1926 Artistide Briand (Frankrig) for Locarno Treaty og Briand-Kellogg Pagt. : Gustav Stresemann (Tyskland) for Locarno Treaty.
1927 Ferdinand Buisson (Frankrig), stifter og præsident for Menneskerettighedskommissionen. : Ludwig Quidde (Tyskland), delegeret til adskillige fredskonferencer.
1928 Ikke uddelt.
1929 Frank Billings Kellogg (USA) for Briand-Kellogg Pact.
1930 Ærkebiskop Lars Olof Nathan (Jonathan) Söderblom (Sverige), leder af den økumeniske bevægelse.
1931 Jane Addams (USA), international præsident Women's International League for Peace and Freedom : Nicholas Murray Butler (USA) for promovering af Briand-Kellogg Pact.
1932 Ikke uddelt.
1933 Sir Norman Angell (Ralph Lane) (UK), forfatter, medlem af eksekutivkomiteen for Folkeforbundet og National Peace Council.
1934 Arthur Henderson (UK), formand for Folkeforbundet Disarmament Conference
1935 Carl von Ossietzky (Tyskland), pacifistisk journalist.
1936 Carlos Saavedra Lamas (Argentina), præsident for Folkeforbundet og mægler i konflikten mellem Paraguay og Bolivia.
1937 Viscount Cecil of Chelwood (Lord Edgar Algernon Robert Gascoyne Cecil), stifter og præsident for International Peace Campaign.
1938 Nansen International Office For Refugees, Geneve.
1939-1943 Ikke uddelt.
1944 Det Internationale Røde Kors (tildelt efterfølgende i 1945).
1945 Cordell Hull (USA) for initiativ til FN.
1946 Emily Greene Balch (USA), international præsident for Women's International League for Peace and Freedom : John Raleigh Mott (USA), formand for International Missionary Council og præsident for World Alliance of Young Men's Christian Associations
1947 The Friends Service Council (UK) and The American Friends Service Committee (USA), på vegne af Religious Society of Friends, også kendt som Quakers.
1948 Ikke uddelt.
1949 Lord John Boyd Orr of Brechin (UK), direktør General Food and Agricultural Organization, præsident National Peace Council, præsident World Union of Peace Organizations.
1950 Ralph Bunche for mægling i Palæstina (1948).
1951 Léon Jouhaux (Frankrig), præsident for International Committee of the European Council, vice præsident for International Confederation of Free Trade Unions, vice præsident for World Federation of Trade Unions, medlem af ILO Council, FN delegeret.
1952 Albert Schweitzer (Frankrig) for grundlæggelsen af Lambarene Hospital i Gabon.
1953 George Catlett Marshall (USA) for Marshallplanen.
1954 FN's kontor for flygtninge.
1955-1956 Ikke uddelt.
1957 Lester Bowles Pearson (Canada), præsident for den 7. FN samling.
1958 George Henri Pire (Belgien), leder af l'Europe du Coeur au Service du Monde, en hjælpeorganisation for flygtninge.
1959 Philip J. Noel-Baker (UK), for hans livslange arbejde for international fred og samarbejde.
1960 Albert John Lutuli (Sydafrika), præsident for ANC (African National Congress).
1961 Dag Hjalmar Agne Carl Hammarskjöld (Sverige), generalsekretær for FN (tildelt efter hans død).
1962 Linus Carl Pauling (USA) for sin kampagne mod atomvåbenforsøg.
1963 Røde Kors, Geneve. : League of Red Cross Societies, Geneve.
1964 Martin Luther King Jr (USA), borgerrettighedsforkæmper.
1965 United Nation's Children's Fund (UNICEF)
1966-1967 Ikke uddelt.
1968 René Cassin (Frankrig), præsident for den europæiske menneskerettighedsdomstol.
1969 International Labour Organization (I.L.O.), Geneve.
1970 Norman Borlaug (USA), for forskning på International Maize and Wheat Improvement Center.
1971 Willy Brandt (Tyskland), for Vesttyskland's Østpolitik, med en ny attitude overfor Østeuropa og Østtyskland.
1972 Ikke uddelt.
1973 Henry A. Kissinger (USA) og Le Duc Tho (Vietnam, afvist) for den vietnamesiske fredsaftale.
1974 Séan Mac Bride (Irland), præsident for International Peace Bureau og FN's kommission for Namibia. : Eisaku Sato (Japan), premierminister.
1975 Andrei Dmitrievich Sakharov (USSR) for hans kampagne for menneskerettigheder.
1976 Betty Williams og Mairead Corrigan, stiftere af Bevægelsen for fred i Nordirland (senere omdøbt til Community of Peace People).
1977 Amnesty International, London.
1978 Mohamed Anwar Al-Sadat (Ægypten) og Menachem Begin (Israel) for fredsforhandlingerne mellem Ægypen og Israel.
1979 Mother Teresa (Indien).
1980 Adolfo Perez Esquivel (Argentina), menneskerettighedsleder.
1981 FN's kontor for flygtninge.
1982 Alva Myrdal (Sverige) og Alfonso García Robles (Mexico), delegerede ved FN's samling for afvæbning.
1983 Lech Walesa (Polen), stifter af Solidarnosc og menneskerettighedsforkæmper.
1984 Biskop Desmond Mpilo Tutu (Sydafrika) for sit arbejdet imod apartheid.
1985 International Physicians for the Prevention of Nuclear War, Boston.
1986 Elie Wiesel (USA).
1987 Oscar Arias Sanchez (Costa Rica) for igangsættelsen af fredsforhandlinger i Centralamerika.
1988 FN's fredsbevarende styrker, New York.
1989 Tenzin Gyatso, den 14. Dalai Lama.
1990 Mikhail Sergeyevich Gorbachev (USSR) for hjælp til afslutningen af den kolde krig.
1991 Aung San Suu Kyi (Burma), oppositionsleder og menneskerettighedsforkæmper.
1992 Rigoberta Menchu Tum (Guatemala), for arbejde for menneskerettigheder, specielt for indfødte mennesker.
1993 Nelson Mandela (Sydafrika) og Frederik Willem De Klerk (Sydafrika).
1994 Yassir Arafat (Palæstina), Shimon Peres (Israel) og Yitzhak Rabin (Israel).
1995 Joseph Rotblat (Polen/UK) og Pugwash konferencen om videnskab og verdenshandel, for deres arbejde imod atomare våben.
1996 Carlos Felipe Ximenes Belo (Østtimor) og Jose Ramos-Horta (Østtimor) for deres arbejde mod en retfærdig og fredelig løsning på Østtimor konflikten.
1997 International Campaign to Ban Landmines (ICBL) og Jody Williams (VVAF) for deres arbejde med at få indført et forbud mod personellandminer.
1998 John Hume (UK) og David Trimble (UK) for deres arbejde for en fredelig løsning på konflikten i Nordirland.
1999 Medecins Sans Frontieres, Brussel.
2000 Kim Dae Jung (Sydkorea) for hans arejde for demokrati og menneskerettigheder, og specielt for fred og genoptagelse af normale forbindelser med Nordkorea.
2001 Forenede Nationer og deres generalsekretær Kofi Annan (Ghana)
2002 Jimmy Carter, tidligere amerikansk præsident, for hans årtier af vedvarende arbejde for at finde fredelige løsninger på internationale konflikter, fremme af demokrati og menneskerettigheder og for at fremme økonomisk og social udvikling.
2003 Shirin Ebadi, for hendes indsats for demokrati og menneskerettigheder. Hun har især fokuseret på rettighederne for kvinder og børn.
2004 Wangari Maathai, for hendes bidrag til at fremme en økologisk bæredygtig social, økonomisk og kulturel udvikling i Kenya og Afrika.
2005 Det internationale atomenergiagentur (IAEA) og dets formand Mohamed ElBaradei.
2006 Banken Grameen Bank og dens stifter Muhammad Yunus.
2007 Al Gore og FN's Klimapanel
2008 Martti Ahtisaari
2009 Barack Obama