LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Ægypten           Ægyptiske guder        


Nut
Nut eller Nuit, ægypternes himmelgudinde, jordguden Kebs hustru, mor til Osiris, Isis, Neftys, Set og Horos.

Som hun skærmede sin søn Osiris mod hans fjender ved at brede sine vinger over ham, tager hun sig også af alle andre Osiriser, de er alle afdøde, og afbildes derfor ofte på mumiekister i reglen på brystet, udstrækkende sine mægtige vinger.

Nut antoges at modtage de afdøde i den anden verden, hvor hun tænktes ud fra et træ at skænke forfriskende kølende vande til den vandrende, et billede, der jævnlig ses på mumiekister.

Hun afbildes også som kvinde uden vinger, hvilende på sine hænder ved jordens ene ende og med sine fødder på jordens anden ende. Over hendes ryg tænktes den himmelske Nil at flyde hen.