LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Oase
Oase (græsk Uasis, ægyptisk Uit, arabisk Wâh), betegnelse for de frugtbare pletter i ørkener, der ved deres større eller mindre vegetation adskiller sig fra deres omgivelser.

Da oaser skylder forekomsten af vand deres tilblivelse, træfler man dem hyppigst ved foden af bjergstrøg, i floddale, vadier, hvor vandet ligger tæt under overfladen, og ved kilder, der sprudler frem i sænkninger med højere liggende terræn udenom. Forsvinder vandet, så forsvinder også oasen. Man kan frembringe kunstige oaser ved boring af artesiske brønde, således som det navnlig har fundet sted siden 1856 i det algierske Sahara.

Oprindelig betegnede oase kun de kendte oaser i ørkenen vest for Nilen, som Sivah (Zeus Ammons Oase), lille og store oase, nu forstår man derved alle de frugtbare strøg i de store ørkenstrækninger i Afrika, Asien, Amerika, Australien. I de mindre oaser, navnlig i Sahara og Vestasien, vokser især daddelpalmer, dumpalmer, manna og akacier, i de større også korn og sydfrugter. Den største oase er Nildalen, af andre betydelige oaser i Sahara kan nævnes Fezzan, Tibesti, Air, Bilma, Tuat, Tafilet, Adrar, Draa, i Vestasien de store oaser i det nordlige Arabien (Dschoff, Riad), i Turan Chiva, Buchara og i Centralasien Tarimdalen, Kashgar, Jarkand, Khotan og andre.