Pikener

Pikener

Pikener er benævnelsen for det svære fodfolk fra slutningen af 16. århundrede til henimod slutningen af 17. Det skal anføres, at endnu Karl 12. havde pikenerer i sin hær. Pikenerer optrådte ikke som deres forgængere landsknægtene udelukkende i store, kun af pikenerere bestående afdelinger. De blandedes med et vist antal skytter (musketerer), der ved deres ild indledte kampen, mens derpå pikenererne i sluttet samling foretog det endelige afgørende angreb. Efterhånden som skydevåbnene udvikledes, fortrængte musketten lidt efter lidt piken, indtil denne ganske forsvandt af fodfolkets rækker.

Udrustningen for en pikener var en stormhue af stål, hyppig en såkaldt »morion«, en let rustning bestående af løs halskrave, ryg- og brystplade, den sidste med påspændte lårtasker, dyrelæders skaftehandsker, sjældnere ledede jernhandsker som hos landsknægtene, den cirka 6 meter lange pike, en lang rapir med kurvefæste, såvel til stød som hug - samt dolken.

Pikenerne udgjorde på den tid hærens kerne.

---