LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Parade
Parade (fransk) var oprindelig den mønstring, man foretog af de hvervede tropper for at bedømme deres brugbarhed, bevæbning og udrustning. Ved indførelsen af de stående hære fik parade en anden betydning og blev en slags militær fest, ved hvilken man søgte at fremstille tropperne for den inspicerende med den bedst mulige holdning og med det smukkeste udseende (paradeuniform). Tropperne opstilledes i en særlig befalet formation (paradeopstilling) og inspiceredes ved, at den inspicerende red ned langs fronten. Efter inspektionen marcherede så tropperne forbi ham med en særlig march, parademarch. I 18. århundrede og i begyndelsen af 19. århundrede lagdes der, særlig i Tyskland og i de lande, der påvirkedes af dette, en så stor vægt på disse parader, at en del af opmærksomheden blevet taget væk fra uddannelsen til hærens primære opgave i krigen. Parade kaldes også en afdelings opstilling en en bestemt tjenesteforretning. Således kaldes tropper der deltager i gudstjeneste, for kirkeparade. Uddeling af løn kaldes lønparade og eftersyn af mandskabets udrustning og af afdelingens heste henholdsvis for renligheds- og hesteparade. Ligparade eller sørgeparade er den troppeafdeling, der udfører æresvagten ved militære begravelser, og vagtparaden er de styrke, der i garnisonen daglig samles for i det kommende døgn at udføre garnisonstjenesten.


Parade (i fægtning), en bevægelse med våbenet for at afværge (parere) modstanderens hug eller stød.


Parade. I ridesporten siger man, at en rytter giver sin hest en hel parade eller parerer den, når rytteren pludselig standser hesten. Ved den halv parade forkorter rytteren pludselig bevægelsen, uden at den dog helt ophører. For at en parade skal være korrekt efter ridesportens regler, må hesten under parade føre bagbenene langt ind under sig og lægge en god del af sin vægt på disse.