LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Græske guder        


Persefone
Persefone, underverdens herskerinde, Hades ærværdige, men hårde og strenge dronning, der hersker over de dødes skygger og underverdens fantastiske uhyrer. Hun hører og fuldbyrder menneskenes forbandelser og optræder ofte ikke ulig den nordiske mytologis Hel.


Persefone
Relief fra Eleusis (Demeter, Triptolemos, Persefone)
Hos Homer skildres hun alene således. I den yngre episke digtning er forholdet noget forandret. Hun kaldes nu datter af Zeus og Demeter, og det er først, da hun, som det skildres i den homeriske hymne til Demeter, af Hades er blevet bortført til underverden, at hun fra en ung, livsglad pige, der leger og plukker blomster, bliver den kolde og barske dronning.

Hendes dyrkelse synes at være overordentlig gammel i Hellas. I den efterhomeriske tid er hun uadskillelig fra Demeter. Persefone opfattes stedse som datteren, men de betegnes ellers på samme måde som ærværdige, nåderige. Ligesom Demeter kaldes hun Despoina, herskerinden, og »den store gudinde« og havde fælles dyrkelse med hende i Boiotien, på Sicilien og især i Eleusis.

Forholdet til Demeter træder mere og mere i forgrunden. Efter den homeriske hymne skulle hun jo også være 2/8 af året hos hende, og kun en tredjedel hos Hades. Myten som den fortælles i Hymnen, er utvivlsomt i høj grad påvirket af de ideer, som havde fæstnet sig i Eleusis, hovedstedet for gudindernes dyrkelse, men den er i øvrigt endnu næppe tilfredsstillende forklaret. Sikkert er det dog, at dyrkelsen af begge som mægtige naturguddomme i gammel tid og senere var meget udbredt både over det egentlige Hellas og øerne. Gennem mysterierne bragtes hun i forbindelse med Iakchos, der kaldes søn af Zeus og Demeter. Hun betegnes oftest som hans søster eller som hans brud. Hos orfikerne bliver hun atter opfattet som den mægtige, dels opretholdende, dels ødelæggende guddom. Dog er hun stedse noget mere afdæmpet end guddomme som Dionysos og Kybele.

I kunsten tænktes Persefone snart som Demeters datter, ung og skøn, smykket med korn og aks, snart som Hades' hustru og undertiden med fakkel. En af de smukkeste værker er på et relief fra Eleusis fra kunstens bedste tid, hvor hun ses sammen med Demeter og Triptolemos.