LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Pi
Tallet pi er en matematisk konstant der skrives med det græske bogstav π, konstanten bruges mange steder indenfor blandt andet matematik og fysik. π er defineret som forholdet mellem en cirkels omkreds og diameter. Man kan også definere π som arealet af en cirkel med radius 1, eller som det mindste positive tal x for hvilket der gælder at sin(x)=0. π er et irrationalt tal, men i mange sammenhænge kan man bruge 22/7 som en rimelig præcis tilnærmelse til π, altså en rationel brøk. Mange gange kan man endda afrunde til 3,14. At angive π helt præcist er umuligt da π er uendeligt decimaltal. Her er π med 64 decimaler: 3.14159 26535 89793 23846 26433 83279 50288 41971 69399 37510 58209 74944 592 ...