LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Ægypten           Ægyptiske guder        


Ptah

Guden Ptah
Ptah, grækernes og romernes navn på en af ægypternes mest ansete guddomme, der særlig dyrkedes i den gamle hovedstad Memfis.

De gamle ægyptere har rimeligvis udtalt navnet omtrent ligesom grækerne; i ældre værker skrives navnet gerne Ftah.

I Memfis var Ptah hovedgud; ved siden af ham tilbades hans »store elskede«, gudinden Sekhet eller Sekhmet (»den mægtige«) (der fremstilledes med løvehoved) og sønnerne Nofretum (»det gode væsen«) og Imhotep (»den med fred og forsoning kommende«). I Memfis bragtes Ptah i nær forbindelse med guden Sokar og med Osiris, i indskrifterne tales der ofte om Ptah-Sokar-Osiris. På grund af denne forbindelse med Osiris fremstilledes han på lignende måde som denne med benene indviklede i mumiebind; han fremstilles stående med scepter. Han står gerne på en alen, retfærdighedens symbol; på hovedet har han en tætsluttende hætte; grækerne antog Ptah for den samme som Hefaistos; ægypterne nævner Ptah som en af deres skabende guddomme. Ptah havde et stort tempel i Memfis, hvis plads betegnes af umådelige grusdynger. Herodot kalder det »Hefaistos' tempel«, siden kaldtes det »det store Serapeion«. I det fandtes oksen Apis, der kaldes »Ptahs fornyede liv«.