LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Realkontrakt
Realkontrakt (romerretlig begreb). Til stiftelse af et obligationsforhold krævedes oprindelig - efter den gammelromerske jus civile - iagttagelse af en bestemt mundtlig eller skriftlig form (nexum, stipulatio). Senere, henimod republikkens slutning, men uvist når, blev der imidlertid gennem juristernes virksomhed og det prætoriske edikt tillagt - ved udviklingen af jus gentium- visse formløse kontrakter retsbeskyttelse, de såkaldte realkontrakter. Det retsstiftende moment var her overgivelsen og modtagelsen af en ting (res) i forbindelse med aftale om restitution (tilbagegivelse). Disse kontrakter var: Lån til eje (mutuum, lån til brug (commodatum), forvaring (depositum) og håndpant (pignus).