LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Reb
Reb (søvæsen). At tage reb ind, at rebe, rebning, kaldes det at formindske sejlene, så størrelsen kommer til at svare til kulingsgraden. Til dette brug er sejlene forsynede med de nødvendige indretninger, så rebningen kan foregå med kort varsel. På råsejlene er parallelt med overliget fastgjort en rebline, ud for denne i det stående lig en rebkovs; en kovs er tillige indsyet under det nederste reb, og i denne er den nederste blok af en talje - rebtaljen - fastgjort, hvis øverste blok sidder på nokken af råen; taljeløberen går gennem en blok på midten af råen og ned til dækket. Til fastgørelse af sejlet til råen anvendes rebsejsinger, der består af flade, flettede tovstykker med et langt øje og en knebel i den ene ende, der fastgøres langs råen til et jerntrådstov - stræktovet. Til at strække sejlet langs råen benyttes stikbovter, der er et tov, fastgjort på nokken af råen, og som ved rebningen vises gennem rebkovsen. Når et råsejl skal rebes, luves der op med skibet for at tage vinden ud af sejlet, råen fires tilstrækkeligt ned, og sejlet hales op i rebtaljerne, hvorefter folkene på råen strækker sejlet ud langs råen ved stikbovterne og fastgør det til råen ved rebsejsingerne, der stikkes gennem reblinerne og knebles. Herefter kan sejlet atter strækkes (hejses). I fulde merssejl haves 3 reb, i dobbelte kun 1 i det underste og i undersejl 1. Ved rebning af mesan og stagsejl rulles den nederste del af sejlet op og fastgøres ved knyttelser, der som regel sidder fast i sejlet. I moderne lystfartøjer rebes sejlene ved automatisk oprulning på bomme af den nederste del af sejlet.