LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Réunion
Réunion, førhen Bourbon, fransk ø i Det Indiske Ocean, 780 km øst for Madagaskar, 185 km sydvest for Mauritius, har et areal af 2.512 km² med (2011) 839.500 indbyggere.

Øen har et ægformet omrids; kysten, der mod syd ledsages af koralrev, har få indskæringer og er uden naturlige havne. Réunion er opbygget af unge vulkanske dannelser, især basalt, og er ifølge sin vulkanske natur høj og bjergfuld. Bjergene samler sig i to grupper, en vestlig og en østlig, der er forbundne ved det 1.600 meter høje plateau des Cafres. Den vestlige bjerggruppe kulminerer i det 3.069 m høje Piton des Neiges, der er omgivet af flere andre vulkankegler. I den østlige gruppe er Piton de la Fournaise (2.625 m) den højeste top. Denne vulkan er endnu virksom. Af dens udbrud har de i 1812 og 1858 været de betydeligste. I dens nærhed findes unge, endnu ubevoksede lavastrømme af stor udstrækning (Le grand Brulé). Fra højlandet sænker terrænet sig ned mod kysterne, snart jævnt, snart i terrasser. Skråningerne gennemskæres af talrige dybe kløfter, gennem hvilke floderne i vildt løb styrter sig ned mod sletterne langs kysten. Som så mange andre vulkanegne er Réunion rig på hede kilder. Klimaet er tropisk og ret sundt, om end ikke helt feberfrit. Hele året er passaten (mellem nordøst og sydøst) den overvejende vind. De største regnmængder falder derfor på øens østside, særlig mod sydøst, hvor St Philippe får et årligt nedslag af 396 cm. Alle måneder er regnrige. Mod vest bliver regnmængden ringere, særlig om sommeren, hvor passaten blæser stadigst. St Paul på den nordvestlige kyst har et årligt nedslag af kun 95 cm. Kendte er de frygtelige orkaner, der er en svøbe for denne del af Det Indiske Ocean og navnlig i december til marts kan anrette frygtelige ødelæggelser såvel på land som på søen.

Plantevæksten er meget rig. Den tropiske regnskov, der dog for størstedelen har måttet vige for den fremtrængende kultur, strækker sig til en højde af 1.300 m. Den er rig på palmer, træagtige bregner, lianer og epifytter, blandt hvilke sidste især orkideerne er fremtrædende ved antal og pragt. Regnskoven afløses højere oppe af omtrent mandshøjt krat. Floraen slutter sig dels til den indiske, dels til den afrikanske. Som andre oceaniske øer er også Réunion meget rig på endemiske arter.

Befolkningen består mest af farvede; dog findes der ikke få franske kreoler. Omkring århundredskiftet 1900 fandt betydelig indvandring sted fra Britisk Indien, Madagaskar og Afrika. Under 1. verdenskrig holdt den op. Befolkningens afstamning udgøres af cirka afrikansk (35 %), europæisk (25 %), indisk (25 %), kinesisk (4 %), indo-muslimer (3 %) og øvrige (8 %).

Religionen er overvejende romersk-katolsk eller hedensk.

Den vigtigste næringsvej er agerbrug. Af øens areal er 32 % skov og 35 % dyrket land. Henimod halvdelen af kulturlandet er tilplantet med sukker; desuden dyrkes kaffe, vanilje, kryddernelliker, kakao, bomuld, tobak og til befolkningens ernæring maniok, majs, ris og forskellige køkkenurter.

Réunion blev opdaget 1505 af Mascarenhas. 1643 blev øen taget i besiddelse af franskmændene, der gav den navnet Bourbon, og 1654 nedsatte de første kolonister sig. 1664 overlodes Réunion af regeringen til Det Ostindiske Handelskompagni, under hvis herredømme den rask blomstrede op. 1715 tog franskmændene naboøen Mauritius i besiddelse og gav denne navnet Isle de France. Under Napoleons krige blev begge øer erobrede af englænderne (1810), men Réunion kom ved Parisfreden (1815) tilbage til Frankrig, mens englænderne beholdt Mauritius.