Ridder af den bedrøvelige skikkelse
Ridder af den bedrøvelige skikkelse kalder Cervantes' Don Quijote sig selv i den berømte roman, eller rettere: det er hans våbendrager, Sancho Panza, som i hans nærværelse betegner ham med dette navn (D. Q., I, kapitel 19), og Sanchos herre antager det - i lighed med »ridderen af det flammende sværd«, af Griffen og lignende - nærmest på trods, da han mener, at en troldmand har lagt våbendrageren det på læben. Til hans magre, slet rustede og ofte mørbankede person passer det jo ypperlig.