Riddermunke
Riddermunke, gejstlige ridderordener, som foruden de sædvanlige munkeløfter aflagde løfte om kamp mod de vantro. Oprindelig var riddermunkes opgave nærmest den at ledsage og forsvare pilgrimme i Palæstina, men lysten til kamp førte dem snart over til offensiven. De mest kendte riddermunke var johanitterne, tempelherrerne, de tyske riddere og sværdbrødrene.