Ridderslag
Ridderslag (fransk colée) var i frankrig fra 12. århundredes begyndelse hovedhandlingen ved den unge adelmands optagelse i ridderskabet og iklædelse af riddervåbenene.

Oprindelig bestod det af et kraftigt ørefigen eller slag på halsen - en ejendommelig skik, der må sammenstilles med ret tilsvarende ceremonier (behøvling og lignende) i lavene ved en ny svends optagelse og i det hele med de hos mange folkeslag kendte manddomsprøver og mishandlinger, der ledsagede ynglingens højtidelige optagelse i mændenes lav.

Dette slag var således en afslutning på læretiden og den sidste forhåndelse, som den unge adelsmand måtte finde sig i.

Senere mildnedes den rå skik under kirkelig påvirkning og omdannedes til et lempeligt slag på skulderen med sværdet, der i øvrigt kun langsomt trængte igennem i de andre lande.

Den, der øvede ridderslag, skulle selvfølgelig selv være ridder; størst ære var det naturligvis at modtage ridderslag af en konge eller fyrste, og i enkelte lande som Danmark og Sverige fandtes der sjælden andre riddere end sådanne, hvem kongen havde givet ridderslag.