Ridderspil
Ridderspil var næst efter virkelige kampe og fejder de middelalderlige ridderes bedste tidsfordriv. Turneringerne kom frem i Frankrig i 11. århundrede, enten kæmpedes der med skarpe våben og skarevis, eller, hvad der senere blev det almindeligste, parvis, med stumpe våben; i et sådant dystridt gjaldt det altså blot om at kaste modstanderen af sadlen. Selv denne sidste art af ridderspil krævede meget ofte menneskeliv; det berømteste eksempel er vel den franske konge Henrik 2.s død ved turnering 1559.

En særlig art ridderspil var Bohurt, der udfægtedes uden rustning og med sløve våben. Desuden fandtes talrige andre ridderlige idrætter, som boldspil, ringrenden og lignende. Både disse sidste og de egentlige turneringer holdt sig længe efter den egentlige riddertid og forsvandt først fra hofferne med enevældens stive etikette i 17.-18. århundrede. I mange egne i Europa efterlignede bønderne langt ned i tiden adelens ridderspil.