Slaget ved Gadebusch
Slaget ved Gadebusch fandt sted den 20. december 1712 cirka 4 kilometer syd for byen Gadebusch der har lagt navn til slaget.

Den svenske feltmarskal grev Magnus Stenbock var 26. september landet på Rügen med 10.000 mand i den hensigt at undsætte fæstningen Stralsund, bryde igennem den russisk-saksiske belejringshær og drage videre mod syd for at møde Karl 12., når han vendte hjem fra Tyrkiet.

To dage efter at svenskerne var kommet i land på Rügen, ødelagde imidlertid den danske admiral Gyldenløve transportflåden, der rummede alle krigsfornødenhederne, og dermed var Stenbocks plan kuldkastet. Togtet mod syd måtte opgives, og ved Stralsund kunne han heller ikke blive. Ved en dristig march førte han sin hær, omtrent 16.000 mand, uskadt forbi belejrerne og rykkede vestpå. Kong Frederik 4. forsøgte at spærre vejen for ham med en dansk hær på noget over 10.000 mand. Om morgenen på selve slagdagen kom den saksiske general Flemming til med 4.000 ryttere, derved blev den dansk-saksiske hær Stenbocks omtrent lige i tal. Men Flemmings nærværelse bragte yderligere usikkerhed i kommandoforholdene. Stenbrock havde desuden en betydelig overlegenhed i artilleri og dette blev tilmed ypperlig brugt og øvede en betydelig indflydelse på slaget.

Den dansk-saksiske hær havde taget stilling bag åen Radegast mellem landsbyen Wackenstedt og en syd for denne liggende skov. Kamplinjen var omtrent 2 kilometer lang. Forrest stod kanonerne, bag dem rytterne på tre linjer, sakserne bagest og så fodfolket på 2 linjer. Stenbock lod sit overlegne artilleri med stor fordel beskyde denne tæt sammenpakkede masse, og dækket af denne ild førte han sine folk over åen og moserne deromkring mod den danske venstre fløj ved Wackenstedt og bemægtigede sig denne by. Kong Frederik kom her personlig i stor fare. I midten og navnlig på højre fløj var kampen hårdere, og det så endog ud til, at danskerne her skulle vinden en fordel, men Stenbock sendte i tide hjælp til området og efter en hård kamp beholdt han kamppladsen.

Danskerne og sakserne mistede omtrent 2.500 døde og sårede og 3.000 usårede fanger. Svenskernes tab var omtrent 1.500 døde og sårede. Mange højtstående danske officerer fandt døden i slaget, balndt dem mærkes særlig den kække Gregers Daa til Hald, der førte det danske rytteris 2. træfning og blev ramt af den kanonkugle, da han førte sine ryttere mod det svenske artilleri.