Slaget ved Somme

Britiske soldater fra Wiltshire
Regiment angriber nær
Thiepval 7. august 1916
Slaget ved Somme var en britisk-fransk offensiv under 1. verdenskrig, indledt 1. juli 1916 i nærheden af Albert i Nordfrankrig med 13 britiske og 5 franske divisioner. Den øverst ansvarlige på den britiske side var general Douglas Haig, som var modstander af overraskelsesmomentet i krig. Han gik ind for nedslidning af fjenden, men det medførte i stedet nedslidning af hans egne tropper i modsætníng til modstanderen general Erich Ludendorffs taktik.

Efter 4½ måneders kamp, hvorunder fronten flyttedes nogle få kilometer, stabiliseredes situationen. Slagets første dag medførte det største enkeltdagstabstal (60.000 - heraf en tredjedel døde) som følge af en krigshandling i den britiske historie. Slaget var primært sat i gang for at afhjælpe franskmændenes situation ved Verdun og havde kun ringe militær betydning. De allieredes tabstal efter slaget var 420.000. En af årsagerne til de høje tabstal var for ringe uddannelse af soldaterne. Den britiske overkommando prøvede senere at give artilleriet skylden for katastrofen.

Et år senere, i 1917, udkæmpedes atter et slag ved Somme med samme katastrofale resultat, denne gang ved Passchendaele. Den britiske overkommando havde intet lært af slaget ved Somme.

Undergrunden i Somme består af kridt, hvilket medførte, at skyttegrave og tunneller kunne udvikles til det perfekte. Det gjorde, at faste stillinger udrustet med maskingeværer var nærmest uindtagelige for fodfolk og kavaleri. Derfor gik man i gang med at udvikle pansrede køretøjer, og under offensiven den 15. september anvendte briterne kampvogne for første gang i historien.