Slaget ved Zorndorf
Slaget ved Zorndorf fandt sted den 25. august 1758. Frederik den Store besejrede russerne.

Russerne, der under Fermor havde besat Østpreussen, belejrede Küstrin, da Frederik den Store i ilmarch ankom fra Schlesien og forenede sig med Dohna ved Küstrin. Russerne, der ventede fjenden fra nord, overraskedes ved, at den preussiske hær angreb fra syd.

Slaget, der indlededes med en heftig artilleriild, begyndte klokken 8 formiddag med angreb af den preussiske avantgarde. Russernes rytteri gik imidlertid frem til angreb med preussernes venstre fløjs 1. træfning og kastede den voldsomt tilbage samtidig med, at det russiske fodfolk også skred til angreb. Situationen var kritisk, da Seydlitz med 23 eskadroner styrtede sig mod det russiske rytteri og kastede det tilbage på det fremrykkende fodfolk, der herved blev fuldstændig sprængt, omtrent klokken 2 lod Frederik den Store den tilbageholdte højre fløj rykke frem til angreb. Men angrebet standsedes af det russiske rytteri, der nu i det kritiske øjeblik for anden gang blev presset tilbage af Seydlitz med 61 eskadroner. Denne aktion opildnede det preussiske fodfolk, der nu trængte energisk frem. Det kom til et vildt håndgemæng, der endte med russernes flugt.

Næste morgen stod de imidlertid atter kampberedte, artilleriilden begyndte på ny, men mangel på ammunition hos fodfolket og de store tab, som det russiske rytteri havde lidt, hindrede slagets genoptagelse, og russerne trak sig tilbage til Landsberg.

Russerne, der havde deltaget i slaget med cirka 52.000 mand, mistede cirka 19.000 døde og sårede, cirka 2.000 fanger, 103 kanoner og 27 faner. Preusserne, hvis styrke udgjorde cirka 37.000 mand, havde et tab af cirka 10.000 døde og sårede, cirka 1.500 fanger, 26 kanoner og nogle faner.