Spyd

Jagtspyd og kniv fra Mesa Verde National Park
Spyd kaldes i almindelighed alle våben bestående af en od eller et spydblad på et kortere eller længere slankt træskaft.

Dette våben har været anvendt af alle folkeslag fra de tidligste tider. Spydspidsens materiale har selvfølgelig været forskellige tidsaldre: Ben, sten, bronze, jern og stål.

Spyddets efterkommer, lansen, blev tidligere brugt i næsten alle europæiske kulturstaters rytteri. Det oprindelig spyd var dog langt lettere og slankere end den senere stødlanse.

Spyddet brugtes enten udelukkende som kastevåben: »Kastespyd« eller for de sværere formers vedkommende både som kaste- og stødvåben. Til sidst anvendtes spyd udelukkende som stødvåben.

Af hensyn til den forskelligartede brug har der også været forskellige former.

Et almindeligt kastespyd vil sædvanligvis måle cirka 2½ meter, være slankt og tendannet og undertiden være forsynet med kastesnor eller rem, fastgjort ved tyngdepunktet, for at forøgge kastets kraft. Også kastetræ har vel været i brug. Af sådanne historisk kendte kastespyd kan nævnes: de gamle romeres Plumbati, oldtidens og den tidlige middelalders Javelot med kasterem, sagaernes Gaflok - sandsynlig afledet af fornævnte -, frankernes Angon og romernes Pilum. De sidste to er dog tillige stødvåben og meget lig hinanden, også »Kelten« må nævnes. Af kastespyd har krigeren altid medført flere.

Spyd - udelukkende anvendt som stødvåben - har haft en længde af cirka 3½ meter med lancetformet spydspids - men også 3- og 4-kantede spidser anvendtes. Mange spyd var dog betydelig længere, indtil 7 a 8 meter. Af jagtspyd skal nævnes »vildsvinespyddet«. Ved »knebelspyd« og »fjerspyd«, hvilke benævnelser ofte forekommer i gamle inventarlister, forstås henholdsvis et spyd forsynet med knebel - et ligge tværstykke - og et spyd, hvis od ved lange skinner eller fjere var fastgjort til skaftet; tillige beskyttelse for dette.