LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Stolpeskab
Stolpeskab eller vråskab var et skab, som stod på bænken i højsædekrogen nærmest vinduet. Dets mellemste del kunne være tilbageskudt og prydet med to udskårne stolper, bag hvilke der var plads til at stille pyntesager; senest stod på Sjælland to malmstager og en morter. Stolpeskab var et af stuens ældste møbler. På Fyn havde man vråskabe i gotisk stil til vore dage. Senere anvendtes på dem en rigdom af snitværk og indlægning.