LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Svebere
Svebere, urigtig kaldet svever, er et gammelt stammenavn i Tyskland. Svebernes hjemstavn er egnene ved Nedreelben. Ifølge deres folkevandringssagn udgår svebere fra øen Swevia i det nordlige hav, åbenbart identisk med »øen Skandinavia«, der i så godt som alle gamle folkevandringssagn er den gotisk-germanske races urhjem. Sveberne lander, hedder det, i Slesvig og drager gennem Holsten til Thüringen og Schwaben. Hermed kan man sammenholde landskabet Swebengau ved Thüringens grænse, endvidere det engelske Offa-sagn, der synes at opfatte sveberne som naboer til Sønderjylland. Som den nordligste af det senere Tysklands stammer var sveberne også en af de mest rå. På Cæsars tid var sveberne i stærk fremgang mod syd og vest. Folkene i Vestgermanien, der allerede havde optaget den galliske halvkultur, kunne ikke stå sig mod de rå svebere, der udtrykkelig foreholdt dem deres vanslægtelse i ord, der ganske minder om Starkads formaning til kong Ingjald. Ikke bedre gik det gallerne. Allerede havde sveberne erobret den øvre Rhindal, og, i forbund med de jyske stammer haruder og eudusier, truede de hele det indre Gallien, da Cæsars overlegne krigskunst satte en stopper for deres videre fremtrængen. År 58 f. Kr. overvandt han sveberhøvdingen Ariovist i et blodigt slag. Samtidig fandt dog sveberne en erstatning derved, at deres østlige fortrop markomannerne fortrængte den galliske stamme bojerne fra Bøhmen. Herudfra stiftede kong Marbod mellem år 9 og 2 f. Kr. et storsvebisk rige, der omfattede stammer til helt op imod Elbmundingen, såsom langobarderne. Dette rige, det første tilløb til en tysk stormagt, styrtedes allerede år 19 e. Kr. af frihedshelten Armin, men dog fik svebernavnet hos romerne i den følgende tid en endnu større rækkevidde, idet også goterne og de øvrige stammer i Østgermanien, ja selv sveerne blev medindfattede derunder; det var kun indbyggerne af Jylland og Nordvestgermanien, til hvem det aldrig udstraktes. Selv om denne romerske opfattelse er overdreven, så er det sikkert, at sveberne i oldtiden dannede en vidt udstrakt stammegruppe, der kaldte sig »sønner af Ermin « og havde sit centrum i en nationalhelligdom i svebernes moderland. Et ydre kendemærke for Sveberne fandt romerne i den såkaldte »svebiske hårs ætning«, der var en kort, hestehaleagtig pisk, men det er et spørgsmål, om denne egentlig var særlig for sveberne. I folkevandringstiden skrumper svebernavnet atter ind, idet for eksempel de markomanniske svebere kalder sig bayrer; fra nu af bliver det kun hængende ved enkelte spredte stammer. Nordsveber spiller endnu en rolle i nordisk og engelsk heltedigtning. Således optræder deres legemliggørelse »kong Svafner af Svafaland« i kvadet om Helge Hjørvardson. Om en navnkundig forsvarskamp mod svebere ved Eideren handler det engelske sagn om anglerkongen Offa = Uffe hin spage. En afdeling svebere deltog i Landnamstogtene til Nordgallien og nedsatte sig ved Antwerpen. Senere blev svebernes hjemland indtaget af venderne, og sveberne tyede over til »Swebengau« på Elbens vestbred; denne nybygd måtte de værge ved en hård strid med de saksere, der havde hjulpet langobarderne med Italiens erobring og nu vendte hjem. År 748 optræder sveberne sammen med sakserne som frankernes fjender; siden går de op i sakserne og forsvinder af historien. Sydsveberne i Bøhmen og Østrig spillede også en historisk rolle, idet de kæmpede snart med romerne, snart med goterne. En del af dem drog 409 med vandalerne gennem Gallien til den spanske halvø. Fortrængt vestpå af goterne lagde de grunden til det senere Portugal; de kom hurtig under gotisk herredømme og romaniseredes (kendt personnavn: Berengaria = dronning Bengerd). Af de tilbageblevne svebere deltog nogle i frihedskampen mod hunnerkongen Attilas sønner i Ungarn år 453. Andre bosatte sig i det nuværende Sydvesttyskland, hvor de lever den dag i dag som svaberne, tysk Schwaben. Disse svebere udgjorde et rigeligt element blandt de tyske nybyggere, der siden 11.-12. årh. indkaldtes af de ungarske konger; deraf kommer det, at på magyarsk (ungarsk) »svaber« er blevet til et folkeligt navn for tyskere.