LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


T
T er det 20. bogstav i vort alfabet; det stammer fra det latinske t, som igen er optaget uforandret fra grækernes skrift.

I de nyeuropæiske sprog bruges t som regel med lydværdien [t]; stumt bogstav er t i franske ord som parquet, huguenot; »mouilleret« [t] betegnes i tjekkisk ved t’. Græsk θ gengav romerne ved th, og denne skrivemåde er beholdt i mange nyeuropæiske sprog, skønt th nu som oftest betegner alm. t-lyd (fransk théâtre, engelsk Thomas, tysk Thron); i engelsk udtales th dog i flere ord som [þ]: Theodor, method, fremdeles haves [þ] i engelske ord som thing, bath, worth, mens th betegner den stemte lyd [ð] i engelske ord som this, that, with, bathe. I nuværende dansk retskrivning bruges som oftest stavemåder som teater, matematik o. s. v.; th beholdes dog som regel i navne som Thor, Thomsen, Thisted o. s. v. og i det gamle ord thi (derfor).

I de germanske sprog svarer t normalt til indoeuropæisk d: latin duo, dansk to, latin domare, dansk tæmme, latin ventus, dansk vind. I dansk er fællesnordisk t efter vokal blevet til lyden [ð], skrevet d. Skrivemåden med t er dog beholdt i enkelte ord: at, det, fremdeles i participiumsendelser som elsket o.s.v. Et nyt t i forlyd er opstået i dansk af fællesnordisk þ: tie, oldnordisk þegja, Tag, oldnordisk þak.