LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Græske guder        


Titaner
Titaner og titanider var efter Hesiodos' teogoni en talrig slægt af urvæsener, der betegnedes som sønner og døtre af Uranos (himmelen) og Gaia (jorden). Til dem hørte Kronos og Rheia, der siden grundlagde et nyt gudedynasti; Iapetos, som blev far til Prometheus og Theia, hvis børn var solguden Helios, månegudinden Selene og morgenrødens personifikation Eos; Koios, der blev far til Leto, Apollon's og Artemis'es mor, og til Asteria; fremdeles Themis, Thetys, Mnemosyne, Foibe og endelig Okeanos og Krios (far til Astraios, Pallas og Perses).

Også Titanernes børn og børnebørn (således Hekate) betegnes ofte med samme navn. Hos Homer træffes omtrent de samme navne på titanernes medlemmer, men om deres oprindelse hedder det, at de nedstammede fra Okeanos og Thetys. Under ledelse af Kronos styrtede de de gamle guddomme og blev selv himlens og Jordens herrer. Senere startede Kronos'es yngste søn Zeus en ny verdenskamp om herredømmet over himlen og Jorden. Titanerne satte sig på Othrys, Zeus og hans forbundsfæller, heriblandt titanernes frænder, de hundredarmede og kykloperne, på Olympos. Kampen mellem dem, titanomachien, varede længe, men endte med de olympiske guders sejr, hvorefter titanerne blev indespærret i Tartaros og blev sat under De hundredarmedes bevogtning.

Okeanos og andre havde ikke deltaget i kampen og bevarede under det ny dynasti deres gamle magt.

Andre sagn, hvorefter der siden fandt en forsoning sted, er blevet genstand for digterisk behandling i den attiske tragedie. Det er muligt, at forestillingerne om titanerne og gudekampen må opfattes som billedlige udtryk for vældige naturbegivenheder, der gav Thessalien dets nuværende udseende.