LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


World Wide Web
World Wide Web (eller WWW) er et hypertext system der fungerer over internettet. I daglig tale bruges termen internettet ofte om World Wide Web.
For at se information på WWW, bruger man et stykke software kaldet en browser til at hente netsider, fra en netserver og vise dem på brugerens skærm. Brugeren kan så følge hyperhenvisninger til andre sider eller sende information tilbage til serveren. Det at følge en henvisning kaldes også at surfe på internettet.
Som basis for WWW er der tre standarder: En URL (adresse) der specificere en unik adresse for hver eneste side på WWW; HTTP der specificerer hvordan browseren og serveren sender information til hinanden, og HTML der definerer hvordan informationen skal formateres, så den kan vises af browseren.
For at finde rundt på WWW bruger man ofte en søgemaskine, den mest udbredte søgemaskine i Danmark er den amerikanske søgemaskine Google.