Galnebær
Galnebær
  50-120 cm
  Juli-august
  ?
Klassifikation:
  • Rige: Planter (Plantae)
  • Underrige: Karplanter (Tracheobionta)
  • Division: Dækfrøede (Magnoliophyta)
  • Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
  • Orden: Natskyggeordenen (Solanales)
  • Familie: Natskyggefamilien (Solanaceae)
  • Slægt: Atropa
Art:
Atropa bella-donna

Galnebær er en plante af natskyggefamilien som kartoffelplanten. Planten blev indført i Danmark cirka år 1500, og har haft mange navne: galbær, gallebær, giftdvalebær, troldkirsebær, heksebær, morderbær og natskade. Den er i dag naturligt hjemmehørende i Danmark, men sjælden.

Planten har en kraftig rodstok, er flerårig og kan brede sig over et temmelig stort område som en busk hvis den får lov, gerne over krat og i gærder. De bedste vækstbetingelser har den i god fugtig havejord og i læ.

Galnebær blomstrer med lyserødt-brunlige klokkeformede blomster, der senere danner store, runde, sorte og glinsende bær mellem 1 1/2 - 2 cm i diameter.

Galnebær er en af de få virkeligt dødeligt giftige planter i Danmark. Man mener bærrene i gamle dage var en ingrediens i vikingernes berserker-drik, måske kommer plantens navn - »galnebær« derfra.

Specielt bærrene er giftige, men de kan se appetitlige ud for børn. Ved indtagelse er symptomerne: rødmen i ansigtet, tørre slimhinder, forhøjet puls, »høj«, hallucinationer, krampe og åndedrætslammelse.

I det gamle Rom brugte kvinderne udtræk af planten som skønhedsmiddel, da giften udvider pupillen i øjet. Denne anvendelse gav planten dens latinske navn - »bella-donna«, som på dansk betyder smuk dame.

Slægtsnavnet Atropa, der er navnet på den græske skæbnegudinde, der klipper livstråden over, har siden givet navn til det vigtigste af plantens giftsstoffer - Atropin.

Udtræk af galdnebærplantens rødder har helt op i 1900-tallet været brugt som middel mod ondartet hoste for eksempel kighoste. Udtræk af planten bruges stadig i medicinalindustrien.

Galnebær blev dyrket i de danske klosterhaver og beskrives i de gamle lægebøger således