Kartoffel
Kartoffel
Klassifikation:
  • Rige: Planter (Plantae)
  • Underrige: Karplanter (Tracheobionta)
  • Division: Dækfrøede (Magnoliophyta)
  • Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
  • Orden: Natskyggeordenen (Solanales)
  • Familie: Natskyggefamilien (Solanaceae)
  • Slægt: Solanum
Art:
Solanum tuberosum
Kartoflen eller mere præcist kartoffelplanten (Solanum tuberosum) er en meget udbredt nytteplante, der er fremavlet i tusindvis af variationer. Der er endvidere seks andre arter af solanum, alle af mindre betydning.

Historie
De tidligst kendte kartofler blev opdaget i Andesbjergene i Peru og Chile, og lignede langt fra de forædlede kartofler vi kender fra grønthandlerne i dag. De tidligste spor dateres til omkring år 400 f.Kr., og de blev fundet ved en arkæologisk udgravning i Chiripa, ved Titicaca søens bred. Andre spor er fundet i Bolivia, Peru og ved Chiles nordlige kyster. Spanierne røvede som bekendt Inka-riget for enorme guldskatter. Men set historisk, var den største skat de hjembragte kartoflen, der i dag er en af de vigtigste fødevarer overhovedet.

Men kartoflens popularitet var svær at få øje på i starten. Europæerne modtog den ikke med kyshånd - for den var jo ikke omtalt i Biblen. En anden berømt grøntsag, tomaten, led samme kranke skæbne. Pudsigt nok, for dens slægning tobaksplanten, var vel accepteret. Kartoflen blev af præstestanden erklæret uegnet som menneskespise. Ikke desto mindre nåede kartoflen til Sevilla i 1570, hvor den i 1573 blev brugt til at bespise hospitalspatienter. Derfra bredte den sig langsomt til resten af verden. Først til Italien og Tyskland, så Orienten. I Sverige tvang et kongeligt svensk dekret svenskerne til at dyrke kartoflen. Nu bredte kartoflen sig endelig, omend det skulle tage næsten to århundreder fra hjembringelsen fra Sydamerika, til den almene accept af kartoflen.

Fra 1800-tallet blev den lille jordknold, kartoflen, brugt som lægemiddel. For eksempel skulle rå revne kartofler på panden være godt mod hovedpine. Smertende håndled kunne lindres med varmt kartoffelvand.

Anvendelse
Kartofler er måske den vigtigste fødevare i Danmark overhoved. Den er sund, og indeholder praktisk taget ikke fedt. Kartoflen er rig på kulhydrater i form af kostfibre (giver maven noget at arbejde med) og i form af stivelse, som giver kroppen energi. Kartofler indeholder B1-, B2-, B6- og C-vitamin samt niacin, kalium, mangan og fosfor.

Anvendelsesmulighederne er næsten uanede. Kogte kartofler som tilbehør, eller hvis helt nye som en ret i sig selv. Kartofler kan endvidere bages, steges, friture steges, moses og meget andet. De kan bruges i kold kartoffelsalat, som tilbehør i en grøn salat eller som varm kartoffelsalat. De kan gratineres, bruges i supper og meget meget mere. Det vil være håbløst bare at nævne en brøkdel af alle de kartoffel-opskrifter, der findes i de europæiske køkkener. Og så taler vi endnu ikke om kartoflens anvendelse til mel, brændevin med mere.

Nye kartofler
Nyopgravede kartofler (omkring Skt. Hans) skal blot skrubbes og skylles. Nye danske kartofler kan bære et måltid i sig selv. Servér eventuelt med lidt grønne krydderurter (dild eller persille) og smør. Nye kartofler (og pillekartofler) har et højere c-vitamin indhold end skrællekartofler.

Sorter
Vær bevidst om fastheden når der købes kartofler. Faste kartofler er bedst egnet når man laver kartoffelsalat og bruger kartoflen som tilbehør. Den melede kartoffel er bedre til bagning og til mos.

Faste sorter: Aspargeskartofler, Bintje, Hansa, Octavia og Sieglinde.
Melede sorter: Alpha, Tertus og Kaptah.

I Danmark er den hollandske Bintje sort (tidligere Mausel) mest udbredt, og står for den overvejende del af det danske forbrug.

Størrelser
Kartofler opdeles i 5 størrelser:

Brunekartofler (25 x 35 mm)
Fiskekartofler (30 x 32 mm)
Pillekartofler (eller jævne kartofler - 32 x 42 mm)
Skrællekartofler (42 x 50 mm)
Bagekartofler (minimum 50 mm)

Bagekartofler, der tidligere kaldtes foderkartofler, anvendes mest til industrielle formål som snaps, kartoffelmel og til pommes frites produktion.