Rød hestehov
Rød hestehov

Billede fra Ebbeløkke fægyde på Sjællands Odde.
Klassifikation:
  • Rige: Planter (Plantae)
  • Underrige: Karplanter (Tracheobionta)
  • Division: Dækfrøede (Magnoliophyta)
  • Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
  • Orden: Kurvblomstordenen (Asterales)
  • Familie: Kurvblomstfamilien (Asteraceae)
  • Slægt: Hestehov Petasites
Art:
Petasites hybridus
Rød hestehov (Petasites hybridus) kaldes også for pestilensurt eller tordenskræppe. Planten kom oprindelig til Danmark som lægeplante i Middelalderen. De knuste blade blev brugt mod pestbylder og sår i middelalderen, nu bliver planten anvendt mod hoste, kramper og smerter i mave og underliv. Vi kender alle planten fra H.C. Andersens eventyr om den grimme ælling, som kom til verden i skyggen af tordenskræppens store grønne blade.

Rød hestehov har 15-40 centimeter høje skafter, der bærer røde skælblade. Øverst har den en klase af rødblomstrede kurve. Blomsterne udvikles før de langstilkede blade, og planten er en af de først blomstrende blomster i april-maj måned. Senere vokser de grønne blade frem til en anseelig størrelse på 50-70 centimeter.

Rød hestehov stammer oprindelig fra Syd- og Centraleuropa. Planten vokser i Danmark langs åer, grøfter og voldgrave, dog primært på Sjælland, Fyn, Lolland, Falster og Møn. I resten af landet ses den meget sjældent.

Arten er tvekønnet og formerer sig med rodskud og ved frø. I Danmark er de fleste planter hankønnet, og formeringen foregår derfor primært ved rodskud.

Man kan i tvivlstilfælde kende rød hestehov ved at knække en stængel og lugte til saften. Den er stærkt ildelugtende, og det kræver en god omgang sæbe at få den af igen.

I enkelte områder bliver planten opfattet som landskabsukrudt, da den kan sprede sig kraftigt under optimale forhold.