Buddhisme
Buddhisme er den af Buddha grundlagte religion, et ateistisk-pessimistisk læresystem, som opretholdes ved en af ham stiftet munkeorden, og hvis kerne er en anvisning til at opnå befrielse fra sjælevandringen.

Buddhisme er udbredt i Sydøst- og Centralasien og tæller mange tilhængere.

Den opstod i det nordlige Indien og bredte sig herfra mod syd, nord og øst, men forsvandt allerede i middelalderen så godt som helt fra det egentlige Indien; den holdt sig derimod på Sri Lanka, i Burma og Thailand og nærmeste distrikter, hvor man har opbevaret de hellige bøger på Pali (en gammel indisk dialekt, nær beslægtet med sanskrit), endvidere i forskellige former i Nepal, Tibet, blandt mongoler og kalmukker, Kina, Japan, de øvrige dele af Bagindien, Java og Sumatra; de hellige skrifter, der allerede ved vor tidsregnings begyndelse blev oversatte på sanskrit, blev fra Nordindien bragt til disse lande og igen oversatte på de forskellige sprog. Derfra stammer den rent praktiske inddeling i sydlig og nordlig buddhisme. (Pali-kanon mod syd på Sri Lanka og så videre, sanskrit-kanon mod nord i Nepal og så videre). Den sydlige buddhisme er i det hele mere ensartet, og uagtet dens kanoniske bøger vel er samlede af en enkelt sekt, står disse utvivlsomt dog den oprindelige tradition nærmest både i sprogform og indhold, mens mange særegenheder i den nordlige buddhisme er følgen af senere udvikling og til dels optagelse af fremmede elementer.

Læren
Allerede på Buddhas tid (cirka 500 f. Kr.) florerede i det nordlige Indien en fint udviklet filosofisk tænkning i forbindelse med teologisk skolastik og disputerekunst, hvori Buddha efter alt at dømme har været en mester af rang; hans lære kan dog ikke siges direkte at have sit udspring fra nogen af de filosofiske systemer, der i tidens løb udformedes, men er vokset frem af den fælles indiske (brahmanske) jordbund. Ligesom filosofferne søgte Buddha at løse det religiøse problem »Befrielsen« fra sjælevandringen (samsara, det uafladelige kredsløb af vekslende tilværelser gennem fødsel og død), som alle gik ud fra som givet, ud fra den erkendelse, at »Gerningen« (karman) er det, som holder det hele i gang: »Ingens gerning går til grunde, den kommer tilbage, ejermanden skal nok få den igen«.