LexOpen
   - Dit online leksikon

  Forside           Baggrund            Indhold            Fremtid            Retstavning            Struktur            Anmeldelser            Kilder            Kontakt         


Bogstav Adræ - Agoo

Adræt
Rask, væver, smidig (letvindt), behændig.

Adsorption
Luftarters og væskers vedhængskraft ved faste stoffer.

Adstringerende
Sammensnerpende.

Adulation
Smiger.

Adulatorisk
Smigrende, slesk.

Adulere
Smigre.

Adult
Engelsk for voksen.

Adulteration
Forfalskning.

Adulterium
Ægteskabsbrud, utroskab.

Adumbration
Skitse.

Adumbrere
Skitsere.

Advent
De fire søndage før jul. 1. søndag i advent er kirkeårets nytårsdag og har et særlig festligt præg.

Adventister
Sekt, der venter Kristi genkomst.

Adverbium
Biord.

Adverbiel
Biordsagtig.

Adversativ
Modsættende.

Adversitet
Modgang.

Advis
Melding, vink, praj, underrettelse.

Advisere
Melde, underrette, notificere, minde om termins udløb eller lignende.

Advokat
Sagfører.

Advokatur
Sagførers embede, - virke i en sag.

Adynami
Kraftløshed.

Adynamisk
Svækket, svag.

Adækvat
Svarende til, dækkende, som passer, dækker meningen.

Aeration
Luftning, iltning.

Aerob
Aerob betyder iltkrævende.
Ordet bruges for eksempel om bakterier, der kræver ilt for at kunne vokse.
Ordet bruges også om andre processer, der kræver tilstedeværelse af ilt. For eksempel »aerob træning«, der hentyder til hvilken forbrændingsform, der anvendes i kroppens muskler ved en bestemt træningsintensitet.

Aerob Respiration
Respiration, som omfatter forbrænding af organisk stof og absorption af fri ilt.

Aerobat
Linedanser.

Aerodrom
Flyveplads, flyvemark.

Aerodynamisk
Strømlinet.

Aerogram
Let, tynd brevformular til luftpost.

Aerolit
Meteor.

Aerologi
Læren om luften.

Aerologisk
Luftvidenskabelig.

Aeronaut
Flyver, luftskipper.

Aeroplan
Flyvemaskine.

Aerosoldåse
Dåse, hvis indhold er under tryk, så det kan blæses ud i en fin støvsky.

Aerostat
Luftskib.

Afagi
Mangel på evne til at spise.

Afan
Usynlig.

Afani
Usynlighed.

Afasi
Stumhed.

Afebril
Feberfri.

Aferese
1. Græsk for at tage væk eller hente bort.
2. Aferese er et udtryk som bruges i forbindelse med blodtapning. Normalt, når man bliver tappet, giver man fuldblod. Ved aferese tappes blodet som normalt, men centrifugeres så med det samme. De delelementer, som blodbanken har brug for, tages ud, og resten af blodet sendes så tilbage i kroppen med det samme. Ved disse afereser kan man for eksempel gå ind og nøjes med at »hente« blodpladerne eller plasmaet ud af blodet.
Selve aferesen foregår ved hjælp af en maskine, der kaldes en blodcelleseparator. Den kan centrifugere blodet med det samme og returnere de delelementer, der ikke er brug for. Under tapningen får donor sterile plastikslanger med en kanyle ind i armen som ved en almindelig tapning.
Ved nogle maskiner tilsluttes donor med begge arme, mens andre maskiner kun kræver forbindelse med den ene arm. Maskinen opsamler for eksempel blodpladerne og sender resten, det vil sige blodlegemer og plasma, tilbage til donor. Ved stik i begge arme foregår tapning og tilbageførsel samtidigt.
Ved stik i én arm, skiftes der mellem tapning og tilbageførsel. Mængden af tappet blod og tilbageførsel overvåges hele tiden maskinelt, så der er en balance mellem tappet og tilbageført blod. Skulle det ske, at der bliver tappet for meget, nedsættes hastigheden automatisk, eller maskinen stopper helt.
En aferese, hvor man kun udtager blodplader, tager cirka 1 time. Blodpladerne (der også kaldes trombocytter) er gendannede efter få dage, og er det nødvendigt, kan aferesen derfor gentages nogle dage efter. Dette gøres dog kun i specielle tilfælde, hvor der kun findes få egnede donorer til en given patient. Da de røde blodlegemer returneres, får donoren ikke blodmangel, selvom tapning gentages, inden der er gået tre måneder.
Den mængde blodplader, der fremkommer ved en aferese, svarer til 6-10 »almindelige« tapninger. Det er den mængde blodplader, man som regel skal bruge til at behandle en patient med blødningsforstyrrelser.
En aferese, hvor man kun udtager plasma, foregår omtrent som en tapning af blodplader. Dog tager den lidt kortere tid, cirka40 minutter. Da proteinen i plasmaen gendannes i løbet af en uge, og de røde blodlegemer gives tilbage, kan plasmaferese gentages hver 14. dag.
For at forhindre at blodet størkner, tilsættes det tappede blod citronsyre. Det er et biologisk stof, der forekommer naturligt i vores krop og derfor nedbrydes hurtigt. Hvis tappehastigheden er høj, og der tilbageføres meget plasma med citronsyre, kan der komme en høj koncentration i blodet. Det mærker donor som en prikken i fingre, tæer og læber. I så fald skal donor gøre opmærksom på dette, så hastigheden kan sænkes, og generne vil så hurtigt forsvinde. Eventuelt gives en kalktablet eller et glas mælk, som neutraliserer citronsyren.

Affabel
Forekommende, nedladende.

Affabilitet
Det at være affabel.

Affamere
Udsulte.

Affangning
Aflivning af såret vildt.

Affekt
Sindsrøre, sindsoprør, ophidselse.

Affektation
Skaberi, uægthed, unaturligt væsen.

Affektere
Foregive, skrømte.

Affekteret
Søgt påtaget, skabagtig, unaturlig.

Affektion
Tilbøjelighed, yndest, hengivenhed.

Affektionsværdi
Mindeværd, værdi på grund af minder eller følelser knyttet til noget.

Affettuoso
Musikalsk udtryk der betegner, at der skal spilles med lidenskab.

Afficere
Påvirke, røre, gøre indtryk på, bringe i affekt.

Affiche
Opslag, plakat.

Affichere
Opslå.

Affidavit
Skriftlig retsforklaring.

Affiliation
1. Adoption.
2. Optagelse (som medlem, partner eller lignende).

Affinitet
1. Lighed (i legemsbygning), sammenhæng.
2. Svogerskab, slægtskab.

Affirmation
Det at affirmere.

Affirmere
Bekræfte.

Affligere
Bedrøve.

Affliktion
Bedrøvethed, nedtrykthed, bekymring.

Affluens
1. Tilstrømning.
2. Indflydelse.
3. Overflod.

Affluere
Strømme til.

Affrettando
Hastigt.

Affutage
Kanonunderlag.

Affære
1. Sag.
2. Tage affære, gribe ind.
3. Forretning.

Affrikat
En sproglyd.

Afghanistan
Afghanistan, land i Asien. Se artiklen: Afghanistan

Afkastning
I biologien betegnelsen når en plante taber blade, frugter eller blomster.

Aflad
Aflad, eftergivelse af de af kirken selv pålagte straffe. Se artiklen: Aflad

Afladshandel
Afladshandel, var en skik, der udviklede sig i middelalderen. Se artiklen: Afladshandel

Aflatoksin
Betegnelse for en bestemt type giftstoffer dannet af skimmelsvampe (Mycotoksiner).
Aflatoksin er kræftfremkaldende, og kan forekomme i en række importerede fødevarer som ris, majs, pasta, nødder og tørrede frugter.

Afon
1. Klangløs.
2. Lydløs.
3. Hæs.

Afoni
1. Lydløshed.
2. Hæshed.

Aforisme
Strøtanke.

Aforistisk
Ordsprogsagtig.

Afretter
Afretter er en høvlemaskine, der arbejder med underkutter, og som tjener til afhøvling af den første plane side på træ.

Afrikander
Sydafrikanske efterkommerer af hollandske indvandrere.

Afrikansk elefant
Afrikansk elefant, stort pattedyr. Se artiklen: Afrikansk elefant

Afro-
Afrikansk.

Afrodisiaka
Seksuelt pirrende midler.

Afrodisi
Overdreven stærk kønsdrift.

Afrodisiasme
Overdreven stærk kønsdrift.

Afrodite
Kærlighedens gudinde i græsk mytologi. Se artiklen Afrodite

Afrunde
Afrunde. I sprogvidenskaben siges en lyd at afrundes, når den i tidens løb mister sin læberunding, hvilket i visse sprog og dialekter er et hyppigt fænomen. Således har man på Djursland i for y, e for ø og æ for ö, som i grin, smærrebre for gryn, smørrebrød. Engelsk har i gammel tid afrundet ø som i green, i den ældste skikkelse groene, og y, som i mice, ældst mys. Senere er også det korte u blevet afrundet, så at vi har fået den ejendommelige lyd i sun og lignende.

Afruste
Afruste (søvæsen.), en ældre betegnelse for at udtage kanoner og andet artillerimateriel af et orlogsskib, hvilket i reglen foretoges efter endt togt; nutildags forbliver kanoner, ammunition og andet artillerimateriel om bord i skibene, så at disse kan mobiliseres med meget kort varsel.

Afsavn
Afsavn. Når en person har berøvet en anden dennes retmæssige nydelse og brug af en ting eller et andet formuegode, og han ifalder ansvar herfor, siges han at blive ansvarlig for afsavnet deraf.

Afsigt
Afsigt, i det ældre danske retssprog ensbetydende med dom eller kendelse.

Afskydning
I jagtterminologi den mængde vildt, der skydes på et terræn.

Afskydningsplan
I jagtterminologi en plan over hvor meget vildt, man ønsker at skyde på sit terræn.

Afslået
Den tilstand en fugl befinder sig i, når den i forbindelse med svingfjerenes fældning er ude af stand til at flyve.

Aftenfalk
Aftenfalk, rovfugl. Se artiklen: Aftenfalk

Afterbeat
2. og 4. taktslag i jazzmusik.

Afæresis
Lydbortfald i begyndelse af ord.

Aga
Tyrkisk titel for herre.

Agadir
Agadir er en turist- og havneby i Marokko.
Agadir blev den 29. februar 1960 ramt af et voldsomt jordskælv, der dræbte mere end 10.000 af byens indbyggere. Det nuværende Agadir blev genopbygget efter jordskælvet cirka 2 kilometer syd for jordskælvets epicenter.

Agami
Ugift stand.

Agamisk
Ugift.

Agat
Halvægte ædelsten.

Agatha Christie
Agatha Christie (15. september 1890 - 1976), kriminalforfatter. Se artiklen: Agatha Christie

Agatobiotik
Agatobiotik, livskunst.

Agenda
Notesbog.

Agende
Alterbog.

Agenesi
Det at være agenisk.

Agenisk
Forplantningsudygtig, ufrugtbar, gold.

Agens
Årsag.

Agent
Sælger, repræsentant.

Agentur
Agentvirksomhed.

Agere
1. Virke, spille, skrømte.
2. Optræde.

Agerhøne
Agerhøne, fugl fra fasanfuglenes familie. Se artiklen: Agerhøne

Agerhøns
Agerhøns, slægt af fugle. Se artiklen: Agerhøns

Agerlove
Agerlove kaldtes hos romerne de love, hvorved dele af statens jord udskiftedes i lodder til borgere. Se artiklen: Agerlove

Agern
Egens frugter.

Agersnegl
Agersneglen har en længde på 30-55 millimeter. Agersneglen er en af de snegle som »mangler« det hårde skalhus. Den er udbredt og kan, når den i regnfulde somre formerer sig kraftigt, anrette betydelige skader på afgrøder som jordbær og salat.

Ageusi
Mangel på smagssans.

Agevole
Let, med let hånd.

Aggersborg
Aggersborg er Danmarks største vikingeborg. Aggersborg ligger ved Aggersund på nordsiden af Limfjorden. Borgen har en indre diameter på 240 meter og er formentlig bygget omkring 980 da Harald Blåtand regerede landet.

Agglomerat
Sammenhobning.

Agglutination
sammenklæbning.

Agglutinere
Lime sammen.

Agglutinøs
Klæbende.

Aggravation
Det at aggravere.

Aggravere
Skærpe, gøre værre.

Aggregat
1. Samling, hob.
2. Apparat eller lignende sammensat af flere dele.

Aggregation
Det at aggregere

Aggregere
Optage (i et samfund).

Aggression
Angreb, overflad.

Aggressiv
Pågående, udæskende, angribende, angrebslysten, stridbar.

Aggressivt
Angrebsvis.

Agil
Rørig, behændig.

Agilita
Lethed.

Agilitet
Smidighed.

Agio
Opgæld.

Agiotage
Ulovlig børsspekulation.

Agitation
Ophidselse, sindsuro, propaganda, reklame.

Agitato
1. Lidenskabeligt.
2. Musikalsk udtryk der betegner, at der skal spilles lidenskabeligt; uroligt; bevæget.

Agitator
En, der driver agitation.

Agitatorisk
Overtalende, ophidsende.

Agitere
Opægge, virke.

Agitere for
Virke for.

Agnar
Agnar er i den nordiske mytologi søn af sagnkongen Hraudung.

Agnat
Mandlig slægtning på mandssiden.

Agnatisk tronfølge
Arveret til tronen forbeholdt agnater.

Agneau
Fransk for lammekød.

Agnesroller
Agnesroller kaldtes tidligere i skuespilkunsten naive pigeroller (efter Agnes i Moliéres Fruentimmerskolen); i slutningen af 18. århundrede benyttedes, særlig i Tyskland, for samme betegnelse »Gurliroller« efter Gurli i Kotzebues »Indianerne i England«; begge disse betegnelser blev fortrængt af Ingenueroller.

Agnetebjerget
Agnetebjerget, en med egekrat bevokset bakke ved den hollandske by Zwolle. Her havde Brødrene af Fælleslivet et kloster, hvori Thomas a Kempis skal have skrevet bogen Om Kristi Efterfølgelse.

Agnetevisen
Agnetevisen, navnkundig, dansk folkevise: Agnete følger en havmand til havsens bund, gæster efter syv år sit hjemlands kirke og bliver da på Jorden. Visen er omdigtning af en tysk vise om »die schone Agnese«, under hvem broen brister, og hun bortføres af Å-rnanden (»der Wassermann«). Den danske folkevise blev trykt i slutningen af 18. århundrede; men allerede da forekom den i så mange former, at den må være ældre, dog vistnok yngre end middelalderen. Den foreligger i to hovedformer. Den jyske (med omkvæd »Fuglene synge - skønne Agnete«) har i sin ældste skikkelse den fra tysk stammende slutning, at Agnete bliver på Jorden og deler børnene med havmanden; men dette har ikke tilfredsstillet visesangerne, og ved lån fra visen om »Jomfruen og Dværgekongen« har man omdannet det til, at havmanden drager den troløse brud til sig. Visens almindeligste (især sjællandske) form (Omkvæd: naa, haa, ja) ender derimod med hendes jubel over at være kommen på kristen land; men flere visesangere har på forskellig måde omdannet den, så hun bukker under for havmanden; Baggesen og senere Svend Grundtvig har tildigtet slutninger af dette indhold.

Agni
Agni, ildens gud (Indien). Se artiklen: Agni

Agning
Agning, agnens fastgøren på krogen.

Agnitio
Agnitio (latin), anerkendelse, betegner navnlig modtagelse af en ved et testamente skænket arv, en akt, der kunne få betydning, for så vidt testamentsarvingen efter agnitio ikke kunne afslå arven og derfor måtte hæfte for de til arven knyttede forpligtelser; agnitio er væsentlig ensbetydende med aditio (hereditatis).

Agnodike
Agnodike, en kvinde, som efter en sagnagtig fortælling skal have været den første jordemoder i Athen. Hun blev forfulgt af lægerne, der tidligere ene havde udøvet fødselshjælperkunsten; men domstolen på Areiopagos frikendte hende, og loven, som havde forbudt kvinderne jordemodergerningen, blev ophævet.

Agnoeter
Agnoeter (græsk αγνοεω, jeg ved ikke), en sekt, som stiftedes i 6. århundrede af den monofysitiske diakon Themistios i Alexandria. De hævdede, at Kristi menneskelige natur ikke fik del i hans guddommelige naturs alvidenhed. Themistianerne, som de også kaldes, fordømtes af pave Gregor den Store.

Agnomen
Tilnavn.

Agnoscere
Agnoscere (af latin: agnoscere), vedkende sig, anerkende (for eksempel en underskrift), indrømme.

Agnosticisme
1. Tro på sanserne som eneste erkendelsesmiddel.
2. Agnosticisme (græsk αγνωσχειυ, at være uvidende) forekommer allerede i kirkehistorien som betegnelse for monofysiterne. I den nyeste tid er det (cirka 1869) optaget af Huxley og betegner nu den opfattelse, der benægter muligheden af en løsning af religiøse og metafysiske spørgsmål. Selve denne opfattelse er selvfølgelig ældre end navnet; den træder frem hos Hobbes, hvor denne siger, at videnskaben skal overlade »førstegrøden« (det vil her sige spørgsmålene om verdens oprindelse, fremtid, mål og så videre) til teologerne. Klarest er den kommet til orde hos Hume; hvad han kalder »skeptiker« dækker just det moderne begreb agnostiker (Natural history of religion [1757] og Dialogues on natural religion [1779]). Opfattelsen kommer også bestemt frem i den moderne »økonomiske erkendelsesteori«, der lægger så stor vægt på, at man ifølge »sparsommelighedens lov« bør skyde til side alle de spørgsmål, man ud fra den menneskelige erkendelses natur ingen mulighed kan øjne for at behandle, endsige da besvare rationelt.

Agnostiker
Tilhænger af agnosticisme.

Agnskæl
Agnskæl (norsk), musling som madding.

Agnsøgaard
Agnsøgaard, hovedgård i Skippinge Herred, østlig for Kalundborg, tilhørte oprindelig Roskilde bispestol og var under kongerne Christian 3., Frederik 2. og Christian 4. en kongelig jagtgård. Blandt senere ejere nævnes statholder Bjelke og generalbygmester Ernst. 1724 kom den under Lerchenborg.

Agnus Déi
Agnus Déi (latin: Guds Lam) er en betegnelse for Kristus. Se artiklen: Agnus Déi

Agnø
Agnø, hovedgård syd for Næstved, var en af de 12 hovedgårde, hvori Vordingborg Rytterdistrikt deltes ved auktionen 1774. Agnø købtes af baron Reinhart Iselin og oprettedes 1781 tillige med Rosenfeld til et stamhus, der dog allerede 1803 substitueredes med en Fideikommiskapital.

Agnø Fjord
Agnø Fjord mellem halvøerne Svinø Land og Knudshoved, vest for Vordingborg. Fra fjordens nordside skyder halvøen Agnø sig ud i fjorden, og vest for denne ligger Agnø Røn, fra hvilken et stenrev med under 1 meter vand strækker sig mod nordvest. Syd for Agnø Røn går et løb med 3 til 6 meter vand ind i fjorden, men det besejles kun sjældent.

Agobard
Agobard, ærkebiskop. Se artiklen: Agobard

Agoge
Tempo, takt.

Agoge rythmica
Agoge rythmica, i den gamle græske og romerske musik den hurtigere eller langsommere bevægelse af rytmerne i et musikstykke, altså det samme,
som vi nu kalder takt, men også hvad vi nu udtrykker ved betegnelsen tempo (latin: ductus rhythmicus).

Agon
Agon (græsk: αγων, væddekamp). Hos grækerne var i oldtiden væddekampe af forskellig art den mest yndede fornøjelse. De faldt i tre grupper: musiske, omfattende musik, poesi, deklamation, dans og lignende, gymniske, hvorunder de forskellige legemsøvelser henhørte, og hippiskeo: Hestevæddeløb, der dog forekom forholdsvis sjældent, og væddekørsel. Væddekampe afholdtes ved mægtige mænds begravelse (allerede i den homeriske tid; i Iliadens 23. sang fortælles om dem, der holdtes til ære for Patroklos), til tak for vunden sejr og lignende, men knyttede sig især til de store, regelmæssig tilbagevendende fester, af hvilke de berømteste var de olympiske, pythiske, isthmiske og nemeiske. Romernes gladiatorlege er væsentlig forskellig fra grækernes væddekampe; men disse fandt i kejsertiden også indgang i Rom (ivrig herfor var især Nero og flere af de senere kejsere).
I den antikke kunst personificeredes Agon og fremstilledes som en yngling med springvægte i hænderne eller i færd med at sætte sejrskransen på sit hoved.

Agonalia
Agonalia (Agonium), romersk offerfest. Agonalia forekom flere dage i året (9. januar, 17. marts og så videre) og til ære for forskellige guder (Janus, Mars og måske andre). Navnets oprindelse er usikker og var allerede i oldtiden omstridt; sikkert er kun, at det betegner en bestemt offerritus, der anvendtes ved forskellige lejligheder.

Agone
Agone, kurven gennem de steder på Jorden, hvis magnetiske deklination er lig nul.

Agoni
Agoni (græsk: Kamp) eller agone, dødskamp, benævnes den tilstand, der i mange - men langtfra i alle - tilfælde viser sig før dødens indtræden, hvor bevidstheden synes svunden, evnen til at udføre vilkårlige bevægelser er (fuldstændig eller næsten fuldstændig) ophørt, ansigtet blegt med et ofte forpint udtryk, øjnene brustne, åndedrættet hørligt, rallende, sukkende, ofte med lange pauser, hjertets virksomhed svag, så at pulsen ofte næppe er følelig, næsespids, fingre og tæer kølige og blege eller blålige. Agoni kan vare fra få minutter til mange timer.
Synonymer: Dødskamp, smerte.

Agonist
Agonist (græsk), deltager i en væddekamp; agonistik, læren om væddekampe eller indøvelse i de idrætter, som udkræves for at optræde deri.

Agonoteter
Agonoteter (græsk), de, som selv lader væddekampe afholde og udsætter belønninger for sejrherrerne, eller som leder og bestyrer kamplegene
ved de store, offentlige fester.

Agoo
Agoo, by på øen Luzon i Filippinerne, ligger 210 kilometer nordnordvest for Manilla ved den vestlige fod af Sierra Madre og i nærheden af bugten
ved Lingayen. Anlagt 1598 af spanierne.