LexOpen
   - Dit online leksikon

  Forside           Baggrund            Indhold            Fremtid            Retstavning            Struktur            Anmeldelser            Kilder            Kontakt         


Bogstav Defe - Dekl

Defekt
1. Mangelfuld, i uorden.
2. Fejl.
3. Svagt punkt.

Defektere
Efterregne for fejl.

Defektiv
Mangelfuld, ufuldstændig.

Defektrice
Defektrice er en ældre betegnelse for en apoteksassistent (kvindelig apotekermedhjælper). Udtrykket blev afskaffet i 1972.

Defendere
Forsvare.

Defension
Forsvar, værn.

Defensiv
Forsvar, forsvarskamp.

Defensor
Forsvarer, fortaler, juridisk forsvarer.

Defensorere
Optræde forsvarende.

Defekt
Lyde, mangel.

Deferent
Angiver.

Deferere
Overlade til en andens afgørelse.

Defervescens
Febers hendøen.

Défi
Fejdebrev, udæskning.

Deficiendo
Hendøende.

Deficit
Underskud, tab.

Defiguration
1. Vansir
2. Forvanskning.

Defigurere
Vansire, mispryde, forvanske.

Defilering
Det at marchere forbi på række.

Definere
Afgrænse, forklare, redegøre for ords betydning.

Definition
Ordforklaring.

Definitiv
Endelig, afgjort, uigenkaldelig, afgørende.

Deflagration
Afbrænding, lutring ved ild.

Deflagrere
Afbrænde, lutre.

Deflation
Prisfald, møntforbedring.

Deflationistisk
Som fremkalder deflation.

Defleksion
1. Bøjning.
2. Afvigelse fra lige linje.

Deflektere
Afbøje.

Deflogistisk
Ubrandbar, brandsikret.

Defloration
Det at bryde hymen, afblomstre.

Defoliation
Løvfald.

Deform
Vanskabt, uformelig, misdannet.

Deformere
Omforme, misdanne.

Deformitet
Legemlig misdannelse.

Defraudant
Svindler.

Defraudation
Bedrageri, underslæb.

Defraudere
Bedrage, besvige.

Defrichere
Rydde.

Defroster
Apparat, der forhindrer tilisning af bilrude.

Degagé
Tvangløs, let.

Degagement
1. Indløsning af pant.
2. Utvungenhed.
3. Fritagelse for en forpligtelse.
4. Militær undsætningsaktion.

Degagere
1. Indløse pant.
2. Løse fra kontrakt.
3. Undsætte.

Degarnere
Blotte, ribbe.

Degeneration
Tilbagegang, forfald, udartning, vanslægtning.

Degenerere
Vanslægte, forfalde, udarte.

Deglutere
Synke, svælge.

Deglutition
Synkning, slugning.

Dégoût
Afsmag, lede.

Dégoûtant
Ækel.

Degradation
Det at sætte tilbage i rang, nedværdige.

Degradere
Nedsætte, udstøde.

Degression
Aftagen, fald.

Degressiv
Aftagende, trinvis faldende skatteprocent.

Degrossere
Gøre (metaltråd) tyndere.

Degustere
1. Smage på vin.
2. Nippe til, smage på.

Dehortation
Det at fraråde.

Dehortatorium
Dehortatorium (latin) brugtes navnlig tidligere i folkeretssproget om et af en stat til dens undersåtter, hvor som helst de måtte befinde sig, udstedt forbud mod at tage tjeneste i en krigsførende magts hær eller flåde eller mod overhovedet at bistå en sådan magt med råd eller dåd.

Dehumanisering
Umenneskeliggørelse.

Dehydrere
Fjerne vandindhold.

Dei
Dei (tyrkisk) var titlen på overhovedet i røverstaten Algier i tidsrummet 1600-1830. Oprindelig var dei, der på tyrkisk betyder »morbror«, en tiltale, som de menige janitsharer i Konstantinopel anvendte til deres chef, og det samme var tilfældet med janitsharkorpset i Algier. I begyndelsen delte janitsharchefen her magten med en af sultanen udsendt pasha; men da Porten fra år 1710 ophørte at sende en pasha, regerede dei alene. Dei valgtes af janitsharerne, hvilket foranledigede stadig nye uroligheder, og de fleste af dem, der beklædte denne post, kom til at lide en voldelig død. Ved Deis udnævnelse, der foregik med visse ceremonier, måtte han aflægge ed på, at korpset, der havde valgt ham, ville få sine lønninger regelmæssig udbetalt.

Dei gratia
Dei gratia (latin: »Af Guds nåde«). Se artiklen: Dei gratia

Deianeira
Delaneira, græsk heltinde. Efter sagnet var hun datter af kong Oineus i Kalydon og hans hustru Althaia. I kamp om Deianeiras hånd overvandt Herakles flodguden Acheloos. Hun fødte ham sønnen Hyllos og ledsagede ham senere, da han drog bort fra Kalydon til Trachis. Her voldte hun hans død ved at give ham en kjortel, som var farvet i kentauren Nessos' giftige blod, og dræbte af fortvivlelse herover sig selv.

Deidameia
Deidameia, græsk heltinde, datter af kong Lykomedes på Skyros, fødte Achilleus sønnen Neoptolemos.

Deidesheim
Deidesheim, by i Bayern.

Deificere
1. Forgude.
2. Ophøje til gud.

Deifikation
1. Forgudelse.
2. Ophøjelse til guddom.

Deifobe
Deifobe hedder i Vergils Æneide (6, 36) den cumæiske sibylle, som spåede Æneas.

Deifobos
Deifobos, en af troernes anførere i kampen mod grækerne, søn af Priamos og Hekabe, nævnes i Iliaden særlig som deltager i kampen om skibslejren. I den lille Iliade og yngre digte (derimod ikke hos Homer) var fortalt, at han efter Paris' død ægtede Helene og ved Ilions erobring blev dræbt af Menelaos.

Deifontes
Deifontes, græsk helt, efterkommer af Herakles, ægtede efter sagnet herakliden Temenos' datter Hyrnetho. Da Temenos satte stor pris på Deifontes og ønskede at overgive ham magten i Argos, dræbte hans sønner ham. Deifontes og Hyrnetho drog til Epidauros, som under deres herredømme stillede sig i fjendtligt forhold til Argos. Senere forsøgte to af Temenos' sønner at bortføre deres søster. Forsøget mislykkedes, men hun omkom i kampen.

Deiktisk
Henvisende, refererende.

Deimos og Fobos
Deimos og Fobos (græsk), »Frygt« og »Skræk«, er i Iliaden to krigsdæmoner, der ledsager og tjener Ares; efter Hesiodos er de sønner af ham og Afrodite.

Deinarchos
Deinarchos, attisk taler, født cirka 360 f.Kr. i Korinth, kom som ung til Athen og virkede som forfatter af retstaler for andre; under Demetrios fra Faleron vandt han indflydelse, men gik efter dennes fald i landflygtighed til Chalkis (307); herfra vendte han 292 tilbage til Athen og døde få år efter. Af hans cirka 60 taler er kun bevaret 3, alle skrevet for andre, mod Demosthenes i Harpalos-processen.

Deinokrates
Deinokrates, græsk eller makenisk arkitekt. Strabon tillægger ham genopførelsen af Artemis-templet i Efesos efter den herostratiske brand. Der fortælles yderligere om ham, at han for Alexander den Store fremsatte et projekt til at omdanne bjerget Athos til en menneskelig skikkelse, som i den ene hånd holdt en by, i den anden et bassin, hvori alle bække samledes, for forenede at strømme ud i havet. Denne fantastiske plan kom dog ikke til udførelse. Derimod benyttede kongen hans hjælp ved grundlæggelsen af Alexandreia og andre anlæg (som det bål, hvorpå Hefaistions lig blev brændt). Deinokrates synes herefter at have været en genial bygmester, rig på nye ideer; men det er også omtrent alt, hvad vi finder om ham i de antikke kilder, der just med hensyn til Deinokrates er såre ufuldstændige og fulde af fejl.

Deinosis
Overdrivelse.

Deinosisk
Overdreven.

Deinostratos
Deinostratos, græsk matematiker fra 2. halvdel af 4. århundrede f.Kr., bror til Menaichmos, er os bekendt gennem sin anvendelse af kurven kvadratrix til cirklens kvadratur. Ved denne anvendelse træffer vi for første gang Ekshaustionsbeviset, der antages at være opfundet af Deinostratos lærer, Eudoxos.

Deintegrere
Forringe, mindske.

Deiokes
Deiokes (Dayaukku) er efter et hos Herodot overleveret sagn grundlæggeren af det uafhængige mediske rige og regerede cirka 700 - cirka 650 f.Kr. De assyriske indskrifter fremstiller Deiokes som en af Assyrien afhængig høvding over mederne.

Deipnon
Deipnon (græsk), hos Homer det andet, i den senere græske oldtid det tredje af dagens 3 hovedmåltider.

Deisidaimoni
Deisidaimoni (græsk: »Frygt for dæmonerne«) bruges hos oldtidens forfattere både i god og ond betydning om religiøs frygt for guderne og overtroisk frygt for spøgelser og onde ånder.

Deisme
Deisme er troen på en i verdensordenen ikke indgribende skaber. Deisme anvendtes i 16. århundrede først i modsætning til ateisme som betegnelse for den i almindelig holdte tro på en gud, som hævdedes af tilhængerne af den såkaldte naturlige religion (hollænderen Dirk Goornhert), der antog et for alle konfessioner fælles religiøst grundlag, hvortil hører troen på en personlig gud. Herbert af Cherbury og den retning i engelsk filosofi, der udgik fra ham, og hvis betydeligste repræsentant er John Toland, kaldes derefter deister og deres lære Deisme, hvormed betegnes antagelsen af en gud, der har skabt verden, men ikke siden griber ind i naturens orden og ikke gør undere, som bryder verdenslovene. De engelske deister betegnedes også som fritænkere, og fra kirkelig side dannedes som modsætning betegnelsen teisme, der ligesom deisme betyder troen på en personlig gud, men med den forskel, at teismens gud stadig, til alle tider, er styrende og virksom til stede overalt i verden, hvis love han har magt til at bryde.

Deist
En deist er en tilhænger af deismen.

Deisterlagene
Deisterlagene, en navnlig i Hannover forekommende, til kridtformationens ældste etage (neokom) hørende, lysegul eller grålig, finkornet sandsten, der er aflejret i ferskvand og indeslutter rester af talrige krybdyr samt fodspor af iguanodon eller en anden kæmpeøgle. Deisterlagene indeholder også lag af stenkul og anvendes tillige meget som bygningssten.

Deitet
Deitet (latin), guddommelighed. Guddom.

Dej
Dej, en blanding af faste og flydende stoffer, der har en sådan konsistens, at den let lader sig forme.

Déjà vu
Déjà vu, det at man synes at have oplevet en situation før.

Dejbjergvognene
Dejbjergvognene, dele af 2 vogne fra den førromerske jernalder. Se artiklen: Dejbjergvognene

Dejecta
Ekskrementer.

Dejekt
Ked af det, nedslået.

Dejektion
1. Dejektion (latin), udstødelse; dejecta, ekskrementerne, udtømmelserne og hvad der i øvrigt stammer fra den syges legeme.
2. Modløshed, trist lune.

Déjeuner
Déjeuner (fransk), egentlig hvad man nyder à jeun, på fastende hjerte (det engelske breakfast), Frokost déjeuner nydes i tiden fra 12 middag til 2 eller 3 eftermiddag. Déjeuner à la fourchette, gaffelfrokost, varm frokost, dejeunere, egentlig nyde noget på fastende hjerte; spise frokost. Déjeuner dinatoire, en kraftig frokost (med flere varme retter), som træder i steden for middagsmåltidet.

Dejeunere
Spise forkost.

Dejotarus, Tetrark
Dejotarus, Tetrark (fjerdingsfyrste) i Galatien. Han sluttede sig både i sørøverkrigen og i krigen mod Mithradates til romerne, hvorved han opnåede at få sit land udvidet med Lille-Armenien og anerkendtes som konge af senatet. I borgerkrigen sluttede han sig til Pompejus mod Cæsar og deltog i slaget ved Farsalos. Da Mithradates' søn Farnakes gjorde indfald i hans land, søgte han støtte hos Cæsars tilhænger, statholderen Cn. Domitius Galvinus, men blev sammen med ham slået ved Nikopolis (47 f.Kr.). Da Cæsar kom til Asien, ydmygede han sig for ham og fik tilgivelse for sin tilslutning til Pompejus, men måtte dog efter Farnakes' nederlag opgive en betydelig del af sine lande. Senere blev han af sin dattersøn Castor anklaget for at have villet myrde Cæsar under dennes ophold i Galatien. Han blev forsvaret i Cæsars eget hus af sin gæste ven Cicero (45), hvis forsvarstale endnu er bevaret. Sagens udfald kendes ikke, men efter Cæsars, mord vandt Dejotarus imidlertid sine tabte lande tilbage. I den følgende borgerkrig stod han på Cæsars morderes side. Han døde 40.

Dejrø
Dejrø, lille, lav og ubeboet ø, der ligger mellem Ure-Hoved og Ommel-Hoved, 1/2 sømil nordøst for Ærøskøbing. Vest og øst om øen går løbene ind til denne by.

Déka
Déka, af det græske δexa = ti, sættes foran enhedsbenævnelserne i metersystemet for at betegne 10 gange enheden, for eksempel en dekameter = 10 meter, et dekagram = 10 gram og så videre.

Dekabrister
Dekabrister, deltagere i den russiske militæropstand 26. december 1825 (af det russiske navn på december, dekabr); de var 121 i tallet, næsten alle officerer, og mange af høj adel (7 fyrster, deriblandt opstandens nominelle leder Trubetzkoj). 5 af dem blev til straf hængte 26. Juli 1826, og mange andre forvistes til Sibirien og benådedes først september 1856, altså 1½ år efter kejser Nikolajs død.

Dekadaktylisk
Tifingret.

Dekade
Dekade (græsk) er et tidsrum af »10« år, måneder, dage; i Frankrig var dekade benævnelsen på den tidaglige uge (décade) i den republikanske kalender, og denne kaldtes derfor décadrier. Hver af årets 12 måneder deltes i 3 dekader.

Dekadence
Forfald, degeneration.

Dekadent
1. I forfald, degenereret
2. Overkultiveret.

Dekagon
Tikant.

Dekagonal
Tikantet.

Dekagoni
Forplantelse i tiende led.

Dekalb
Dekalb, by i USA, stat Illinois, ligger 42 kilometer sydvest for Elgin.

Dekaliter
10 liter.

Dekalog
Dekalog, »Tiordené« eller »de ti Bud«. Se artiklen: Se artiklen: Dekalog

Dekameter
10 meter.

Dekan
En dekan er en forstander for et universitetsfakultet. Se artiklen: Dekan

Dekanesse
En dekanesse er en kvindelig leder af en stiftelse. I Danmark bruges det kun om forstanderinden for den adelige stiftelse i Vallø.

Dekani
Dekanbolig.

Dekantere
Hælde vin fra bundfald.

Dekapitation
Halshugning.

Dekapitere
Halshugge.

Dekapod
Tifodet.

Dekapolis
Dekapolis (græsk: »Tistaden«), et oprindelig af 10 byer bestående forbund, sluttet mellem de græske kolonier, som efter Perserrigets undergang var opståede i Østjordan-landet og for størstedelen skyldte de syriske seleukide-konger deres tilblivelse. De dannede ikke noget sammenhængende landområde, men en politisk forbindelse under republikanske former, der allerede bestod, da romerne fik overherredømmet i Asien, og fortsattes i flere århundreder under romersk overhøjhed. De vigtigste byer i forbundet var: Filadelfeia (Raboth Ammon), Gerasa, Pella, Gadara, Hippos, Dion, Kanatha (Kenath) og Rafana. Vest for Jordan lå Skythopolis (Bethsean) og nordligere Damaskus.

Dekastichon
Dekastichon (græsk), versstrofe på 10 linjer.

Dekastylos
Dekastylos (græsk adjektiv), »med ti søjler«.

Dekate
Dekate, tiendedel, »tiende«, betegnelse for forskellige 10 % afgifter til stat, en helligdom eller andre, mest som afgift af bortforpagtet jord. Særskilt betegnes herved en 411 f.Kr. af Al-kibiades indrettet »sundtold«, der ved Byzans opkrævedes af alle fra Sortehavet kommende, ikke-atheniensiske skibe. Med afbrydelser bestod den vistnok til 387 og var meget indbringende. Efter perserkrigene pålagde grækerne alle de stater, som havde hjulpet perserne, dekate til Apollons tempel i Delfoi.

Dekatere
Dekatere, gør klæde krympefrit og glansfuldt.

Deklamation
1. Foredrag, fremsigelse, oplæsning.
2. Teatralsk ordgyderi.

Deklamatorisk
Unaturlig, svulstig.

Deklamere
Deklamere kan have flere betydninger:
1. Tale svulstig og højtravende.
2. Oplæse digterværker.

Deklaration
1. Erklæring, kundgørelse.
2. Vareanmeldelse til toldvæsenet.
3. Jagilde (gammelt nordisk ord).
4. Angivelse af en vares sammensætning.

Deklarativ
Forklarende.

Deklarere
1. Kundgøre, opgive, erklære.
2. Anmelde til fortoldning.

Deklassere
Forringe, fratage anseelse.

Deklinabel
Bøjelig.

Deklination
1. Bøjning.
2. Den »lodrette« vinkelafstand fra himlens ækvator. Mål til brug for stedbestemmelse på himlen.

Deklinere
1. Bøje grammatisk.
2. Afvige, misvise.