LexOpen
   - Dit online leksikon

  Forside           Baggrund            Indhold            Fremtid            Retstavning            Struktur            Anmeldelser            Kilder            Kontakt         


Bogstav Devo - Diri

Devot
From; skinhellig.

Devovere sig
Ofre sig (offervi sig).

DHCP
DHCP er et server-program i computerterminologi, der automatisk kan give maskiner i netværket alle de netværksoplysninger, der skal til for at de kan fungere korrekt. Det er et dynamisk system, så man få nye informationer hvis maskinen har været lukket ned og startet forfra.

Diabolsk
Djævelsk.

Diadem
1. Pandesmykke.
2. Diadem, et smykke i form af en halv krone som bæres på panden.

Diaforese
Diaforese er uddunstning, især gennem sved.

Diagnose
Sygdomsskøn.

Diagram
Rids.

Dialekt
(Lands-) mål, folkemål, stedmål.

Dialog
Samtale, ordskifte.

Diamant
Diamant, den værdifuldeste ædelsten. Se artiklen: Diamant

Diameter
Tværmål.

Diana
Romersk gudinde for jagten.

Diana Krall
Diana Krall, canadisk jazzmusiker. Se artiklen: Diana Krall

Diane de Poitiers
Diane de Poitiers (1499-1566), hertuginde af Valentinois, Henrik 2.s elskerinde, datter af Jean de Poitiers, der tilhørte en af Dauphinés ældste familier. 1515 ægtede hun Louis de Brézé, Stor-Seneskalk af Normandiet, med hvem hun havde to døtre. Nogen tid efter mandens død 1533 blev hun prins Henrik (2.s) elskerinde. Skønt over 20 år ældre end prinsen indgød hun ham en stærk lidenskab, som varede hele hans liv, måske mindre ved sin skønhed, som - også at dømme efter portrætter - turde være bleven noget overdreven - end ved kløgt og forstand. Hun blev derfor ved Henrik's tronbestigelse (1547) den virkelige dronning, der ofte stærkt påvirkede kongens politik, mens Catharina af Medici helt trådte i skyggen for hende. Hun blev udnævnt til hertuginde af Valentinois og samlede sig store rigdomme.
Philibert Delonne lod hun bygge sig slottet Anet, den smukkeste af den berømte arkitekts bygninger. Da Henrik 2. døde, fik Catharina hende straks forvist fra hoffet, og hun levede resten af sit liv rolig på Anet.

Diapason
Diapason (gennem alle strenge, alle systemets toner, såvel de diatoniske som kromatiske og enharmoniske) var hos grækerne og senere hos de latinske musikskribenter i oldtiden og middelalderen betegnelsen for en oktav.
Hos franskmændene betegner Diapson toneomfanget for de forskellige instrumenter eller sangstemmer, endvidere kammertonen og endelig selve stemmegaflen, der angiver kammertonen. I England betyder open diapason en åben orgelpibe, principalstemme.

Diapedesis
Diapedesis (græsk), gennemvandring, benyttes om blodets udsivning gennem karvæggene uden synlige læsioner eller forandringer af disse og endvidere om de hvide blodlegemers udvandring gennem karvæggen.

Diapénte
Diapénte (eller dioxia), græsk betegnelse for kvinten.

Diapositiv
Diapositiv kaldes et som regel fotografisk billede på gennemsigtigt underlag. Underlaget er oftest glas, men kan ogsaa være celluloid, gelatine, gennemsigtigt papir og lignende. Det fotografiske diapositiv kan fremstilles på »våde plader«, som kulfotografi og på klorsølvplader (diapositivplader). Diapositiv anvendes til levende billeder, lysbilleder, til fotokeramik og fotogravure.

Diapsefisis
Diapsefisis (græsk), i det gamle Athen en afstemning inden for alle demer eller i en enkelt demos om medlemmernes berettigelse til at bære borgernavnet. Afstemningen var hemmelig; gik den en imod, mistede han sin borgerret, og hvis han appellerede til en domstol, og denne bekræftede demens afstemning, solgtes han som slave. Den ældste Diapsefisis, vi kender, fandt sted kort efter Peisistratidernes fordrivelse, en anden meget omfattende år 445 f.Kr.

Diar
Diar (Guder), var ifølge Snorres »Heims-kringla« betegnelsen for de tolv guder, der sammen med Odin grundlagde Asedyrkelsen i Uppsala. Ordet findes tidligst i 10. århundrede og er lånt fra irsk dé, dia, gud; også Snorres fortælling, at de 12 guder dyrkedes sammen, er af tvivlsom ægthed.

Diarki
Diarki (græsk) eller biarki (latin-græsk), dobbeltherredømme, enten om to sideordnede regenter, for eksempel de spartanske konger eller de romerske konsuler, eller om to hinanden indskrænkende statsmagter, for eksempel en regent og folkets (eller adelens) repræsentation.

Diarre
Diarre er den sygelige tilstand, hvorved ekskrementerne, udskilles i mere eller mindre tyndflydende tilstand. Se artiklen: Diarre

Diaskeuast
Diaskeuast (græsk »ordner«), i oldtiden betegnelse for den, der bearbejdede og redigerede et eller andet skrift. Særlig benyttes udtrykket diaskeuast om udgiverne af de homeriske digte; men om deres virksomhed blot har været en kritisk redaktion eller snarere en sammenordning af tidligere, mindre enheder, hvorved også bortskærelser og tilføjelser kunne forekomme, er omtvistet.

Diastasis
Diastasis (græsk) eller diastase. Afstand mellem to samhørende dele; benyttes særlig om afstanden mellem brudstykkerne af en brækket knogle.

Diastema
Diastema, græsk betegnelse for interval.

Diastole
1. I metrikken forlængelsen af en af naturen kort stavelse.
2. I grammatikken et komma sat til adskillelse af to nøje sammenhørende ord for at forebygge forveksling.
3. I fysiologien (lægevidenskaben) den periode af hjertets bevægelse, i hvilken en eller flere af hjerteafdelingerne befinder sig i udvidet (slap, ikke kontraheret) tilstand. Man taler således om forkamrenes diastole og hjertekamrenes diastole.

Diastolik
Diastolik (græsk, det samme som interpunktion) kaldte de ældre teoretikere læren om den rette frasering i musikken.

Diastylon
Diastylon (græsk), en antik tempelbygning med langt fra hinanden stående søjler; afstanden mellem søjlerne, interkolumnet, er i en diastylon efter Vitruvs udsagn mindst 3 gange så stor som søjlernes diameter.

Diatermi
Diatermi (græsk) er en medicinsk behandlingsmåde, som udnytter den varme, der udvikles ved, at højfrekvente strømme (teslastrømme) ledes gennem den syge legemsdel. Fordelen ved diatermi er, at varmen indvirker dybere i vævene end ved andre midler.

Diatese
Diatese (græsk) er medfødte eller erhvervede anlæg til visse sygdomme, enten gennem en forøget modtagelighed eller en nedsat modstandskraft. Men diatese bruges også som betegnelse for eksisterende konstitutionsanomalier. Ved hæmorragisk diatese forstås således en hos visse individer tilstedeværende tilbøjelighed til blødninger, ved urinsyrediatese en forandring af stofskiftet, hvorved urinsyren i steden for at omdannes og udskilles af organismen aflejres og ophobes på visse steder af legemet (nyregrus, gigt). Nervøs diatese kaldes tilbøjeligheden til forstyrrelser i nervesystemets funktioner.

Diatheke
Diatheke (græsk, betegnelse for en afdøds disposition over sin ejendom, altså testamente, gengiver i den græske oversættelse af Det Gamle Testamente, hebraisk berit, overenskomst, pagt, i særdeleshed om Guds pagt med mennesker, d. e. hans forjættelser til dem; derfor anvendes i kristelig sprogbrug pagt og testamente ofte som synonyme begreber, for eksempel om de to skriftsamlinger, hvoraf Biblen består.

Diatonisk
Diatonisk (græsk) betegner i den moderne musik, i modsætning til kromatisk og enharmonisk, enhver følge af toner, tilhørende en bestemt, givet tonart, uden indblanding af skalafremmede. Samtlige dur- og molskalaer, der er byggede med C-dur og A-mol-skalaen som norm, er altså diatoniske.

Diatretum
Diatretum (græsk »gennembrudt«) kaldtes hos romerne et glaskar, hvis vægge var omgivet af et fritliggende netværk af glastråde, udslebne af den samme masse som karret selv. Da slibningsprocessen var meget vanskelig og krævede overordentlig lang tid, var sådanne kar, der tilmed var yderst skrøbelige, meget kostbare. Enkelte mere eller mindre beskadigede eksemplarer er bevarede til vor tid.

Diatribe
Diatrlbe (græsk), videnskabelig underholdning og diskussion, forelæsning; også om et videnskabeligt arbejde, men især om et strids- eller smædeskrift.

Diatyposis
Diatyposis (græsk), anskueliggørelse af en ting eller begivenhed.

Diaulos
1. Diaulos (græsk »dobbeltløb«) kaldtes hos grækerne væddeløb, ved hvilket banen måtte gennemløbes to gange, frem og tilbage. Diaulos indførtes efterhånden ved de fleste offentlige festlege ved siden af det enkelte løb.
2. Diaulos (græsk), dobbeltfløjte, to i en spids vinkel sammenløbende rør, som blæstes gennem et fælles mundstykke.

Diavolini
Diavolini, en art kønspirrende midler, der allerede i middelalderen benyttedes i Italien; deres hovedbestanddel var uddrag af spanske
fluer (kantarider).

Diavolo
Diavolo (italiensk), djævel.

Diaz de la Pena
Diaz de la Pena, Virgilio Narcisso, fransk maler (af spansk herkomst), født 20. august 1808 i Bordeaux, død 18. november 1876 i Mentona. Diaz de la Pena, som var opvokset i trange kår (fik som barn det ene ben amputeret), måtte på egen hånd uddanne sig i kunst og sluttede sig, med sin betydelige koloristiske begavelse, til Dela-croix's retning. Hans specialitet blev fremstillingen af en fantasiverden med nymfer i skovtykningen, badende kvinder med solblink fra løvhanget og lignende arbejder, i hvilke hans maleriske evne lægger sig for dagen i de nøgne (let skitserede) skikkelsers harmoniske sSammensmeltning med de stemningsfulde landskaber, mens det antydningsvise fremstillingssæt, der lader skikkelserne stå svævende i tågede omrids, gaar let hen over det eksakte naturstudium. Talrige værker, heriblandt »Orientalerinde i Serailet« (1844), »Kærlighedshaven« (1846, stærkt paavirket af Rubens' fremstilling), »Zigeunerspåkvinde« (1848), »De sidste Tårer« (1855, udstillet på den franske kunstudstilling i København 1888). Hans landskabskunst står højt (Fontainebleau-skovpartier) og indtager en ejendommelig plads inden for Barbison-skolen. Mange arbejder af Diaz de la Pena kan ses i Louvre og andre franske museer, også i udenlandske, blandt andet i Helsingfors' Athenæum.

Diaz del Castillo
Diaz del Castillo, Bernal, spansk historiker, 16. århundrede. Denne tapre veteran, der havde deltaget i 119 træfninger og slag, været med Conquistadorerne i Amerika flere gange og navnlig, tilsidst som kaptajn, fulgt Hernando Cortez på hans Mexico togt, beskrev på sine gamle dage (1558) sine hændelser i Historia verdadera de la conquista de la Nueva Espana, første gang udgivet i Madrid 1632. Det er en af de morsomste bøger, man kan læse, højst fængslende (trods sin bredde) ved den uhyre naivitet, hvormed den prøvede krigsmand, der var.blevet så vant til feltlivet, at han ikke kunne sove uden i rustning, fortæller om Cortez' og hans lille hærs forbavsende og dog virkelige bedrifter. Diaz del Castillo skrev den for at gendrive den ukorrekte fremstilling af de samme begivenheder, som Cortez' sekretær, Francisco Lopez de Gomara, havde givet i Crónica de la Nueva Espafia. Bogen blev senere udgivet flere gange; på fransk er den oversat af de Hérédia (1877-78). Men 1905 udkom en ny udgave, som er væsentlig forskellig fra alle tidligere; den er besørget af Genaro Garcia, bekostet af den mexicanske stat, og er et ordret aftryk af forfatterens originalmanuskript, der opbevares i Guatemala. Det har ved denne lejlighed vist sig, at den ældste trykte udgave, som de øvrige - samt oversættelser følger, er meget ukorrekt og ved sine udeladelser og tilsætninger giver et på adskillige punkter falsk billede. På grundlag af Garcia's udgave er nu den danske oversættelse udarbejdet, som »Selskabet til historiske Kildeskrifters Oversættelse« har udsendt (København 1906-09). Derefter udkom 1908-12 Alfred Percival Maudslays engelske oversættelse.

Dicta et promissa
Dicta et promissa (latin: »det sagte og lovede«), i romersk formueret det sædvanlige udtryk for sådanne udtrykkelige erklæringer, ved hvilke sælgeren garanterede køberen, at det solgte besad visse bestemte egenskaber.

Dictamen
Dictamen (latin), tilsigelse, det tilsagte; Forskrift. - Om kgl. Dictamen eller protokoldictamen, kongens eller regentens tilførsel i Statsrådets såkaldte »Resolutionsprotokoller«.

Dictionnaire
Dictionnaire (fransk), ordbog; leksikon.

Dictum
Dictum (latin, Flertal dicia), udsagn, ord; dictum biblicum, bibelsprog; dictum classicum, hovedsted, vigtigste udtalelse om en ting; dicta probantia, bevissteder (især bibelske); dicta septem sapientium, de 7 vises ord; dictus, nævnt, ovennævnt; dicto anno, dicto die, i det nævnte år, på den nævnte dag (forkortet d. a., d. d.).

Dictum factum
Dictum factum (latin), som sagt så gjort.

Didaktik
Didaktik (græsk), undervisningslære, en del af pædagogikken, der har til opgave at give en vejledning for undervisningen eller den side af opdragelsen, der særlig tilsigter at påvirke barnets forestillings- og tankeliv og give det intellektuel dannelse. Didaktik giver altså en fremstilling af undervisningens love og regler. Den almindelig didaktik udvikler de almindelige grundsætninger for undervisningen på psykologisk grundlag. Den behandler altså undervisningens formål, dens midler, idet den drøfter lærefagenes pædagogiske og praktiske betydning og ud fra disse synspunkter bestemmer, hvad der er passende for alder, køn og skole, dens læreform og fremgangsmåde. Den specielle didaktik påviser anvendelsen af disse grundsætninger for de enkelte undervisningsgenstande eller lærefag og fører også navnet metodik.

Didaktisk
Didaktisk, belærende, hvad der har belæring til hensigt.

Didaktisk digt
Læredigt.

Didaktiker
Didaktiker, en i didaktik kyndig.

Didaskalia
Didaskalia (græsk), i det gamle Athen indstuderingen og opførelsen af et drama; dernæst en efter opførelsen opstillet indskrift med oplysninger om de i den dramatiske væddekamp deltagende kunstnere, stykkernes navne, den sejrende digter, tidspunktet og andet. Rester af sådanne indskrifter er fundet i Athen, og på dem bygger værker af Aristoteles og alexandrinske grammatikere, som selv er tabte, men har efterladt spor i de til de bevarede dramaer knyttede indholdsangivelser. Romerne efterlignede grækerne heri, og digteren Accius skrev et digt med titlen Didascalica.

Didrachme
Didrachme, dobbeltdrachme var oprindelig græsk møntenhed i oldtiden, svarende til den persiske sølvstater. Normalvægten var 8,73 gram. Mønten er almindelig fra Korinth, Sicilien og det græske Syditalien (Storgrækenland).

Didrik af Bern
Didrik af Bern, en af den gotiske folkeæts berømteste sagnhelte. Se artiklen: Didrik af Bern

Didrik Ferdinand Didrichsen
Didrik Ferdinand Didrichsen, dansk botaniker. Se artiklen: Didrik Ferdinand Didrichsen

Die cur hic
Die cur hic (latin), »Sig, hvorfor du er her«

Diego Almagro
Diego Almagro, spansk erobrer. Se artiklen: Diego Almagro

Diego Rivera
Diego Rivera (8. december 1886 - 24. november 1957) var en mexicansk maler, født i Guanajuato i Mexico.
Rivera drog til Paris for at bo og arbejde med det stigende antal kunstnere i Montparnasse hvor hans ven Amedeo Modigliani portrætterede ham i 1914.
I sit udisciplinerede og tiltagende voldelige privatliv, blev Rivera far til flere børn efter korte affærer, og ville ikke kendes ved nogen af dem. I de tidlige 1920'ere forlod han Frankrig og vendte tilbage til Mexico, hvor han blev interesseret i venstrefløjspolitik. Der malede han sin første fresko, hvor etniske mexicanske emner blev portrætteret i en politisk sammenhæng.
Han blev senere kendt for sine storslåede freskoer, som skildrede det mexicanske folks liv og historie (særligt folkeopstandene). I 1921 gik han i gang med en række freskoer i offentlige bygninger, som skildrede Mexicos historie i en opfindsom stil, der kombinerede realisme med stærk påvirkning af præ-columbiansk-Mesoamerikansk kunst.
Flere ægteskaber og kærlighedsaffærer senere, blev han præsenteret for Frida Kahlo, en militant kommunist. Han rejste senere til Moskva, men blev udvist af myndighederne på grund af sit engagement i anti-sovjetisk politik. I 1929 vendte han tilbage til Mexico og i en alder af 43 år giftede han sig med den 22-årige Kahlo.
Fra 1930 til 1934, færdiggjorde han en række freskoer i USA, som primært skildrede det industrialiserede liv. I 1933 blev hans fresko Man at the Crossroads (mennesket på en skillevej) i Rockefeller Center i New York City fjernet efter en voldsom opstandelse i pressen, fordi den indeholdt et portræt af Lenin. På grund af den negative omtale, blev bestillingen af en fresko som skulle have været malet til en udstilling på Verdensudstillingen i Chicago afbestilt. I december 1933 vendte en vred og ydmyget Diego Rivera tilbage til Mexico.
Efter at have meldt sig ind i det internationale fællesskab af kommunister, blev han venner med den sovjetiske borger Lev Trotskij, som levede i eksil og en overgang boede i Riveras hjem i Mexico. Men de blev uvenner og kort tid efter at Trotskij havde forladt Riveras hjem, blev han (Trotskij) snigmyrdet.
Nogle få år efter Riveras hustru Kahlos selvmord i 1954, pådrog han sig en sjælden form for kræft og døde den 24. november 1957. Han er begravet i Panteon de Dólores i Mexico City, Mexico.

Dieselmotor
De to mest anvendte principper for stempelmotorer er henholdvis Ottomotor og Dieselmotor, begge opkaldt efter deres opfindere.
I en dieselmotor indsprøjtes brændstof i en komprimeret luftmængde og tændes på grund af luftmængdens temperatur.
Dieselmotorer udføres enten som totakts eller firetakts motorer. Store totaktsmotorer kombineres som regel med turboladere og opnår derved den højeste termiske virkningsgrad, der kendes for motorer.
De fleste totakts motorer driver enten skibe eller mindre kraftværker.
Siden år 2000 har marinemotorer eksisteret med elektronisk styret indsprøjtning af diesel samt elektronisk styret åbning af ventiler. Det første skib, ved navn Bow Cecil ejet af det norske rederi »Odfjell«, blev udstyret med en sådan motor af MAN B&W Diesel A/S.

Difference
Forskel.

Difficil
Vanskelig, uomgængelig.

Diftong
Tvelyd.

Dige
Dige, en jordvold, der tjener til at beskytte et lavtliggende areal mod oversvømmelse. Se artiklen: Dige

Dijon
Fransk by, som er kendt for sin sennep.

Diktatorisk
Enevældig, bydende.

Diktion
Foredrag, udtryksmåde, ordlag.

Dilemma
Tvevalg, tvangsvalg, knibe.

Dilettant
Ikke-fagmand, fusker.

Diluvialtiden
Diluvialtiden, betegnelse for kvartærperiodens ældste afsnit.

Diluvium
Diluvium var oprindelig en betegnelse for aflejringer, der mentes at skylde syndfloden deres oprindelse. Nu anvender geologerne betegnelsen for alle aflejringer fra kvartærperiodens ældste afsnit, diluvialtiden. Se i øvrigt kvartærformation.

Diminuendo
Musikalsk udtryk der betegner, at der skal spilles aftagende i styrke.

Dimission
1. Afgang
2. Afgangsprøve.

Dimitrija Demeter
Dimitrija Demeter (1811-72), kroatisk digter , født i Agram, af græsk herkomst. Er særlig kendt ved sine nationale dramaer (Kærlighed og Pligt, Blodhævnen, Teuta) og sit lyrisk-episke digt om slaget ved Grobnik. Desuden skrev han flere noveller og oversættelser (blandt andet Goethes Faust).

Diogenes
Græsk filosof, der siges at have boet i en tønde.

Diner
1.1 Fransk for middag.
1.2 Middagsmåltid.

Dinere
Dinere, spise til middag.

Diocletianus
Diocletianus, romersk kejser 284-305. Se artiklen: Diocletianus

Dionysos
Dionysos, vinens gud i den græske mytologi. Han var søn af Zeus og Semele. I den romerske mytologi hed han Bacchus. Se artiklen: Dionysos

Dioskurer
Dioskurer, to guder, Kastor og Polydeukes, hvis dyrkelse fra ældgammel tid hørte hjemme på Peloponnes. Se artiklen: <Dioskurer

Dioskurias
Dioskurias, i oldtiden en græsk stad i Kolchis ved østkysten af Det Sorte Hav, koloni fra Milet, anlagt cirka 500 f.Kr. Dioskurias drev især betydelig handel med Kaukasuslandenes produkter (hør, hamp, tømmer med mere). Dens ruiner har bevaret det antikke navn (Iskuria).

Dioskurides
Dioskurides, en af oldtidens mest kendte mestere i stenskærerkunsten, levede i Rom på Augustus' tid. Han skar både intaglier og kameer, udførte kejserstemplet med Augustus' portræt. En del bevarede arbejder henføres til ham (Demosthenes' hoved i en ametyst, karneol med Diomedes et cetera). To sønner af ham, Erofilos og Eutyches, praktiserede samme kunst som faren.

Diospolis
Diospolis (græsk: »Zeus' stad«), i den senere romerske kejsertid det normale navn på byen Lod (græsk: Lydda), der på Kristi tid var midtpunkt for et toparchi i Judæa. I Diospolis, hvor der tidlig dannede sig en kristen menighed, helbredte apostlen Peter på et besøg den værkbrudne Æneas (Apost. Gern. 9, 32-35). Efter traditionen skal St Georg være begravet i kirken, der blev genopført på korstogenes tid. 415 holdtes i Diospolis en kirkeforsamling, for hvilken Pelagios forsvarede sin lære.


Diotima
Diotima (græsk), i Platons dialog Symposion en præstinde fra Mantineia, af hvem Sokrates siger at have lært, hvad han udvikler om Eros; det hele er vist kun en digterisk fiktion.

Dipavamsa
Dipavamsa, navn på en sydbuddhistisk krønike.

Diplasiasme
Diplasiasme (græsk: Fordobling). Diplasiasme er en benævnelse, der anvendes i grammatik og metrik. Hos oldtidens grammatikere anvendtes det såvel om reduplikation som om fordobling af intervokalisk konsonant hos digterne, for eksempel relligio for religio.

Diplom
Diplom (græsk), oprindelig et af 2 små sammenlagte tavler bestående skriftstykke, brugtes hos romerne i republikkens sidste tid og under hele kejserdømmet om de af kejseren selv eller højere statsembedsmænd udfærdigede skrivelser, hvorved der tilstedes enkelte personer fordele og begunstigelser; særlig betød det anbefalingsskrivelser for kurerer og andre, der rejste i offentligt ærinde. I middelalderen forsvinder ordet, i stedet brugtes charta, pagina, literæ, epistola. Først i slutningen af 17. århundrede indfører Mabillon det igen i den videnskabelige sprogbrug som betegnelse for alle offentlige dokumenter fra middelalderen, og denne betydning har det til dels beholdt. Endvidere bruges det nu om dokumenter; hvorved fyrster eller institutioner tildeler folk udmærkelser (adelsdiplom, doktordiplom, diplom som medlem af et selskab et cetera).
Synonymer: Kaldsbrev, hædersbrev.

Diplomat
Diplomat, opridnelig den der affatter diplomer; derpå betegnelse for den, der i det internationale statssamkvem har til opgave at føre forhandlinger med fremmede stater. Ordet anvendes endvidere ikke blot om selve de faste sendebud hos udenlandske statsoverhoveder, men også om de forskellige til et gesandtskab knyttede sekretærer og attachéer.

Dirch Passer
Dirch Passer (18. maj 1926 - 3. september 1980) er en dansk skuespiler, der efter komikerduoen Kellerdirk Bros med Kjeld Petersen i årene 1955-1962 yderligere befæstede sin position som en af Danmarks populæreste revystjerner. Dirch Passer medvirkede også i en lang række film.
Hans fulde navn var Dirch Hartvig Passer.

Directoirestilen
Kunstnerisk stilperiode i Europa 1790-1805.

Direkte
Direkte (latin), lige, ligetil, ligefrem, umiddelbar, uden omsvøb. I jernbanevæsen: uden ophold ved mellemstationer, gennemgående.

Direkte tale
Direkte tale, grammatikalsk benævnelse på ordret gengivelse af et udsagn, for eksempel han sagde: »Jeg vil gå«. Modsætningen er indirekte tale (oratio obliqua): Han sagde, at han ville gå.

Direktion
Direktion (latin), retning, ledelse, styrelse, særlig en af flere medlemmer sammensat bestyrelse for et selskab, en forening, en offentlig stiftelse eller lignende. Ordet bruges også undertiden om kollegialt sammensatte embedsmyndigheder, for eksempel skoledirektionerne. I større aktieselskaber er direktionen i reglen forskellig fra bestyrelsen, idet den består af de administrerende direktører, hvem den daglige ledelse af selskabets forretninger er overdraget, mens bestyrelsen er en mere overordnet myndighed, som kun træffer afgørelse i vigtigere sager og i øvrigt fører tilsyn med direktionen. Mens bestyrelsen vælges af generalforsamlingen, er det i reglen den, der ansætter og afskediger direktørerne.

Direktorat
Direktorat (latin), en direktørs embede eller embedslokale, bruges blandt andet om forskellige mest centrale embedsmyndigheder, der forestås af
en embedsmand med titlen direktør.

Direktoriet
Direktoriet, le Directoire exécutif, navnet på den i kraft af konstitutionen af 1. Vendémiaire år III = 22. september 1795 i den første franske republik indstiftede øverste regeringsmyndighed. Mens den lovgivende magt beroede hos den legislative forsamlings 750 medlemmer (nemlig »De Gamles Råd«, 250 mænd, alle over 40 år, og »De 500's Råd«, alle over 30 år), var den udøvende magt i hænderne på 5 direktører. De valgtes af De Gamles Råd på indstilling af de 500's; hvert år udtrådte een af dem og afløstes af en nyvalgt. For at deres embedshandlinger og resolutioner skulle have lovkraft, måtte de være vedtaget af mindst 3 af Direktoriets 5 medlemmer. Disse skiftede ofte, dels på grund af den årlige udtrædelse af een af dem, dels som følge af gentagne statskup. De kendteste af Direktoriets medlemmer var Garnot, Barthélemy, Reubell, la Reveillére-Lepaux, Letourneur, Sieyes og Barras, hvilken sidste var den eneste, som fungerede i hele direktorietiden. Denne varede til 18. Brumaire VIII = 9. november 1799, da Napoleon Bonaparte ved et statskup omstyrtede forfatningen, hvorefter Direktoriets magt og myndighed gik over til republikkens konsuler.

Diribitor
Diribitor (latin), optæller af stemmetavler ved en afstemning i den romerske folkeforsamling. Man stemte med tavler, der blev lagt i en kasse; efter endt stemmeafgivning blev tavlerne optalt af diribitorer, ansete mænd, der var udpeget dertil, under opsyn af andre (custodes).

Dirigent
Ordstyrer, leder.

Dirigere
Dirigere (latin), rette, styre; lede, føre, forestå; have opsigt med noget; i musikken det samme som lede et orkester, opførelsen af en opera.