LexOpen
   - Dit online leksikon

  Forside           Baggrund            Indhold            Fremtid            Retstavning            Struktur            Anmeldelser            Kilder            Kontakt         


Bogstav Drya -

Dryade
Dryader eller hamadryader er skovnymfer i den græske mytologi. Navnet kommer af ordet drys, der betyder træ.

Drypne
Drypne (Draupne), Odins ring, havde navn af, at der hver 9. nat dryppede 9 lige så vægtige guldringe af den; var smedet af dværgen Sindre sammen med Frøjs galt og Thors hammer; blev lagt på Balders bål, men nævnes dog stadig som værende i asernes eje.

Drypspids
Drypspids (botanik) kaldes den ofte særdeles lange, flade, meget smalle, tilspidsede ende, hvori bladene af mange i de tropiske, regnfulde egne levende planter (for eksempel arter af figen, myrter, nældeblomstrede og andre) løber ud. De synes at være en tilpasningsform til de nævnte klimater og forekommer for eksempel i Vestjava hos mange planter især i de særdeles regnfulde bjergregnskove.

Drypsten
Drypsten er istap- eller søjleformede afsondringer, der hyppigst består af kulsur kalk, sjældnere af kiselsyre (Calcedon) eller jerntveiltehydrat (brunjernsten) og findes i grotter eller hulrum i jorden. De dannes derved, at vand, der indeholder de nævnte stoffer i opløsning, trænger ned til hulrummets loft og her helt eller delvis fordamper under udskillelse af de opløste stoffer. Ved stadig tilstrømning af vand vil der på denne måde opstå istapformede legemer, stalaktiter, der hænger ned fra loftet; disse vil efterhånden kunne vokse så stærkt, at de når helt ned til hulens gulv og således danner søjler. Hvis fordampningen ikke holder skridt med vandtilstrømningen, vil det overskydende vand falde ned på gulvet som dråber, og ved den fortsatte fordampning vil der så her dannes andre drypsten, der efterhånden vokser opad; de er i reglen mere afrundede og kaldes stalagmiter. Mange huler (for eksempel Adelsberggrotten i Krain) skylder netop drypsten deres skønhed.

Dræ
Dræ er en nærmest landøkonomisk betegnelse for rugens (og andre græssers) blomstring (Rugen står i dræ; der er dræ i rugen; rugen dræer); endvidere for blomsterstøvet og støvknapperne, når disse er trådte ud af avnerne.

Dræet
Dræet, en 27 hektar stor ø ved Fyns nordkyst syd for Æbelø i Kattegat, Klinte Sogn, Skam Herred, cirka 7 km nordøst for Bogense.

Dræg
Dræg, et lille anker med 4 arme og flige, der bruges til forankring af småfartøjer. I røringen er det forsynet med et tov, der gør tjeneste som ankerkæde og kaldes Drægtov. I åbne både bruges undertiden et såkaldet stendræg, en vidjekurv fyldt med sten. I fortidens søkampe brugtes ved entring entredræge, som man kastede over i det fjendtlige skibs rejsning for dermed at holde de kæmpende skibe tæt sammen. Ved ildebrande om bord brugtes på lignende måde branddræge, hvormed man halede brændende dele af rejsningen ned på dækket for lettere at kunne kvæle ilden.

Drægge
Drægge (Søvæsen), at slæbe et dræg langs havbunden for at fiske et kabel, der ligger langs denne, eller for at finde en eller anden genstand, der er faldet over bord.

Drægtig
Gravid.

Drægtighed
1. Drægtighed kaldes den tilstand, hundyret (der føder levende unger) kommer i, når parring er fulgt af befrugtning. Da der imidlertid kan gå flere dage (hos vintersovende flagermus endog flere måneder og hos visse lavere dyr endnu længere tid) mellem parring og befrugtning, fordi sæden under visse forhold kan bevare sin levedygtighed i længere tid, regnes drægtighedstiden - drægtighedens varighed - fra parringsøjeblikket (parringsdagen) til fødselen, det vil sige til fosterets frigørelse fra moderdyret; og for så vidt fosterets udvikling er fuldendt - fosteret fuldbåret - taler man om normal drægtighedstid eller gennemsnitsdrægtighedstid. Denne er temmelig konstant for hver enkelt pattedyrart, men navnlig hos husdyrene bevæger den sig dog inden for visse grænser.
2. Drægtighed, et ældre udtryk for et skibs evne til at kunne rumme og bære en last. Lasteevnen angives enten ved størrelsen af den ladningsvægt, skibet kan bære, netto-deplacementstonnagen (deadweight-tonnage) eller ved rumfanget af de rum i skibet, som kan føre ladning eller passagerer, netto-registertonnagen.

Drægtighedstid
Længde af graviditet.

Dræne
Afvande, afsive, rørlægge.

Dræning
Dræning. Ved dræning forstås tørlægning af fugtige arealer ved hjælp af underjordiske afløb. Der træffes meget hyppig arealer, som ikke kan bringes under kultur på grund af fugtighed, enten fordi jorden i sig selv er vanskelig gennemtrængelig for vand, eller fordi der tæt under overfladen findes et vandstandsende lag, på hvilket den fra regnen eller fra højereliggende naboarealer hidrørende fugtighed samler sig og bliver stående som grundvand for tæt ved overfladen, således at planternes rødder hæmmes i deres udvikling. På sådanne steder kan grundvandet sænkes til en passende dybde og den skadelige jordfugtighed fjernes ved en dræning, forudsat at arealet ligger så højt, at der kan skaffes vandet det fornødne afløb til en sø, et vandløb, en grøft, et vandsugende gruslag eller havet. Planterødder kan trænge dybere ned i jorden, hvorved de sættes i stand til at optage rigeligere næring og i tørre perioder ikke lider så meget af tørken, og luften får lettere adgang til de løsere og tørre øvre lag.
Allerede i oldtiden udførtes dræningsanlæg af romerne, men de var temmelig primitive; i middelalderen forfaldt dog dette kulturmiddel, og først i midten af 19. århundrede optoges dræning atter, og metoderne blev væsentlig forbedrede. De ældste dræninger udførtes ved, at man i bunden af en opgravet grøft fyldte et lag faskiner, sten eller grus, der så atter dækkedes af den opkastede jord, mens man sørgede for, at dette vandsugende lag fik et passende afløb; sådanne faskin- eller stendræn gav, på grund af den store modstand, de ydede mod vandets bevægelse, kun et langsomt afløb, og forstoppedes forholdsvis hurtig af nedskyllet jord, hvorfor man gik over, navnlig i England, til at danne særegne drænledninger (dræn) af presset, godt tørret tørvemasse af forskellig form, hvilke ledninger synes at have haft en større varighed og giver et forholdsvis hurtigt afløb; de har dannet overgangen til ledninger af drænrør, cirkulære rør af brændt ler, der lægges med enderne stumpt mod hinanden på bunden af en i forvejen opgravet grøft og dækkes med den fra grøften opgravede jord.

Drøbak
Drøbak, købstad (fra 1842-1962) i Akershus Amt. Opnåede igen bystatus i 2006, (1910) 1.979 indbyggere, (2006) 13.358 indbyggere. Ligger omtrent 35 km syd for Oslo ved fjordens smalleste sted lige over for den lille Ø Kaholmen med Oscarsborgs Fæstning. Byen er som handelssted meget gammel, idet det allerede omtales før Oslos anlæg. Sundet mellem Kaholmen og Drøbak kaldes Drøbaksund, herigennem går sejladsen til Oslofjorden. Drøbæk er lang, men består væsentlig af een gade med små enetages huse, der ligger under en høj, skovbevokset skrænt, op over hvilken en »drøj« bakke førte op til hovedvejen. Sin betydning som handelssted havde Drøbak tidligere fra isforholdene; når fjorden frøs indenfor, var den som en slags udhavn for Kria, men nu er dette forandret. Ligesom de fleste andre småbyer opsluges den, hvad handelen angår, af Kria, og har nu væsentlig betydning som sommeropholdssted og badested for samme bys indbyggere.

Drøbaksund
Drøbaksund er benævnelsen på Oslofjordens trangeste del mellem Drøbak og den ret udfor liggende Kaholmen, hvorpå Oscarsborg Fæstning ligger. Her går sejladsen ind i fjorden.

Drømmemil
Løb på 1.609,3 meter. I flere år var det løberes drøm at klare distancen på under fire minutter. I 1954 gjorde englænderen Roger Bannister det som den første i tiden 3,59,4. Den første dansker var Gunnar Nielsen i 1956 i tiden 3,59,2.

DSB
DSB Danske Statsbaner eller De Danske Statsbaner er statens jernbaneselskab, der driver jernbanetrafik på det af staten ejede danske jernbanenet.
DSB opstod endeligt i 1885 efter at staten allerede i 1880 havde overtaget driften af privatejede Det Sjællandske Jernbaneselskab henholdsvis i 1867 under navnet De jysk-fynske Statsbaner havde overtaget det private selskab Det Danske Jernbanedriftselskab, der havde alvorlige økonomiske problemer.
Fra 1880 til 1885 blev selskaberne drevet hver for sig.
Pr. 01.01.1997 blev DSB endeligt ændret til et statsligt aktieselskab, med henblik på togdrift på statens spornet (infrastruktur), der fra samme dato ejes og drives af den Banestyrelsen.

DSRI
DSRI er en forkortelse for Danish Space Research Institute. Instituttet, der er et såkaldt sektorforskningsinstitut, beskæftiger sig med blandt andet magnetosfære-forskning (se Ørsted satellitten), med udvikling af instrumenter til røntgen-satelitter og med satelitter til måling af mikrobølge baggrunds-stråling.

Du Barry
Fransk for med gratineret blomkål.

Du gamla, Du fria
Du gamla, Du fria er den svenske nationalsang. Se artiklen: Du gamla, Du fria

Dualisme
Tvehed (-slære).

Dubiøs
Tvivlsom.

Dublet
Genstykke, (jævnfør genpart).

Dublin
Dublin, hovedstaden i Irland. Se artiklen: Dublin

Dublon
Dublon, en tidligere i Den Helvetiske Republik præget guldmønt, pistol eller louisdor = 16 schweizer francs.

Duborg
Duborg - i aktstykker og senere: Flensborghus -, befæstet slot på »Mariebjerget«. Se artiklen: Duborg

Duborgskolen
Duborgskolen ligger i Flensborg og blev taget i brug i 1924 som dansk realskole. Siden 1958 har skolen været dansk gymnasium, hvis eksaminer både er anerkendt i Danmark og Tyskland.

Dubrovnik
Dubrovnik er en by på Adriaterhavets kyst. Byen er en af de naturskønneste og mest besøgte turiststeder i Dalmatien.
Byen blev anlagt i det 7. århundrede og blev et vigtigt kulturcentrum og handelsområde i middelalderen.
Byen var en del af Østrig fra 1815-1919.
Efter opløsningen af Jugoslavien og den efterfølgende borgerkrig på Balkan, blev byen udsat for bombardementer.

Duc
Duc (fransk, italiensk duca, engelsk duke, af latin dux), hertug; i Frankrig den højeste adelsrang.

Duc
Duc (køretøj), 4-hjulet kalechevogn med 2 sæder indvendig (2 personer) samt for- og bagbuk. Lavt trin mellem for- og baghjul.

Duca
Duca (italiensk), hertug.

Duché
Duché, hertugdømme. Se artiklen: Duché

Due
Duer er monogame. Desuden er de symbolet på fred og på Helligåndens udgydelse.

Due Sicilie
Due Sicilie (begge Sicilier) var et kongerige bestående af kongeriget Neapel og Sicilien. Det bestod fra 1816-61.

Duehøg
Duehøg, rovfugl. Se artiklen: Duehøg

Duel
Tvekamp, holmgang.

Duellere
Kæmpe, slås.

Duemælk
Sekret, der produceres i kroen hos duer og er ungernes eneste føde de første cirka 5 dage.

Duer
Duer, orden af fugle. Se artiklen: Duer

Duet
Sang for to. tvesang. vekselsang.

Dufa
Dufa er i nordisk mytologi en jættekvinde, der er datter af Ægir og Ran.

Duffelcoat
Duffelcoat er en løs, trekvartlang ulden sportsfrakke med hætte, stropper og pinde som knapper.

Dug
Dug. Se artiklen: Dug

Duisburg
Duisburg er beliggende hvor Rhinen modtager sin biflod Rhur. Byen har Europas største indlandshavn.

Dum Dum
1. Dum Dum er lufthavn for Calcutta.
2. Teknik: Populær betegnelse for et hulspidsprojektil.

Dumping
Underbud, undersalg.

Dun
Fjer, der er korte, løse og bløde i opbygningen.

Dungeon and Dragons
Dungeon and Dragons (Kendt som D&D) er et fantasirollespil. Blev oprettet af Gary Gygax og David Arneson i 1970. Det blev offentliggjort af Garys firma TSR.
Dungeon and Dragons var det første og mest velkendte RPG-spil, og er grundlaget for alle senere RPG-spil.
Historie
D&D har gennemgået mange revisioner. Det første var kun med nogle enkelte karakter typer, uhyrer (monstre) og magi.
1977 - 1979
Advance Dungeon and Dragons(AD&D) blev udgivet, som var en stor udvidelse af karakterer, uhyrer og magi.
1980
Blev D&D udgivet igen med en mere simpel version. I mellemtiden blev AD&D også udgivet med flere udvidelser. (2'nd edition)
1998 Blev TSR opkøbt af Wizard of the Coast
2000 Wizard of the Coast udgav nr. 3 af Dungeon & Dragons.
Det var blivet redigeret af de mange fan og spillere af 2. udgivelse. Det er baseret på et nyt regelsystem d20 som er baseret omkring en 20 siders terning. d20 er også åben kode (open source)
Computerspil
Efter Wizard of the Coast først opkøbte spillet, gik der ikke lang tid før de første Dungeon & dragons relateret computerspil kom på market.
* Baldur's Gate 1998
* Planescape Torment 2000
* NeverWinter Night 2002
Tidligere spil
* Pool of Radiance 1988
* DragonStrike 1990

Dunkerque
Fransk by hvorfra 337.000 britiske og allierede soldater blev evakueret, fra den 29/5 – 3/6 1940.

Dupere
Overliste, narre; blænde.

Duplik
Gensvar.

Duplikat
Genpart.

Duplikator
Mangfoldiggører. Specielt om en nu forældet kontormaskine til duplikering af maskinskrevne papirer.

Durabel
Varig, holdbar.

Durandal
Det navnkyndige sværd Durandal var ejet af ridder Roland.

Durango
Provins i Mexico.

Duris
Duris, attisk vasemaler. Se artiklen: Duris

Duris fra Samos
Duris fra Samos, græsk historieskriver. Se artiklen: Duris fra Samos

Durkdreven
Dreven.

Durra
Durra er en kornsort. Durra er en af de mest dyrkede kornsorter i Afrika.

Durskalaen
Durskalaen (latin) er en skala, der hører til en durtoneart. Se artiklen: Durskalaen

Dusin
Dusin, et talmål, 12 stykker. Se artiklen: Dusin

Dusine
Dusine er et pigenavn. Da der var store børneflokke, kunne man finde på at tildele barn nummer 12, hvis det var en pige, dette meget beskrivende navn.

Dusk
Dusk (botanik) er (hos græsfamilien) en top med meget korte, sammentrængte grene. Se artiklen: Dusk

Dusør
Findeløn, pris. Se artiklen: Dusør

Dutchman
Dutchman, hollænder. Se artiklen: Dutchman

Duvning Duvning benævnes et skibs langskibs bevægelser i søgang. Se artiklen: Duvning

Dux
1. Dux (latin), »fører«. Se artiklen: Dux
2. Dux, hovedtemaet i en fuga. Se artiklen: Dux
3. Dux, by i Bøhmen. Se artiklen: Dux

Dvælg
1. Dvælg, meget løst vævet lærred. Se artiklen: Dvælg
2. Dvælg (søvæsen), et kosteskaft. Se artiklen: Dvælg

Dværg- og musemakier
Dværg- og musemakier er en familie af primater. Se artiklen: Dværg- og musemakier

Dværgfalk
Dværgfalk, Europas mindste falk. Se artiklen: Dværgfalk

Dværgflagermus
En nyfødt dværgflagermuseunge vejer knap og nap et gram.

Dværgflodhest
Dværgflodhest, er udbredt ved floderne i Vestafrika. Se artiklen: Dværgflodhest

Dværghornugle
Dværghornugle, rovfugl. Se artiklen: Dværghornugle

Dværgkonk
Dværgkonken er en snegl. Dværgkonkens hus er 2-3 centimeter højt. Den er vores almindeligste havsnegl, der lever helt inde ved strandkanten. Findes tit nedgravet i sandbunden og den lever af små orme og lignende, og af døde dyr som ligger på bunden. Hvis der ligger en død fisk på lavt vand, kan man tit se mange dværgkonkylier æde løs af den. Dværgkonken er et rovdyr. Den har en del fjender for eksempel ryle, rødben, strandskade og klyde.

DY
Bilkendingsbogstaverne DY står for Benin.

Dyade
Dyade er et ord fra græsk, der betyder tohed og ordet anvendes i forskellige videnskaber, for eksempel biologi, kemi og psykologi.

Dyb
1. Dyb, en art farvand. Se artiklen: Dyb
2. Dyb, betegnelse vedrørende en hest: Se artiklen: Dyb

Dybgang
Dybgang er i skibsterminologi betegnelsen for afstanden fra vandlinjen til underkanten af skibets køl.

Dybsø
Dybsø, lille ø mellem Knudshoved på Sjælland og Karrebæksminde. Se artiklen: Dybsø

Dybvig
Dybvig, en stor bugt på sydsiden af Fejø. Se artiklen: Dybvig

Dykkerklokke
Dykkerklokken blev opfundet i 1535 af F. de Marchi.

Dykning
At bevæge sig under vandet. Se også: sportsdykning, erhvervsdykning, fridykning.

Dylan Thomas
Dylan Marlais Thomas (27. oktober 1914 - 9. november 1953), walisisk poet. Efter han boede nogle år i London, vendte han tilbage til sit Wales. Han skrev digte, noveller, filmmanuskripter og radiospil. Han døde i 1953, 39 år gammel under en forelæsningsturne i USA.

Dynamik
Dynamik er læren om legemers bevægelser og de kræfter, der bevæger dem.

Dynamisk
1. Kraftig, voldsom.
2. Sætter i bevægelse.

Dynamit
Dynamit er et kraftigt sprængstof.

Dynamologi
1. Dynamologi er læren om naturkræfterne.
2. Dynamologi er læren lægemidlernes kraft.

Dynan
Dynan, ofte benyttet navn på skær i Sverige. Skær af dette navn findes for eksempel i Göteborg skærgård, i indløbet til Karlskrona og i Kyrkesund.

Dynast
Dynast (græsk: magthaver, hersker), regent, fyrste, ofte om en mindre fyrste i modsætning til konger; Dynast var i Grækenland den specielle betegnelse for flere, der ulovlig havde tilegnet sig regeringen, for eksempel de 30 »tyranner« i Athen.

Dynasti
Dynasti (græsk), herskermagt, fyrste-, herskerhus; dynastisk, dynasti vedrørende, for eksempel dynastisk interesse (i modsætning til folkets eller statens interesse).
Synonymer: Kongehus, herskerhus, herskermagt, herskerslægt.

Dynastisk
Arvelig.

Dyndsnegl
Dyndsneglen er 5-7 millimeter. Man ser tit rigtig mange ad gangen på strand- og slikvaderne nede på havbunden i de mere salte af vore farvande. Den findes tit sammen med slikkrebsen. I Vadehavet på Sønderjyllands vestkyst har man fundet indtil 60.000 pr. m2. Det gør ondt, hvis man træder på dem, for de borer sig nemlig op i foden.
Dyndsneglen lever af plankton. En af dens fjender er mågen, særlig hættemågen. Når vandet trækker sig tilbage ved ebbe, følger mågerne efter på havbunden og tager dyndsneglene med næbbet, og så har de fået sig en lille godbid.

Dyr
Dyr, artikel om dyreriget. Se artiklen: Dyr

Dyrebeskyttelse
Dyreværn.

Dyrehave
Dyrehave, indhegning med klovbærende vildt.

Dyrenes beskyttelse
Organisationen Dyrenes Beskyttelse blev stiftet i 1875.

Dyresamfund
Arter, der forekommer i en bestemt biotop, for eksempel i en højmose eller i en bøgeskov.

Dyrets tal
Dyrets tal (666) er en dunkel henvisning til et kendemærke hos et uhyre i de sidste tider. Tallet forekommer i Johannes' Åbenbaring (13,11-18), hvor det hedder:
Jeg så et andet dyr komme op af jorden; det havde to horn som et lam, men talte som en drage. Det udøver hele det første dyrs magt for dets øjne; og det får jorden og dem, der bor på den, til at tilbede det første dyr, det hvis banesår blev lægt. Det gør store tegn, så det endog får ild til at falde fra himlen ned på jorden for øjnene af menneskene. Det forfører dem, der bor på jorden, med de tegn, som det har fået givet at gøre for dyrets øjne, og siger til dem, der bor på jorden, at de skal lave et billede af dyret, der fik sværdhugget og kom til live. Og det fik givet at blæse livsånde i dyrets billede, så dyrets billede også kunne tale og få alle dem dræbt, der ikke vil tilbede dyrets billede. Det får alle, store og små, rige og fattige, frie og trælle, til at sætte et mærke på deres højre hånd eller deres pande, så ingen kan købe eller sælge undtagen den, der bærer dette mærke, dyrets navn eller dets navns tal. Her kræves der visdom! Den, der har forstand, må regne på dyrets tal, for det er et mennesketal. Dets tal er 666.
I tidens løb har mange ud fra forskellige numerologiske systemer forsøgt at finde frem til uhyret bag navnet for således at kunne hævde, at enden er nær. Nero, flere paver, Martin Luther, Jean Calvin, Napoleon I, Prins Charles, Ronald Reagan, Henry Kissinger, profeten Muhammed, Adolf Hitler, Internettet, stregkoder og EU har været udregnet som »Dyret i Åbenbaringen«, som det populært kaldes.

Dysakusi
Tunghørhed.

Dysenteri
Blodgang.

Dysenterisk
Lidende af dysenteri.

Dysergasi
Nedsat arbejdsevne.

Dysfunktion
Dårlig funktion.

Dysgeusi
Smagsforstyrrelse.

Dyskromasi
Farveblindhed.

Dysleksi
Ordblindhed.

Dysmnesi
Hukommelsessvaghed.

Dysmorfi
Misdannelse.

Dysodi
Svækkelse af lugtesansen.

Dysopsi
Svagt syn.

Dysoreksi
Appetitløshed.

Dysse
Dysse, mindesmærke fra stenalderen. Se artiklen: Dysse

Dystoki
Vanskelig fødsel.

Dysæmi
Blodsygdom.

Dædalisk
Snild, sindrig, indviklet.

Dækhår
De længste hår i et pattedyrs pels.

Dæmon
(ond eller god) ånd, vætte.

Dæmonisk
Djævelsk, trolddomsagtig.

Dæmonisme
Dæmonisme er troen på dæmoner.

Dæmonofani
Spøgeri.

Dæmonofobi
Frygt for spøgelser.

Dæmonolatri
Åndedyrkelse.

Dæmonologi
Dæmonologi er læren om dæmonerne.

Dæmonomani
Dæmonomani er troen på djævlebesættelse.

Dødningehoved
Dødningehoved er den største sommerfugl i Danmark. Dødningehoved er en aftensværmer, som har fået sit navn efter sin tegning på ryggen.

Dødsstraf
Portugal afskaffede dødsstraffen i 1867.

Døgn
Jordens rotation om sin egen akse er årsag til skiftet mellem nat og dag. Det tidspunkt, solen står højest på himlen, kaldes sand middag og tiden fra en sådan til den næste et sandt soldøgn. Et sandt soldøgn varierer i længden med årstiderne og i praksis regnes med et middelsoldøgn med en konstant længde. Døgnets inddeling i 24 timer stammer fra antikken, hvor decimalsystemet var ukendt.

Døgnflue
Døgnfluen er et insekt. Døgnfluenlarven lever nede i bækken. Den har tre haletråde og udvendige gæller langs siden af bag kroppen. Larven forvandler sig til en døgnflue, der flyver ind til bredden. Den voksne døgnflue lever kun få timer eller dage. Hannen er 13-16 mm og hunnen er 16-22 mm lang. Hannerne danner i lune sommeraftner store sværme langs søbredder. Den spiser slet ikke som voksen. Dens fjender er fugle. Når døgnfluen har lagt æg, dør den samme dag. Æggene udklækkes og bliver til vandnymfer.
Døgnfluen ken godt lide at være ved søen, for der skal den lægge sine æg, og det er nødvendigt at der er fugtigt, ellers kan æggene ikke udklækkes. Døgnfluen vil helst være hvor der er fugtigt, og hvor der er læ. Så derfor er det ideelt ved søen på grund af fugtigheden, og de høje træer, der er hele vejen rundt om søen, giver læ.

Døndalefaldet
Danmarks højeste vandfald er Døndalefaldet på Bornholm. Det måler cirka 8 meter.

Dørslag
(tysk Durchschlag), hulsi, grovsigte.

Dådyr
Et dådyr er et pattedyr. Dens hale er omkring 15-20 centimeter. De er nomalt rødbrune med hvide pletter på ryggen, halen har en sort midterstribe. Den ligner lidt et rådyr som de fleste af os nok har set, bortset fra de hvide pletter på ryggen. Den hører til i Middelhavsområdet men er blevet indført i flere lande i Europa, der lever ikke mange frit i Danmark, de fleste lever i dyreparker.
Dens klove er ikke ret store og dens fodspor er ret små. Der, hvor den lever, skal der være meget ro og fred og masser af bær og græs. Det er der på Æbelø, hvor dådyrene lever frit. Dådyret er fredet over hele landet. Dådyret ånder via lunger ligesom os.
Dådyret er en drøvtygger, det vil sige at den har tre maver, først så tygger den på maden og tager den ned i den første mave, så kommer det op igen og så tygger den lidt på det igen og så ryger det ned i den anden mave og så ryger det op igen så tygger den lidt på det igen og så sluger den det igen, og til sidst ender det nede i den sidste mave. Drøvtyggere har altså 4 forskellige maver, der hjælper dem med at fordøje de hårde plantefibre, der for eksempel er i græs.