LexOpen
   - Dit online leksikon

  Forside           Baggrund            Indhold            Fremtid            Retstavning            Struktur            Anmeldelser            Kilder            Kontakt         


Bogstav Fenj - Flai

Fenja
Fenja er søster til Menja i den nordiske mytologi. De er jættepiger med enorme kræfter. En dansk konge havde de to piger som slaver. Han satte dem til at male guld med deres møllesten og blev på den måde en rig og berømt konge indtil søstrene gjorde oprør og forlod ham.
I nutiden er Fenja den ene af de to færger der sejler mellem Esbjerg og Nordby på Fanø.

Fenrisulven
Fenrisulven stammer fra den nordiske mytologi. Se artiklen Fenrisulven

Fer aut feri
Fer aut feri (latin), tål eller slå! overført: man må enten være den lydende eller den bydende.

Feradsche
Feradsche, klædningsstykke for tyrkiske kvinder, er en løst hængende, meget vid og fodsid overkjole af silke eller uld, og som oftest sortfarvet. Feradsche slutter foroven til hovedtøjet yashmak og dækker i forbindelse med dette hele figuren.

Feralier
Feralier (latin feralia), i oldtiden en romersk fest for de døde, »Alle Sjæles Dag«. Den 9. februar begyndte de såkaldte dies parentales, forfædrenes dage. Templerne lukkedes, intet bryllup fejredes; de afdødes grave blev smykkede, og der bragtes simple ofre. Den sidste af disse dage hed feralier og var den eneste, der regnedes for offentlig festdag. Den fortsattes naturligt den 22. med en familiefest, Caristia.

Ferber
Ferber, fransk kaptajn, en af Frankrigs første pionerer på flyveområdet, født 1862, blev af den franske regering sendt til Dayton (Nordamerika) for at studere brdr. Wright's flyveforsøg. Efter hjemkomsten til Frankrig foretog han en del praktiske forsøg med flyvedrager og opnåede ret gode resultater. 1908 begyndte Ferber at flyve som fører af flyvemaskiner og vandt herved et meget kendt navn. Under en flyvning 1909 i Boulogne-sur-Mer styrtede han ned med en af ham selv konstrueret flyvemaskine og blev dræbt på stedet. Ferber nævnes med rette som en af Frankrigs og dermed en af Europas banebrydere for flyvningen såvel i teori som praksis.

Ferde
Ferde (arabisk), kappe, overstykke.

Ferdinand 1.
Ferdinand 1. tysk-romersk kejser (1558-1564). Se artiklen: Ferdinand 1.

Ferdinand 1. af Aragonien og Sicilien
Ferdinand 1. af Aragonien og Sicilien, konge af Aragonien og Sicilien. Se artiklen: Ferdinand 1. af Aragonien og Sicilien

Ferdinand 1. af Castilien
Ferdinand 1. af Castilien, konge af Castilien 1035-65. Se artiklen: Ferdinand 1. af Castilien

Ferdinand 1. af Portugal
Ferdinand 1. af Portugal, konge. Se artiklen: Ferdinand 1. af Portugal

Ferdinand 1. den Store
Ferdinand 1. den Store, konge af Castilien 1035-65. Se artiklen: Ferdinand 1. af Castilien

Ferdinand 2.
Ferdinand 2. tysk-romersk kejser (1619-37). Se artiklen: Ferdinand 2.

Ferdinand 2. af Kastilien
Ferdinand 2. af Kastilien, konge. Se artiklen: Ferdinand 2. af Kastilien

Ferdinand 3.
Ferdinand 3., tysk-romersk kejser. Se artiklen: Ferdinand 3.

Ferdinand 3. af Kastilien
Ferdinand 3. af Kastilien, konge. Se artiklen: Ferdinand 3. af Kastilien

Ferdinand 6. af Spanien
Ferdinand 6. af Spanien, konge. Se artiklen: Ferdinand 6. af Spanien

Ferdinand 7. af Spanien
Ferdinand 7. af Spanien, konge. Se artiklen: Ferdinand 7. af Spanien

Ferdinand af Portugal
Ferdinand af Portugal, titulærkonge. Se artiklen: Ferdinand af Portugal

Ferdinand af Spanien
Ferdinand af Spanien, kardinalinfant. Se artiklen: Ferdinand af Spanien

Ferdinand Albrecht Braun
Ferdinand Albrecht Braun, dansk søofficer. Se artiklen: Ferdinand Albrecht Braun

Ferdinand den Hellige
Ferdinand den Hellige. Se artiklen: Ferdinand den Hellige

Ferdinand den Katolske
Ferdinand den Katolske. Se artiklen: Ferdinand den Katolske

Ferdinand von Zeppelin
Ferdinand Graf von Zeppelin (8. juli 1838 - 8. marts 1917). Tysk officer og luftskibskonstruktør. Se artiklen Ferdinand von Zeppelin

Ferment
Gæremne, gærstof.

Fermentering
Betegnelse for mikroorganismers nedbrydelse af organisk materiale uden. at der er ilt tilstede. Ved alkoholfermentering nedbryder mikroorganismer (gær) sukker og laver det om til alkohol.

Ferskvand
Vand i vandløb og indsøer, uden ret meget salt. Kommer fra nedbør. Anvendes renset som drikkevand.

Festen
Festen er en dogmefilm instrueret af Thomas Vinterberg. Den er ifølge The Internet Movie Database på listen over verdens 250 bedste film. Engelsk navn The Celebration.

Festina lente
Festina lente er en latinsk talemåde der betyder »Skynd dig langsomt«.

Festivitas
Festlighed, glans.

Festos
Festos (Phaistos) er et minoisk ruinområde på Kreta. Paladsets ældste del stammer fra cirka 1850 før Kristus og den yngste del fra cirka 1400 før Kristus. Her er blandt andet fundet en diskos med skrifttypen Linear A.

Fetere
Fejre.

Feudalismne
Lensvæsen.

Feudal-Ret
Lensret.

Feudal-System
Lensvæsen.

Feudalisme
Feudalisme er en betegnelse for den middelalderlige samfundsorden.

Feuilleton
Udklipsroman.

Fidel
Indsmigrende.

Fidelio
Opera af Beethoven, komponeret 1805. Handlingen udspiller sig i et statsfængsel i Spanien, omkring år 1600.

FidoNet
FidoNet er et netværk til udveksling af meddelelser og filer, som blev anvendt af BBS'er før udbredelsen af Internet tog fart. Det blev grundlagt i 1984 af Tom Jennings, som en måde at netværksforbinde sit BBS-program, »Fido«, på. Senere blev andre BBS-programmer, der understøttede den samme protokol, optaget i netværket.
FidoNet er (normalt) et opringningsbaseret system, hvor knudepunkterne (eller noderne af engelsk node) forbinder sig med hinanden og udveksler filer ved hjælp af et antal protokoller. Da forbindelserne mellem knudepunkterne sker via de samme telefonlinjer, som BBS'ernes brugere anvender, finder udvekslingen af filer mellem knudepunkterne sted på bestemte tidspunkter i løbet af dagen.
FidoNet har sine egne standarder for netmail (svarende til Internets e-mail), echomail (Usenet-lignende nyhedsgrupper, i FidoNet Danmark kendt som konferencer) og filoverførsler. Nyere standarder beskriver hvordan FidoNet-meddelelser og filer kan transporteres via TCP/IP, så FidoNet kan anvende Internet som en transportvej.
En del af FidoNets echomail-konferencer findes i Usenets hierarki af nyhedsgrupper og der er tjenester, som kan anvendes til udveksling af e-mail mellem Internet og FidoNet.
FidoNets medlemmer er computeramatører (mange af dem er også hackerere og radioamatører), og der er fri adgang til netværket.
FidoNet er organisatorisk opbygget som en træstruktur. Der er fuldautomatiske programmer som noder og slutbrugere (points) kan anvende. En almindelig programpakke består af en mailer (et program, der håndterer den fysiske udveksling af filer og meddelelser mellem systemer), en tosser (der klargører meddelelser til overførsel, udfører overordet dirigering af hvor meddelelserne skal sendes hen og desuden fungerer nogle gange som grænseflade til brugerens programmel), samt forskellige andre værktøjer.
Slutbrugerens programmer er blandt andre et postlæsningsprogram, foruden ovennævnte programmer.
På grund af Internets, og dermed Usenets nyhedsgruppers, store udbredelse er antallet af brugere af FidoNet faldet voldsomt, men det er stadig særdeles populært i Rusland. Da FidoNets udbredelse var på sit højeste i Danmark, var der omkring 8.000 brugere, mens der på verdensplan var 50.000 til 100.000 brugere; de præcise tal kendes ikke, da kun noder skal registreres.

Fidus
Tillid, tiltro; påhit.

Fifre
Fifre (fransk, italiensk: piffaro), den lille tværfløjte, den mindste af de brugelige fløjtearter, med 6 tonehuller. Den benyttes navnlig hos militæret, i forbindelse med trommer (»Piber og trommer«), under marchen i mangel af, eller som afveksling for, det fulde orkester, eller til afgivelse af honnørsignaler (»Fanemarchen«).

Figaro
Figaro, hovedpersonen i tre af Beaumarchais' komedier. Se artiklen: Figaro

Figaros Bryllup
Figaros Bryllup (Le nozze di Figaro; først opført i dansk oversættelse som Figaros Giftermaal; fra 1844 med ovenstående titel) er en opera af Mozart, komponeret 1786. Baseret på en komedie (Le mariage de Figaro) af Beaumarchais. Figaro er grev Almavivas kammertjener, og den ret indviklede handling foregår på grevens slot ved Sevilla i det 18. århundrede.

Figueras
Figueras, spansk by. Se artiklen: Figueras

Figur
1. Skikkelse, skabning, omrids, billede.
2. Figur kaldes i matematikken enhver sammenstilling af punkter, rette og krumme linjer, planer og krumme flader. Består figurer af punkter og linjer, der ligger i samme plan, kaldes den planfigur, ellers rumfigur.
3. Figur, i musikken den mindste sammenstilling af noder, der i melodisk eller rytmisk henseende danner en organisk helhed samtidig med at være en del af et større hele.

Figura
Figura (latin), skikkelse; i retorikken det samme som figur.

Figurabel
Figurabel (latin), til at forme.

Figuralmusik
Figuralmusik, benævnelsen på den stilart i musik, der fremkommer ved figuration af een eller flere stemmer i forhold til en enkelt, i forvejen given stemme, Cantus firmus, altså det samme som »ulige kontrapunkt«. I den gamle kirkemusik danner figuralmusik modsætningen til »koralmusikken« (den gregorianske Cantus planus (fransk: Plaint-chant) med lige rytme). I middelalderen kaldtes sangere, der udførte figuralmusik, for »figuralister«.

Figuration
1. Figuration (latin), dannelse, formgivning, indbildning, en tales udsmykning ved billedrigt sprog.
2. Figuration, musikteknisk betegnelse for kontrapunktering af en given stemme, Cantus firmus, i melodisk eller rytmisk bevægede figurer (figureret kontrapunkt, figureret koral). Anvendes tillige som betegnelse for temaets udstyrelse med akkompagnementsfigurer i livfuld bevægelse, brudte akkorder og lignende, navnlig udviklet i moderne klavermusik.

Figurativ
Figurativ (latin), billedlig, tjenende som forbillede; symbolsk.

Figurere
Figurere (latin), danne, forme; fremstille billedlig; udføre visse dansetrin, fremstille en rolle (figur), være fyldekalk. Optræde, være med.

Figurlig
Figurlig, det samme som billedlig, overført, symbolsk, uegentlig.

Figurtal
Figurtal (matematik). Når nogle punkter kan anbringes således, at de danner en trekant, kaldes deres antal et trekantstal; ved efterhånden at stille flere sådanne trekanter med samme antal punkter sammen, således at hver ny tilføjet trekant har een side fælles med den af de foregående dannede figur, får man polygoner, hvis punkters antal kaldes firkantstal (kvadrattal), femkantstal og så videre. Ligedannede polygoner kan lægges oven på hinanden som i kuglestabler, hvorved man for eksempel kan komme til pyramider og pyramideltal. Alle disse tal kaldes under eet Figurtal. Allerede pythagoræerne beskæftigede sig med nogle af disse talformer, og i tidligere tider er vist den geometriske fremstillingsmåde undertiden blevet brugt til tallenes udregning; således findes let trekantstallet, der jo er summen af en differensrække, når to ens trekanter sammenstilles til et parallelogram.

Fiji
Land i Oceanien. Se artiklen Fiji

Fikoroniske Cista
Fikoroniske Cista, bronzeskrin fra oldtiden. Se artiklen: Fikoroniske Cista

Fiks
Fiks (Iatin), fast, ubevægelig; i daglig tale: behændig, flink, flot, net, rask, smagfuld, fin.


Fiks ide
Fiks ide, populær betegnelse for vrangforestillinger, undertiden også for tvangstanker.

Fiksation
Fiksation (Iatin), fiksering, fastsættelse, bestemmelse, for eksempel af afgift, underholdsbidrag eller aversionalsum.

Fiksere
Fiksere (latin), fastsætte, bestemme, se skarpt på noget (sammenlign fotografi); endvidere (af tysk vexieren) drille, narre (heraf for eksempel fikserbillede).

Fiksstjerne
Betegnelsen fiksstjerne hentyder til at stjernerne i modsætning til planeterne er »fastsiddende«, det vil sige, at deres bevægelse er for langsom til at den kan konstateres uden ved avancerede hjælpemidler.

Fikserbillede
Drillebillede.

Fiksere
Fæste, (nid)stirre, narre.

Fiktilier
Fiktilier (af latin fictilis), »dannet, formet« i hånden, et i ældre tid ofte brugt, nu sjældent udtryk for genstande af terrakotta, især lerkar.

Fiktion
Fiktion (latin), foregivende (af fingere, at foregive eet for noget andet). Påhit, indbildning.

Fil
Fil, værktøj af hærdet stål. Se artiklen Fil

Filadélfeia
Filadélfeia, græsk »broderfest«, en fest, der i kejsertiden, uvist hvor længe, fejredes af efeberne, de 18-20 årige unge mænd i Athen. Snarest var den indstiftet til ære for kejserparret Marcus Aurelius og Lucius Verus. Der var væddekampe, gymnastisk-idrætslige og af anden art.

Filadelfer
Filadelfer, medlemmer af et i den franske armé i Napoleonstiden eksisterende hemmeligt forbund, mest gamle jakobinere og tilhængere af Babeuf, som tilsigtede at omstyrte kejserdømmet. General Malets sammensværgelse i Paris juni 1812 sættes i forbindelse med filadelfernes planer, men forbundets historie er meget ufuldstændig kendt.

Filadelfos
Filadelfos (græsk: »den, som elsker en bror eller søster«), Tilnavn til Ptolemaios 2., konge af Ægypten 286-247, kaldet således, fordi han tog sin søster Arsinoë til ægte; hun kaldes også Arsinoë Filadelfos. Senere ptolemæiske konger førte også tilnavnet Filadelfos sammen med andre tilnavne.

Filagram
Filagram, den af tråd dannede form til vandmærker i papir; også selve vandmærket (forvrængelse af filigran).

Filaleter
Filaleter (græsk: »Sandhedsvenner«), et frimurersystem, der arbejdede for moralske øjemeds fremme og optog medlemmer af alle konfessioner, og som først antoges af logen Des amis réimis ved dennes konstitution 23. april 1773 i Paris, hvorpå det efterhånden optoges af flere franske loger (1782 var der 20).

Filament
Filament kaldes meget fine, trådformede eller netformede bundter af bindevævsfibriller.

Filammon
Filammon, legendarisk græsk sanger fra forhistorisk tid. Mulig har dog hans i forskellige sagn omhandlede skikkelse et historisk grundlag. Thamyris kaldes søn af Filammon. Der tilskreves ham virksomhed ved den sanglige og musikalske ordning ved templet i Delfoi (korsange) og indførelse af de lernæiske mysterier. Han skal være falden i en kamp for Delfoi mod flegyerne og nævnes også undertiden som deltager i Argonautertogtet.

Filantrop
Filantrop (græsk: Menneskeven, modsat misantrop), en person, som uden hensyn til personlig fordel på en eller anden måde virker for at forbedre sine medmenneskers kår.

Filantropi
Menneskekærlighed, velgørenhed.

Filateli
Filateli (græsk), i Amerika opstået, vidt udbredt, men urigtig betegnelse for liebhaveriet for at samle frimærker; filatelist, frimærkesamler.

Filatelist
Frimærkesamler.

Filatormaskine
Filatormaskine, apparat til at opsno silketråde for at bestemme antallet af snoninger på en bestemt længde.

File
File (søværnet), et sejlskib siges at file i vinden, når dets sejl under bidevind-sejlads ikke holdes helt fulde. Skibets fart vil i så fald aftage og dets manøvreevne formindskes.

Fileas
1. Fileas, græsk geograf fra Athen, rimeligvis fra den tidligere del af 5. århundrede f.Kr. Hans af senere geografer benyttede skrifter var vistnok beskrivelser af kyster.
2. Fileas, biskop i Ægypten og martyr, 3. århundrede, forfatter af et skrift om martyriet.

Filemon
Filemon, græsk digter af den nyere attiske komedie. Se artiklen: Filemon

Filet
1. Filet, fileret stof; dog bruges benævnelsen som regel ikke om net, men kun om finere fileret stof til at brodere på. En maskinvævet efterligning heraf kaldes også filet.
2. Filet kaldes det lange smalle stykke kød, der ligger langs rygraden af for eksempel oksen, svinet et cetera. Forskellige benfri stykker af fugl og fisk benævnes ligeledes filet.

Filetto di bue
Italiensk for fransk bøf.

Filial
Aflægger, underudsalg.

Filigran
Netværk, trådværk.

Filip
Filip, konge af Sverige cirka 1105-1118. Se artiklen: Filip

Filip 1.
Filip 1., den dristige, hertug af Burgund (1363—1404), søn af kong Johan den Gode af Frankrig. Se artiklen: Filip 1.

Filip 3. af Spanien
Filip 3., konge af Spanien. Se artiklen: Filip 3. af Spanien

Filip af Parma
Filip af Parma, infant af Spanien, søn af kong Filip 5. Se artiklen: Filip af Parma

Filip af Schwaben
Filip af Schwaben, tysk konge (1198 - 1208). Se artiklen: Filip af Schwaben

Filippa
Filippa, dansk dronning, (1393 - 1430). Se artiklen: Filippa

Filippinerne
Filippinerne, land i Asien. Se artiklen: Filippinerne

Filolog
Sproggransker, videnskabsmand hvis fag er filologi.

Filologi
Sprogvidenskab som middel til forståelse af litteratur og andre kulturelle frembringelser.

Filosofere
Tænke, grunde, gruble.

Filosofi
At elske Visdommen. Kommer af græsk »Filo-« (philein), at elske og »-sofi« (sophi) visdom.
Hvad filosofi omfatter er i sig selv et filosofisk spørgsmål, men der er bred enighed om at filosofien omfatter tænkning indenfor områder som tro, eksistens, etik og moral. Logik handler om at konstruere argumenter, og spiller en central rolle i filosofisk diskussion.
En af de største danske filosoffer eller tænkere var Søren Kierkegaard, som banede vejen for den moderne eksistensialisme.
Vestlig filosofi regnes almindeligvis for startet i Grækenland med Thales fra Milet, efter ham følger Anaximander, Heraklit, Parmenides og Demokrit sammen med andre førsokratiske tænkere.
Herefter følger nu Sokrates, Platon og Aristoteles, som oftest regnes for vestens store første store filosoffer. Disse tre personer stillede problemer op, som hvad er tings ontologi, hvad er forholdet mellem sjæl og legeme med mere.(

Filtrator
Dyr, der lever af plankton. De filtrerer plankton fra vandet ved at føre store mængder vand hen over en si, det kan være f.eks. finmaskede gæller eller et lignende finmasket net. Planktonet bliver dermed sigtet ud af vandet. Fra sien bliver planktonet transporteret til dyrets mund og slugt.

Filtrere
Filte, si.

Finanser
Pengevæsen.

Finansiel
Penge-.

Finansiere
Koste, sætte penge i.

Finere
Spånlægge, finlægge.

Fines herbes
Fransk for hakkede krydderurter.

Finesse
Finhed, kneb.

Fingere
Skrømte, foregive.

Fingertang
Fingertang er en stor kraftig brunalge, der tilhører samme famile som Kombu-algen.
Fingertang vokser ved Vestkysten og den sydlige del af Østersøen. Navnet skyldes de meget lange blade, der sidder på et lille overgangsstykke mellem stængel og blad.
Fingertang findes på 1-7 meters dybde, og trives i uroligt vand. Algen plukkes ved den nederste del, og den kan koge med i supper og sammenkogte retter. Kogetiden er minimum 15-20 minutter.

Finhval
Finhval, hval i familien af finhvaler. Se artiklen: Finhval

Finkel
Finkel er en gammel betegnelse for dårlig brændevin.

Finland
Finland, land i Europa. Se artiklen: Finland

Finlands flag
Farverne i Finlands flag er følgende:
PMS-farvesystemet:
Blå 294C, Rød 186C, Gul 123C
CMYK-farvesystemet:
Blå C 100 %, M 56 %, Y 0 %, K 18,5 %
Rød C 0 %, M 91 %, Y 76 %, K 6 %
Gul C 0 %, M 30,5 %, Y 94 %, K 0 %
Rød og gul bruges i statsflaget, som bærer et våbenskjold i midten. PMS-farverne er vedtaget i cirkulære 827/93.

Finmark
Finnmark er en provins i Norge. Provinsen havde i 2002 73.732 indbyggere, hvilket svarer til 1,6 % af Norges befolkning. Arealet er på 48.637 kvadratkilometer. Administrationen er beliggende i Vadsø.
Kommmuner
* Alta
* Berlevåg
* Båtsfjord
* Gamvik
* Hammerfest
* Hasvik
* Karasjok
* Kautokeino
* Kvalsund
* Lebesby
* Loppa
* Måsøy
* Nesseby
* Nordkapp
* Porsanger
* Sør-Varanger
* Tana
* Vadsø
* Vardø

Finn
Finn er et drengenavn af ukendt oprindelse, der er blandt de godkendte drengenavne i Danmark.

Finte
1. Kneb, skrømtstød.
2. Skose.

Fire
4 er:
* et kvadrattal
Og der er:
* 4 elementer
* 4 evangelister
* 4 i en kvartet
* 4 kardinaldyder
* 4 livsaldre
* 4 verdenshjørner
* 4 ærkeengle
* 4 årstider

Firenze
Firenze, by. Se artiklen: Firenze

Firewall
En firewall - brandmur på dansk - er maskine, der kører software, der udvælger hvilke ting andre maskiner kan se og anvende. Oftest sidder maskinen mellem Internet og et meget åbent lokal-net med lav sikkerhed. En brandmur skal således forhindre, at nogen bryder ind på det interne netværk.

Firmament
Stjernehimmel.

Fisk
Nervøse fisk bliver blege. Man kan aflæse en fisks alder ved at tælle årringene i fiskens øresten.

Fiskehejre
Fiskehejren lever af småfisk, frøer og krebsdyr og den fanger sit bytte på lavt vand i søer, moser og langs havkysterne. Fiskehejren stiller sig i vandet og fisker i stedet for på en gren eller på en sten. Den kan gå i vandet uden at få våde fjer, for den har lange ben. Den stiller sig altid, så dens skygge falder ind på land. Når den er på jagt efter føde står den helt stille i vandet og lurer, eller også går den stille i vandet.
Fiskehejrer har lange, gule ben og lange, gule næb. De bliver normalt 96 cm. Fiskehejren er en almindelig ynglefugl i Danmark og den ruger i små eller store kolonier i høje træer, både ved søer og ved stranden. Der findes over 100 hejrekolonier i Danmark. Fra sidst i marts til først i april, lægger hejren 3-6 matte, blågrønne æg. Når en hejre er bange for at tabe et slagsmål, strækker den halsen frem, som et tegn på overgivelse.
Fiskehejren kommer til Danmark i begyndelsen af marts og flyver til Sydfrankrig, Spanien eller Portugal i september-oktober. Den bliver mere og mere almindelig som vintergæst nordfra. Hejren flyver med langsomme vingeslag og den er ca. på størrelse med en stork, men når storken flyver strækker den halsen fremad, mens en fiskehejre flyver med halsen bøjet ligesom et S, så hovedet hviler mellem skuldrene. En hejres stemme er dyb og hæs.

Fiskekat
Felis viverrina, fiskekatten, er en asiatisk vildkat med en længde på cirka 1 meter og med en vægt på op til 10 kilo. Dens pels er brungrå med pletter og striber. Fiskekatten lever i tæt bevoksning i mangroveskovene i nærheden af vand, og æder foruden fisk og frøer også større hvirveldyr.

Fisketerritoriet
Det område af havet, hvor Danmark har eneret til fiskeri.

Fiskeørn
Fiskeørn yngler muligvis en gang imellem nær nogle af de store søer på Sjælland og i Jylland.

Fistel
1. Hul, sår, sår-åbning
2. Pibestemme.

Fitzroy
Australsk flod.

Five o’clock tea
Fem-Te.

Fjern-adgang
Få adgang til, over et netværk, at køre programmer på en anden maskine end den du egentlig sidder ved - som om de kørte på din egen maskine. Det vil sige du kan sidde i København og logge ind på en maskine i Malmø. De programmer du kører på maskinen i Malmø sender så skærm billedet til maskinen i København over nettet.

Fjæsing
Fjæsingen har en langstrakt smidig krop, gatfinnen og rygfinnen er så lange at de når ned til halefinnen. Den har små pigge på øjenlågene, på den første rygfinne er de to første stråler giftpigge, og der er også en giftpig på hvert gællelåg. Disse pigge har en fure på hver side, og der findes et væv der producerer giften. Giften angriber blodets blodlegemer, og kan være livsfarlig for folk med svage hjerter.
Fjæsingen lever oppe i vandet, fra to til hundrede meter nede, i Østersøen, Middelhavet og Atlanterhavet. Den jager bedst om natten, den spiser krebsdyr og småfisk, om dagen laver den ikke meget, den ligger halvt begravet i leret eller sandet. Fjæsingen kan spises (som fileter).

Flagdage
Er bestemte dage, hvor der er officiel flagning, dette kan være officielle helligdage, eller for kongehusets medlemmer samt militære flagdage.
Eksempel på flagdag der falder uden for de tre nævnte eksempler.
24. oktober FN oprettet.

Flagermus
Der lever 13 arter flagermus i Danmark. En flagermus kan spise mellem 2.000 og 3.000 insekter hver nat.

Flagrant
Åbenlys, in flagranti, på fersk gerning.

Flagskib
Det skib i flåden, hvor flådens chef befinder sig, betegnes flagskib. Hvis denne chef har rang af admiral kaldes dette skib også for admiralskib.

Flair
Sporsans, tæft.