LexOpen
   - Dit online leksikon

  Forside           Baggrund            Indhold            Fremtid            Retstavning            Struktur            Anmeldelser            Kilder            Kontakt         


Bogstav H - Haim

H
1. 8. bogstav i det danske og latinske alfabet.
2. Romertal for 200.
3. I musikken 7. tone i den diatoniske C-dur skala.
4. På latin forkortelse for hora (time).
5. Kemisk tegn for hydrogen.

H.C. Andersen-legatet
H.C. Andersen-legatet, dansk litteraturpris uddelt årligt siden 1955, med en prissum på kr. 5.000.

Ha.
Ha. er en forkortelse for hektar.

Haag
Haag, residens- og regeringsby i Nederlandene (Amsterdam er hovedstad). Byen har cirka 441.000 indbyggere, inklusiv forstæderne 705.000 og er dermed landets tredjestørste by. Byen er et administrations- og kulturelt centrum, den har en international domstol og en lang række kendte bygninger som Mauritshus (Rembrandtsamling), Fredspaladset (Fra 1907-1913) samt miniaturebyen Madurodam.

Haagen
1. Haagen, senere dansk form af det nordiske mandsnavn Haakon.
2. Helled Haagen i folkeviser er derimod oldkvadenes Hogne
3. I oversættelser af Saxos historie bruges Haagen ofte urigtig i stedet for Hake.

Habakuk
Habakuk, en af de foreksilske profeter. Hans lille skrift stammer fra den tid, da Nebukadresar et par år efter slaget ved Karchemisch (605 f.Kr.) underlagde sig Juda (kong Jojakim) og behandlede folket med stor grusomhed. I et skønt og kraftigt sprog skildrer han, hvorledes de hedenske voldsmænd, der af Herren er brugt som strafferedskab over det ugudelige folk, men i hovmod misbruger deres magt, til sidst selv skulle rammes af Herrens dom. De fromme behøver blot at holde sig fast i tro til deres gud - deri er deres frelse.

Habana
Habana eller Havana, som den er bedre kendt som i Danmark, er hovedstaden i republikken Cuba. Se artiklen: Havana

Habanera
Habanera, benævnelse på en på Cuba hjemmehørende folkesang med dans. En sådan er blandt andet benyttet i Bizets opera Carmen.

Habara
Habara (arabisk), sort overklædning til brug for kvinder. Den fremstilles som oftest af silke.

Habeat
Habeat (latin), lad ham have det! habeat sibi = lad ham få sin vilje! for mig gerne!

Habemus
Habemus (latin), vi have; habemus Papam, den formel, hvorunder et pavevalg forkyndes fra Peterskirken.

Habengut
Habengut, ejendele.

Habenichts
Habenichts (tysk), en, der ikke ejer noget, pengeløs. En besiddelsesløs.

Habet
Habet (latin), han har det; hoc habet = det slag traf, godt truffet! Bifaldsråb fra tilskuerne ved gladiatorkampe. I regnskabsbøger H. = har modtaget, modsat debet.

Habibollah Khan
Habibollah Khan, konge af Afghanistan. Indførte i 1901 telefoner og biler.

Habil
Habil (latin), duelig, øvet, skikket, dygtig.

Habilitation
Dygtighedsbevis.

Habilitere sig
Dygtiggøre sig, godtgøre sin duelighed.

Habilitet
Duelighed, dygtighed.

Habit
Habit (fransk, af latin habitus), klædning, dragt, herreklædning.

Habitabel
Habitabel, beboelig.

Habitabilitet
Habitabilitet, beboelighed.

Habitant
1. Beboer.
2. Fransk indbygger i Canada.

Habitation
1. Beboelse.
2. Opholdssted.

Habitere
Habitere, bo.

Habituel
1. Habituel (fransk), stadig, sædvanlig; hvad der gennem vane er blevet en fast egenskab uden nødvendig at høre med til vedkommende individs natur, indgroet; hvad der har hensyn til den ydre beskaffenhed.
2. Ordet habituel benyttes særlig i lægevidenskaben, dels om det sædvanemæssige, således habituel obstipation, omtrent i samme betydning som kronisk obstipation; habituel abort, hvis det ene svangerskab efter det andet afbrydes ved abort og så videre; dels om de ved fejlagtig holdning opståede legemsskævheder, således især habituel skoliose.
Synonymer: 1. Tilvant, vanemæssig. 2. Opstået ved fejlagtig holdning. 3. Kronisk eller ofte tilbagevendende.

Habitus
Habitus (latin), væremåde, art, væsen, ydre, åndelig beskaffenhed.

Habitus non facit monachum
Habitus non facit monachum (latin ordsprog), kutten skaber ikke munken, sammenlign fransk: l'habit ne fait pas le moine, og det nærliggende danske ordsprog: Man skal ikke skue hunden på hårene.

Hac lege
Hac lege, på betingelse af.

Hachis
Hachis er en krydret ret af hakket kød.

Hacienda
Hacienda (spansk), landejendom, formue.

Hacienda publica
Hacienda publica, statsfinanserne.

Haciendero
Haciendero, besidder af hacienda.

Hack
Hack, højt forædlet ridehest.

Hacker
Hacker, programmør der skriver kildekode til programmer. Mange bruger det dog fejlagtigt som synonym for »cracker«.

Hadbarderne
Hadbarderne, en folkestamme, der ifølge Beovulf-kvadet og Vidsid stadig lå i kampe med danerne og endelig blev overvundet; som deres konger nævnes Frode og Ingeld. De synes at have været bosatte i Nordtyskland ved Østersøen og at være identiske med de senere barder i en del af Mecklenburg (Bardengau) og i slægt med de tidlig udvandrede langobarder, jævnfør Heruler og Hroar.

Hadde
Hadde, norsk = kedelhank, oldnordisk hadda. Ordet antages at høre sammen med latin catena.

Hadde-rev
Hadde-rev skyder sig 1 kilometer ud fra Bornholms sydvestpynt. Det er et farligt stenrev med meget vekslende dybder, så at der endnu 500 meter fra kysten ligger en tør sten og der udenfor flere puller med lavt vand.

Hadding
Hadding, dansk sagnkonge. Se artiklen: Hadding

Haddon Hall
Haddon Hall, berømt, smukt slot i England, fra 15. og 16. århundrede, beliggende ved Wye i Derbyshire.

Haddsch
Haddsch, muhammedanernes pilgrimsrejse til Mekka.

Haddschi
Haddschi, en, der foretager haddsch.

Haderslev
Haderslev, dansk by. Se artiklen: Haderslev

Haderslev Domkirke
Haderslev Domkirke, alterdugen og messehaglet er designet af dronning Margrethe 2.

Haderslev Fjord
Haderslev Fjord, Lillebælt, er 15 kilometer lang, men meget smal. En rende med dybder fra 6-10 meter fører i fjordens ydre del mellem grunde på begge sider og med store krumninger ind i fjorden.

Hades
Hades, dødsrigets gud i græsk mytologi. Se artiklen Hades

Hadhari
Hadhari (arabisk) er et fællesnavn i modsætning til de frit omstrejfende beduiner. Navnlig anvendes denne betegnelse ved sproglige undersøgelser af moderne arabiske dialekter for at betegne byboernes vulgære sprog i modsætning til det på et ældre trin stående, som tales af ørkenaraberne.
Synonym: Ikke-nomadisk araber.

Hading
Hading, dansk sagnkonge; den samme som Hadding.

Hadis
Hadis (arabisk, fortælling) betegner i den muhamedanske teologi alle de udtalelser, der henføres til profeten.
Ved siden af selve koranen er disse udtalelser den muhamedanske dogmatiks vigtigske udgangspunkt. Man begyndte meget tidlig at samle disse og fæstne dem i skriftlig form; efterhånden indsneg der sig mange falsknerier, og et stort, kritisk udrensningsarbejde blev derfor nødvendigt.
Den berømteste arabiske forsker på dette område er Buchari; den af ham udgivne samling sammenfattedes med 5 andre under den stående betegnelse De 6 bøger. Ved bestemmelsen af en overleverings ægthed tages der dels hensyn til dens indhold og den derpå støttede indre sandsynlighed, dels til den kæde af hjemmelsmænd, hvis navne som en borgen (arabisk Isnâd) er knyttede til enhver overlevering. Som andre religiøse overleveringer må hovedparten af hadis derfor forventes ikke at være andet end gode historier uden hold i virkeligheden.
Studiet af hadis og de kritiske metoder, der her bringes i anvendelse, sammenfattes i Ilm-al-hadîs (traditionsvidenskaben), et af de vigtigste fag i den orientalske religionsvidenskab. I Europa forsømte man længe hadis trods dens rige, både rituelle og historiske indhold. Orientalisten Sprenger var den første, der i sin mesterlige skildring af profetens liv grundig øste af denne kilde.

Hadjdj
Hadjdj, pilgrimsrejse til Mekka.

Hadleigh
Hadleigh, by i det østlige England, ligger 15 kilometer vest for Ipswich ved Brett. Den er et af de ældste sæder for den engelske uldindustri, og i nærheden ligger landsbyerne Kersey og Lindsey, hvorefter de to arter dyffelklæde har navn.

Hadleyske Lov
Hadleyske Lov, den af englænderen Hadley fremsatte lov, der udtaler, at alle horisontale strømninger på jorden, såvel i havet som navnlig i atmosfæren, bliver tvunget til at forandre retning på grund af jordens omdrejning om sin akse, og det således, at de drejer til højre på nordlige breddegrader, til venstre på sydlige. Loven , som er fremsat i Philosophical Transactions 1735, blev af Hadley benyttet til at forklare passatvindene.

Hadrian 1.
Hadrian 1., pave 772-795. Se artiklen: Hadrian 1.

Hadrian 2.
Hadrian 2., pave 867-872. Se artiklen: Hadrian 2.

Hadrian 3.
Hadrian 3., pave 884-885. Se artiklen: Hadrian 3.

Hadrian 4.
Hadrian 4., pave 1154-1159. Se artiklen: Hadrian 4.

Hadrian 5.
Hadrian 5., pave 1276-1276. Se artiklen: Hadrian 5.

Hadrian 6.
Hadrian 6., pave 1522-1523. Se artiklen: Hadrian 6.

Hadrians Vold
Hadrians Vold, en grænsebefæstning, som kejser Hadrianus lod anlægge i Britannien til forsvar mod picternes angreb fra Skotland. Den strakte sig fra egnen om Newcastle tværs over øen til Solway-bugten. I længden var den dog ikke i stand til at holde barbarerne ude.

Hadrianus
Hadrianus, romersk kejser 117-138. Se artiklen: Hadrianus

Hadrumetum
Hadrumetum eller Adrumetum, romernes navn på en vigtig, oprindelig fønikisk by. Se artiklen: Hadrumetum

Hadschar
Hadschar (arabisk: Sten) betegner den sorte sten, der findes indmuret i Kaaba ved det sydøstlige hjørne. Sagnet beretter om denne sten, der allerede hos de hedenske arabere holdtes højt i ære, at den af englene bragtes ned fra himmelen, da Abraham byggede Kaaba i Mekka. Den var oprindelig hvid, af sorg over menneskenes syndighed blev den sort. Ved pilgrimmenes vandring om Kaaba kysses denne sten. Det er efter beskrivelserne at dømme en meteorsten eller måske et gammelt stykke lava. I en fjern fortid er dette stykke ved en slags fetichisme blevet genstand for guddommelig tilbedelse. Med den skiftende religion er motiverne for denne blevet omdigtede.

Hadsund
Hadsund (gammel form: Haddersund), beliggende i det nordøstlige Nørrejylland, Ålborg Amt, ligger smukt ved nordkysten af Mariager Fjord, mod nordvest og sydvest omgivet af skov- og lyngklædte bakker, cirka 9 kilometer nordøst for Mariager.
Først ved 1860 blev den lille havn eller bro (noget over 3 meter vand ved brohovedet) anlagt.

Hafalgesi
Hysterisk smertefølelse ved berøring af huden.

Hafefobi
Hafefobi er en sygelig frygt for berøring.

Haff
Haff, strandsø med brakvand.

Hafis
Hafis (arabisk: Bevareren) er et æresnavn for den, der har lært hele Koranen udenad og formår at recitere ethvert som helst opgivet stykke. Det forekommer som tilnavn for flere i historien og i litteraturen forekommende personligheder; særlig kendt under dette navn er den berømte persiske lyriker Schems-ed-din Muhamed Haffis.

Hafliðaskra
Hafliðaskra er navnet på den første islandske lovsamlig, der blev nedskrevet 1117-18 på Hafliði Márssons Gård og vedtaget 1118 på Altinget. Den indeholdt drabsafsnittet og mange andre love, der i tidens løb var blevet vedtaget, samt en del nye af nedskrivningskommissionen foreslåede love. Hafliðaskra findes ikke mere.

Hafliði Marsson
Hafliði Marsson, islandsk høvding. Se artiklen: Hafliði Marsson

Hafnarfjörður
Hafnarfjörður (Havnefjord, Haneford), by på Island ved Faxebugten i nærheden af Reykjavik. Hafnarfjörður har en god og sikker havn, men har mistet meget af sin betydning ved Reykjaviks opkomst. I 15. århundrede og 16. århundrede var Hafnarfjörður Islands mest besøgte handelsplads og kaldes på gamle kort ofte Haneford. Hafnarfjörður besejledes i 15. århundrede mest af englænderne, i 16. århundrede mest af tyskere. Pesten 1493, der forårsagede en almindelig mandedød på Island, skal efter sagnet være blevet indført i Hafnarfjörður med engelsk klæde. Engelske og tyske købmænd udfægtede i begyndelsen af 16. århundrede ofte deres stridigheder i Hafnarfjörður, og undertiden kom det til formelige slag mellem de to nationers handelsskibe; til sidst blev englænderne fordrevet af Hamborgerne 1518 efter en hård dyst, der kostede tyskerne 40 døde. Hamborgerne havde siden i 16. århundrede en af deres hovedstabelpladser i Hafnarfjörður, indtil de ved den danske monopolhandels indførelse 1602 blev fordrevet fra hele landet. Hafnarfjörðurs handel er nu meget mindre end i gamle dage.

Hafnia
Hafnia, latinsk navn for København.

Hafniensis
Hafniensis, københavnsk.

Hafnium
Hafnium kommer af det latinske Hafinia som betyder København. I 1923 Blev det opdaget af D. Coster G. von Hevesey, ved hjælp af røngent spektroskop analyse. Man havde allerede inden opdagelsen forudsat Hafniums exsistensen i adskillige mineraler. Grundstoffet fik navnet efter den by det blev opdaget i.
Hafnium er grundstof nummer 72 atomvægt: 178,49

Hafniæ
Hafniæ, i København.

Haftara
Haftara, et afsnit til oplæsning af profeterne (som parasche et afsnit af loven). Betydningen: Slutningslæsestykke, idet profeterne ved synagogetjenesten læste til sidst.

Hafthore Jonssön
Hafthore Jonssön, en mægtig norsk lendermand i 14. århundrede, søn af Jon Ivarssøn Raud af Sudrheim på Raumarike (død efter juni 1312) og vistnok sønnesøns søn af kong Haakon Haakonssøns frænde Jon af Sudrheim, der nævnes ved år 1240. Hafthore Jonssön blev omtrent 1302 gift med kong Haakon 5. Magnussøns uægte datter Agnes. Allerede i svigerfarens levetid var Hafthore Jonssön i besiddelse af megen indflydelse på regeringens anliggender. Da kongen 1319 afgik ved døden, blev Hafthore Jonssön sammen med 11 andre af Norges ypperste aristokrati kaldet til at tage sæde i den formynderregering, som førte rigsstyret for Haakons treårige dattersøn Magnus Erikssøn. Hafthore Jonssön døde 1320. Hans betydelige jordegods var spredt over det hele land. Hans sønner Jon og Sigurd (Hafthores-sønnerne) kom til at spille en meget betydelig rolle i Magnus Erikssøns regeringstid.

Haga
Haga, tidligere svensk kongeligt lystslot (i dag hotel og konference center), beliggende ved brunnsviken, lige nord for Stockholm. Gustaf 3. som 1771 var blevet ejer af det dertil hørende jordområde, begyndte at bygge Haga. »Kongens pavillon«, særlig berømt for sin ejendommelige, originale dekoration, byggedes af ham, og han lagde 1786 grundstenen til et stort slot, der imidlertid aldrig er blevet opført. Såvel Gustaf 3. som Gustaf 4. Adolf opholdt sig med forkærlighed på Haga; den førstnævnte plejede ofte, når han rejste inkognito, at kalde sig greve af Haga.
På Gustaf 4. Adolfs tid byggedes »Dronningens Pavillon«. Den store park omkring slottet anlagdes under Gustaf 3.; her anvendtes den engelske havestil i tillempet form. I senere tider har Haga fra tid til anden været benyttet som kaserne for den norske garde. Hagas omgivelser er berømte for deres naturskønhed.

Hagar
Hagar, Sarahs ægyptiske slavinde, som fødte Abraham sønnen Ismael, men som på Sarahs tilskyndelse blev fordrevet (1. Mos. 16 og 21). De ismaeliske arabere ærer Hagar som deres stammor og valfarter til hendes foregivne grav i Mekka. Hagars fordrivelse har ofte været genstand for kunstnerisk behandling.

Hagarpresse
Hagarpresse, en presse, ved hvilken trykket udøves derved, at et eller flere knæled, i hvilke pressepladen er ophængt, tvinges til at rette sig ud.

Hagbard
Hagbard, hovedhelten i et af de ældste danske kongesagn. Se artiklen: Hagbard (helt)

Hage
Hage er egentlig kun den norske, med oldnordisk stammende form for dansk »have«, men har bevaret den gamle betydning »indhegning«, »græsgang for kreaturer«, »beitesmark«, »havn«. til samme rod hører hagtorn, hegn, hægg, hæge; grundbetydningen er »indhegne«.

Hage
Hage (søudtryk), en jernkrog med et øje i den ene ende, i denne befæstes et tov eller en blok; Hagen hugges derefter i en øjebolt på dækket eller andensteds, og den er dermed fastgjort; for at hindre, at hagen utidig skal smøge sig ud igen, plejer man at muse den (binde et garn tværs over hagens krumning uden for øjebolten). Som oftest er der i Hagens øje indsmedet en kous, hvorom tovet indbindes eller spledses. Hage bruges i forskellige sammensætninger i sømandssproget, bådshage, rorhage; hage kant i kant (tømmermandsudtryk), at sammenføje to planker.

Hagebolt
Hagebolt, bolt, som i stedet for et almindeligt hoved har en fremstående hage i den ene ende.

Hagekors
Hagekors, gammelt symbol. Se artiklen: Hagekors

Hagenskov
Hagenskov er en gammel middelalderborg, der går tilbage til 1200-tallet. Se artiklen: Hagenskov

Hagerstown
Hagerstown, by i den nordamerikanske stat Maryland, ved Antietam Creek. Byen grundlagdes 1750 af tyskere fra Pennsylvania.

Hageskytte
Hageskytte, i 16. århundrede en hyppig anvendt benævnelse på den med hagebøsse udrustede infanterist.

Hagetmau
Hagetmau, by i det sydvestlige Frankrig ved Adours biflod Louts.

Hagetov
Hagetov (søudtryk), et tov, i hvis ene tamp (ende) er indsplidset (befæstet på en særegen måde), en kous med en hage. Hagetov bruges, når svære vægte (for eksempel en ankerkæde) skulle hales op på dækket gennem et forholdsvis snævert hul, idet hagen da fastgøres på genstanden (byrden), mens kraften anbringes i den anden ende af hagetovet.

Haggada
Haggada (aram.: agada), egentlig fortælling, belæring, i den rabbinske litteratur betegnelse for bearbejdelsen og videreførelsen af det historiske stof og de religiøse og etiske forestillinger i biblen, for en stor del fremkommet i opbyggeligt øjemed, ligesom halacha var bearbejdelse af lovstoffet. Som der var en vis frihed for trosforestillingerne, mens livet var bestemt bundet ved loven, var der ved haggada langt videre spillerum for fantasien og vilkårligheden end ved halacha. Som denne overleveredes haggada i begyndelsen kun mundtlig. I pseudepigraferne findes en stor del haggadisk stof. I den talmudiske litteratur findes haggada sammen med halacha, i Mischna mindst, i den babylonske talmud mest. Kommentarerne til Det Gamle Testamente (midraschim), når undtages de ældste, er væsentlig haggada. For den haggadiske bearbejdelse af den hellige historie er Jubilæernes bog (det eneste af den art fra 1. århundrede e.Kr.), en på mange ny navne og småtræk med mere rig bearbejdelse af 1. mosebog, et klassisk mønster. For de religiøse forestillingers vedkommende gik haggada særlig i eskatologisk og teosofisk retning. I senere tier kom meget andet, naturvidenskab, geografi med mere ind under betegnelsen haggada.

Haggai
Haggai, en af de eftereksilske profeter samtidig med Zakarja. Ved sine indtrængende ord søgte han med held at vække sit folks sunkne iver for at bygge templet op, år 520 f.Kr.

Hagiasma
Hagiasma (græsk), det indviede vand, vievand.

Hagiasme
Hagiasme, indvielse.

Hagiograf
Hagiograf er en betegnelse for en forfatter af en helgens levnedsbeskrivelser.

Hagiografi
Hagiografi, en helgens levnedsbeskrivelser.

Hagiolatri
Hagiolatri (græsk), helgentjeneste. Helgendyrkelse.

Hagiologi
Hagiologi, læren om helgener.

Hagiologisk
Helgen-.

Hagiologium
Hagiologium, helgenfortegnelse.

Hagiopneumatik
Læren om Helligånden.

Hagios
Hagios (græsk), hellig. Ordet findes hyppig i nygræske stednavne, hvor det altså svarer til det latinske sankt.

Hagiotik
Læren om helliggørelse og forbedring.

Hagl
Hagl (meteorologisk) er isstykker, der falder ned fra skyerne; som oftest er de små, men kan undertiden have en størrelse som hasselnødder, ja som dueæg og hønseæg, med en vægt af indtil 1/4 kilogram. Hagl falder i reglen foran eller under et tordenvejr, derimod meget sjælden, efter at det er begyndt at regne. Hagl forekommer på alle tider af året, i Danmark hyppigst om foråret; de heftigste haglbyger finder dog sted i den varmeste årstid og næsten altid om dagen. De optræder især i den tempererede zone og bliver sjældnere og sjældnere, jo mere man nærmer sig polarregionerne. I den hede zone optræder de kun på bjerge og højsletter. Haglbygernes varighed er sædvanligvis højest kun få minutter; det er sjældent, at de strækker sig over et tidsrum af 1 kvarter. Den mængde is, der styrter ned fra skyerne under et haglvejr, kan være meget stor; jorden bliver belagt med et flere centimeter tykt lag deraf, og da hagl falder med stor kraft, knækkes planter og små grene, ruder knuses, små dyr dræbes med mere.

Haglsværm
Haglsværm er i jagtterminologi den spredning, haglene foretager i side- og højderetning, når de forlader løbet.

Haie
Haie (fransk), gærde, hæk, geled; en haie, i geled, i dobbelt række, som espalier på begge sider af en vej.

Haiku
Haiku, japansk 17-stavelses digtform.

Haimon-sønnerne
Haimon-sønnerne, grev Aymon af Dordognes fire sønner, Alard, Richard, Guichard og Renaut af Montauban, heltene i en fransk sagnkreds, især indeholdende fejden med deres lensherre, Karl den Store; behandlet i franske chansons, de fleste fra 12. århundrede, senere i romanform og i en nederlandsk og en tysk folkebog, den sidste også i omarbejdelse af Tieck 1797.

Haimos
Haimos, det oldgræske navn på Balkanbjergene. Efter et sagn var Haimos søn af Boreas og Oreithyia og ægtede Rhodope, Strymons datter, med hvem han avlede Hebros. Da Haimos og Rhodope i hovmod kaldte sig Zeus og Hera, blev de til straf forvandlede til bjerge, der havde navn efter dem.