LexOpen
   - Dit online leksikon

  Forside           Baggrund            Indhold            Fremtid            Retstavning            Struktur            Anmeldelser            Kilder            Kontakt         


Bogstav Indm - Inta

Indmuring
Indmuring, som straf for kvinders ukyskhed, således at den indemurede måtte sulte ihjel, nævnes oftere i sagn fra danske herregårde; men nogen lovbestemmelse herom eller blot noget samtidigt vidnesbyrd om dens tilværelse forefindes ikke. En middelalderlig folkevise fortæller, at hr. Tidemand lader sin datter, der er lokket af hr. Vogn, indespærre i »mørkestue« (fængsel); da stenstuen åbnes tre måneder senere, findes hun død med to børn ved brystet. Også en russisk folkevise har taget emne af indmuringsskikken. Ved Frederik 2.s reformer blev skikken optaget i mildere form. 1572 påbødes, at den af jomfruerne i Maribo Kloster, som lod sig lokke, skulle indemures, »og abedissen skal spise (bespise) hende indemuret hendes livstid»; 1576 udvidedes denne regel til at gælde enhver adelig frue eler jomfru. Recessens bestemmelse vides at være bragt til udførelse 1578 på Laurits Brockenhus' datter Rigborg på Egeskov på Fyn (det er kun det senere sagn, der lader hende blive dræbt ved indmuring).

Indobaktrier
Indobaktrier kalder man gerne folket i det såkaldte Indobaktriske Rige, der omtrent midt i 3. århundrede f.Kr. dannede sig i det østlige Eran, og som temmelig hurtig fik et ikke ringe omfang. En af hovedstæderne i riget var Baktra (nu Balkh), hvor Alexander den Store, ligesom i mange andre byer i de tilgrænsende lande, særlig i Østeran, havde ladet mange grækere tage bolig. Det herskende folk var grækere, og kongerne havde alle rent græske navne. En af dem, Eutydemos, betvang Nordvestindien, Femflodlandet (Pandshab), som hans søn og efterfølger Demetrios også beherskede. Men under denne samme Demetrios gik en stor del af rigets vestlige dele tabt, idet satrapen i Baktra, Eukratides, en virksom og dygtig mand, gjorde sig uafhængig og stiftede et eget rige. Der opstod snart her flere græske riger, der gerne lå i indbyrdes krig, hvad der svækkede den græske magt således, at alle disse riger til sidst henimod 100 år f.Kr. blev et bytte for et nord fra kommende folk, de såkaldte skyther. En af de mærkeligste konger over indobaktrierne var Memandros, der var en varm ven af buddhismen og derfor lovprises i nabolandenes senere buddhistiske litteratur, således i skrifter fra Tibet, hvor han kaldes Milinda. For øvrigt flyder kilderne til disse folks og rigers historie kun sparsomt. Vor bredeste kilde er disse græske fyrsters mønter. Møntfundene giver os vink om, hvilke egne vedkommende konger har behersket.

Indoeuropæere
Indoeuropæere (indogermaner, jafeter, arier), fællesbenævnelse for den folkeæt (eller, som nogle etnografer siger, den folkegruppe), hvis vigtigste særkende er de indoeuropæiske sprog.

Indolens
Indolens (latin), ufølsomhed, ligegyldighed, sløvhed, ladhed.

Indolent
Indolent, ufølsom, ligegyldig, dorsk, slap, lad, træg.

Indoles
Indoles (latin), medfødte anlæg, natur, konstitution.

Indonesien
Indonesien, land i Asien. Se artiklen: Indonesien

Indpisker
Indpisker (Whipper-in eller Whip) kaldes i det engelske parlament de medlemmer, hvem hvert af de store politiske partier har givet det hverv at sørge for, at partiet er tilbørlig repræsentert ved afstemningerne, og i det hele taget overvåge, at der er fornødent sammenhold og disciplin i dets rækker. Regeringspartiets første indspisker i Underhuset er den ene af skatkammersekretærerne og indtager en særdeles vigtig stilling i det politiske liv.

Indprikke
Indprikke (søudtryk), tidligere udtryk for at forsyne et indre farvand med små sømærker (prikker), så at dets sejlløb derved blev betegnet. Prikkerne bestod i Danmark som oftest af stager, der anbragtes på kanterne af grundene; på den ene side af løbet bar stagerne en topbetegnelse af risgrene, på den anden af halm. På enkelte steder (for eksempel ved havnerender) benyttedes også små tønder af farve eller andet.

Indra
Tordengud (Indien).

Indre by
Indre by er en bydel i København med 26.419 (2003) indbyggere.

Indre Nørrebro
Indre Nørrebro er en bydel i København med 31.190 indbyggere.

Indre Østerbro
Indre Østerbro er en bydel i København med 46.148 (2003) indbyggere.

Indskreven
Indskreven (matematik). At en figur er indskreven i en anden, vil normalt sige, at toppunkter eller linjer henhørende til den første figur ligger i linjer eller flader på den anden, og at krumme linjer eller falder henhørende til den første figur rørerl injer eller flader i den anden. Som eksempel kunne nævnes: En regulær polygon eller en vilkårlig trekant har en indskreven cirkel, der rører alle dens sider, og er selv indskreven i cirkelen gennem dens vinkelspidser; et regulært polyedeer eller en regulær pyramide har en indskreven kugle, der rører alle sidefladerne, og er selv indskreven i kuglefladen gennem alle hjørnespidserne; en omdrejningskegle har en indskreven kugle, der rører den begrænsende kegleflade langs en cirkel og grundfladen i dens centrum, og er selv indskreven i en kugleflade, der indeholder grundfladens omkreds og går gennem toppunktet.

Indskud
Indskud (stake) er den pengesum, som en hesteejer må betale til vedkommende væddeløbsselskab, før hans hest kan deltage i et løb, hvortil den er tilmeldt. Oftest erlægges en del af indskud ved hestens tilmelding, resten inden en i løbsbestemmelserne nærmere fastsat tidsfrist. Frameldes hesten igen inden denne tidsfrist, tabes den allerede indbetalte del af indskuddet eller en part deraf som bøde, forfeit. Frameldes den senere, eller udebliver den fra løbet uden framelding, tabes i reglen hele indskuddet. For nogle løbs vedkommende skal hele indskuddet betales, hvad enten hesten møder til løbet eller ej, blot den er tilmeldt. Indskud og forfeit er med andre ord her lige store. I løbsbestemmelserne er dette i reglen angivet ved tilføjelsen: Play or pay (spil eller betal), oftest forkortet til p. o. p.

Indskæring
Indskæring er i krigsbygningskunsten betegnelsen for en ved feltbefæstningens midler tilvejebragt standplads for en enkelt kanon.

Indstikningspatron
Løb af mindre kaliber til indsætning i større kaliber, hvilket muliggør skydning med ammunition af mindre kaliber end det normale for riflen.

Indstukken
Indstukken, betegnelse for en lås, hvis sideflader begge dækkes helt af det træ, i hvilket den er nedlagt, således som den hos os almindelige dørlås.

Indtryk
Indtryk kaldes enten den ydre påvirkning, som sætter vore sanseorganer i virksomhed, eller selve den bevidsthedstilstand, som vækkes derved. Man kan således godt have indtryk i første forstand uden at have indtryk i sidste forstand. Ofte bruges ordet indtryk til at betegne en svag og flygtig opfattelse i modsætning til en skarp og tydelige.

Indtømmer
Indtømmer (søudtryk), figurlig benævnelse p ået skibs spanter.

Induktion
Induktion (latin) er en generaliserende slutning, der opstiller den almindelige regel, som finder sit udtryk i en række iagttagne tilfælde. Den er grundlaget for al videnskab, da vi kun ad erfaringens vej kan vide noget om verden.

Indulgens
Indulgens (latin), overbærenhed, eftergivenhed, skånsel; benådning; aflad.

Indulgent
Indulgent, overbærende, skånsom.

Indulgentia
Indulgentia (latin). Nåde, amnesti, tildelt af de romerske kejsere, særlig i større omfang og i anledning af højtidelige, festlige begivenheder; i kirkesproget = aflad.

Inertiens lov
Newtons første lov.

Infam
Skændig, nedrig.

Infanteri
Fodfolk.

Infektion
Smitte.

Inferiør
Ringe(re), lavtstående.

Infernalsk
Helvedes-.

Infinitiv
Navnemåde.

Inflation
Møntforringelse, prisstigning.

Influenzavirus A
Influenzavirus A, virus som kan ramme mennesker. Se artiklen: Influenzavirus A

Influere,
Indvirke.

Information
Undervisning, efterretning.

In genere
In genere (latin af genus, slægt), i almindelighed; modsat in specie, i det enkelte.

Ing
1. Mytisk stamfar for Østersøfolkene.
2. Navn på en rune, der betegnede ng-lyden.

Inga
Inga, nordisk kvindenavn; er i dansk blevet til inge. Derimod findes i svensk, norsk og ældre dansk et mandsnavn Inge.

Inge
Inge, baglernes konge, blev af sine partifæller udgivet for at være en søn af kong Magnus Erlingssøn, mens brikebeinerne påstod, at han var dansk af fødsel og egentlig hed Torgils Tufuskit. Inge hyldedes på Borgarting 1197 og på Øreting 1198, mens kong Sverre opholdt sig på andre kanter af landet. Hans kongevælde blev imidlertid ikke af stor betydning. Efter Slaget på Strindsjøen inden for Throndhjem (1199) og tabet af Tunsberg, som han ikke magtede at undsætte, tog han ophold på Helgeøen i Mjøsen, hvor han straks efter, at Haakon Sverressøn var taget til konge, blev overfaldet af oplandsbønderne og dræbt (1202).

Inge den Yngre
Inge den Yngre, svensk konge cirka 1110-1125. Se artiklen: Inge den Yngre

Inge den Ældre
Inge den Ældre, svensk konge cirka 1079-1084 og cirka 1088-1105. Se artiklen: Inge den Ældre

Ingeborg
Ingeborg, nordisk kvindenavn og navn på flere sagnfigurer, 1) den uppsalske kongedatter, Hjalmars fæstemø, hvis hjerte brast af sorg ved budskabet om hendes elskedes død på Samsø, 2) kong Beles datter, heltinden i den i middelalderen opfundet Frithjofssaga.

Ingenereret
Ingenereret (latin), indplantet med fødslen, medfødt.

Ingenium
Ingenium (latin), natur, begavelse, geni.

Ingeniøs
Ingeniøs (latin), sindrig, skarpsindig, opfindsom.

Ingenue
Ingenue (fransk), uskyldig-naiv pige; særlig en rolle for teatret.

Ingenuitet
Ingenuitet (latin), oprindelig den frifødtes stand, medfødt frihed; dernæst det samme som oprigtighed, frimodighed, ugenerthed.

Ingenuus
Ingenuus, statholder i Pannonien, lod sig 258 e.Kr. af legionerne i Møsien udråbe til romersk kejser, men måtte snart bukke under for kejser Gallienus, hvorefter han dræbte sig selv.

Inger
Inger, dansk kvindenavn; opstået af ældre nordisk Ingegerd og Ingerid; siden 15. eller 16. århundrede også forvekslet med Inge.

Ingerd
Ingerd, navn på flere ansete danske kvinder: 1) Knud den Helliges datter, flygtede efter farens drab med farbroren Erik (Ejegod) til Sverige, hvor hun blev gift med stormanden Folke den Tykke og ved ham stammor til folkungerne. 2) Jakob Sunesøns datter, død cirka 1258, først gift med Marksen Skore, dernæst med grev Konrad 2. af Regenstein (ved Harz), gjorde sig berømt ved sine store gaver til klostre. Hun bidrog væsentlig til grundlæggelsen af franciskanerklosteret i Roskilde, hvor hun også fik sin grav, endvidere til franciskanerklostrene i København, Kalundborg og Næstved, ligesom hun også berigede flere dominikanerklostre. Fremfor alt grundlagde hun dog St. Clara Kloster i Roskilde for franciskanernonner og testamenterede dette kloster det meste af sine vidtstrakte godser.

Ingild
Ingild, dansk mandsnavn, ældre Ingjald; sammensat af valid, mægtig, og Ingve.

Ingot
Ingot (engelsk), fransk lingot, barre af støbt metal, i reglen enten ædelmetal eller stål; den sidste art ingot, som fremkommer ved bessemering, martinering eller digelsmeltning, benævnes oftest blok.

Ingrediens
Ingrediens (latin) kaldes den enkelte bestanddel af et sammensat lægemiddel eller ethvert andet sammensat stof.

Ingrid
Ingrid eller Ingerid, nordisk kvindenavn, måske oprindelig betydning »den fagre mø af Ingvin-stammen); når navnet nu findes i dansk, er det som lån fra svensk eller norsk, idet i Danmark er det allerede i middelalderen omdannet til Inger.

Ingrossere
Ingrossere (nylatin), skrive med stor skrift, føre ind i skøde- og pantebøgerne.

Inguletz
Inguletz, flod i Sydrusland, løber først mod øst, derpå mod syd og udmunder i Dnjeprs højre bred oven for Cherson efter et løb på 250 kilometer.

Ingunarfrey
Ingunarfrey, et navn på guden Frey.

Ingvar Cronhammer
Ingvar Cronhammar (17. december 1947 -). Billedhugger uddannet på Århus Kunstakademi 1968 - 1971.
Især kendt for sine monumentale skulpturer, senest Elia ved Herning. Står også bag skulpturen Juggernaut ved Danmarks Lærerhøjskole og Kastrup Koblingsstation.

Ingvefrey
Ingvefrey, navn på guden Frey.

Inhalere
Indånde.

Inhibere
Inhibere (latin), nedlægge forbud, forbyde; inhibition, retsligt forbud.

Inhibitorialier
Inhibitorialier (nylatin), i tidligere tysk procesret en kendelse, hvorved Overretten på grund af appel af sagen foreløbig forbød underdommeren at foretage sig videre i sagen.

Inhibitorium
Inhibitorium (latin), foreløbigt forbud fra øvrighedens side mod en vis handlings foretagelse, foreløbig standsning af en sags forfølgning.

Inhuman
Inhuman (latin), umenneskelig, hårdhjertet; inhumanitet, umenneskelighed.

Inhærens
Inhærens (latin) betegner egenskabens forhold til den ting, hvis egenskab den er.

Initia
Initia (latin, flertal af initium), begyndelsesgrunde, elementer af en videnskab.

Initial
Forbogstav, førstebogstav.

Initiativ
Tiltag, førsteskridt, fremdrift.

Injunktion
Injunktion (latin), befaling, hverv, hvorved noget injungeres: indskærpes, gøres til pligt.

Injuria temporum
Injuria temporum (latin), tidens ødelæggende virkning, »tidens tand«.

Inka
Inkaerne boede oprindelig i Peru og Bolivia.

Inkameration
Inkameration (latin), inddragen af et gods til fordel for statskassen, indlemmelse i en domæne, i krongods eller »kammergods«; i lensretten det samme som hjemfalden, konsolidation.

Inkaminere
Inkaminere, tingfæste, anhængiggøre.

Inkamination
Inkamination, tingfæsning, anhængiggørelse.

Inkandescens
Inkandescens (latin), en tidligere benævnelse for hvidglødning.

Inkapabel
Inkapabel (latin), ude af stand til, uduelig, udygtig.

Inkapacitet
Inkapacitet (latin), udygtighed, uduelighed, uegnethed.

Inkarceration
Inkarceration (latin), indeklemning.

Inkardination
Inkardiantion (latin), overdragelse af bestyrelsen af et embede til en fremmed gejstlig.

Inkariget
Indiansk samfund, som eksisterede 1100-1533, og hvor Solen blev tilbedt som en guddom.

Inkarnat
Inkarnat (af latin caro, »kød«), kødfarvet, er i maleriet en farve, der ligger imellem kirsebærrød og rosenrød.

Inkarnation
Inkarnation (latin), legemliggørelse, kødspåtagelse, bruges normalt om et guddommeligt væsens tilsynekomst som menneske (således om Krishnas inkarnation i den indiske mytologi) og særlig i den kristelige dogmatik om Guds søns fremtræden i kødet, Joh. 1, 14. Tim. 3, 16.

Inkarneret
Indgroet, indædt.

Inkaspidsmus
Inkaspidsmus, orden af pattedyr. Se artiklen: Inkaspidsmus

Inkassator
Indkræver, opkræver.

Inkasso
Opkrævning.

Inklination
Hældning, bøjning, tilbøjelighed.

Inkludere
Medregne.

Inklusive
Medregnet.

Inkognito
Ukendt, under navneskjul.

Inkompetent
Ukaldet, uegnet.

Inkonsekvent
Følgestridig, selvmodsigende.

Inkorporation
Indlemmelse.

Inkubation
Udklækningstid, kimtid.

Inkvisition
Forhør, kætterret.

Inkvisitorisk
Granskende, pågående.

Insa'lata mista
Italiensk for blandet salat.

Insektresistens
Modstandsdygtighed overfor insekter. Har man for eksempel gjort en plante insektresistent overfor bladlus vil bladlusene ikke længere kunne angribe planten.

Inserat
1. Indsæt
2. Inserat anvendtes om annonce i en avis, føjet ind blandt det redaktionelle stof..

Insinuation
Lumsk sigtelse, snigsigtelse.

Insinuere sig
Indynde sig.

Insistere
Hævde, påstå.

Inspektion
Opsyn, tilsyn.

Inspicere
Syne, tilse.

Inspiration
Indgivelse, gnist.

Installere
Indsætte, indlægge.

Instans
Domstol, retsgrad.

Instinkt
(Arvet) drift, naturdrift.

Instinktmæssig
Instinktiv, uvilkårlig.

Institution
Stiftelse, indretning.

Instruktion
1. Undervisning, lære.
2. Bud, fuldmagt.

Instruktiv
Lærerig, oplysende.

Instrument
Værktøj, redskab.

Insubordination
Ulydighed, tugtløshed.

Insulin
Insulin blev første gang anvendt på et menneske den 11. Februar 1922.
Det var de canadiske læger Banting og Best, der året før havde haft succes med at isolere hormonet for første gang.
Siden er det blevet en uundværlig medicin for sukkersyge.

Insultere
Håne.

Intakt
Urørt, usåret, hel.