Krypt
Krypt (græsk) kaldes et under en kirkebygning indrettet, mere eller mindre underjordisk kapelrum (kælderkirke). Som regel findes den under koret, hvis gulv da er hævet flere trin over langhusets. Undtagelsesvis strækker den sig også ind under tværskibet, eller den kan være anbragt under kirkens vestende, eller er kan ved dobbeltkorkirker være 2 krypter, en under øst- og en under vestkoret. Krypten får lyset ind dels gennem et eller flere små vinduer i kirkemurens sokkelparti, dels gennem de bueåbninger, som giver adgang til krypten, og hvortil trapper fører ned fra koret eller fra tvær- eller sideskibene. Krypten er sædvanlig overhvælvede. Hvælvingerne bæres af en eller flere søjlerækker, således at rummene bliver to- eller flerskibede. Oprindelsen til krypten må søges dels i katakomberne, dels i de små huleagtige rum, der i den oldkristelige tid undertiden anbragtes under kirkerne for at optage disses titelhelgeners grav. Derfor tilhører krypterne også hovedsagelig den ældre middelalder, mens de er sjældne ved gotiske kirkebygninger. De brugtes især til afholdelse af sjælemesser og lignende, af hvilken grund der opstilledes altre i dem. Af og til fandt også begravelse sted i dem.
I Danmark er der krypt under Viborg Domkirke og St. Knuds Kirke i Odense. I Norge vides med sikkerhed kun en kirke at have eksisteret, nemlig ved den cirka 1110 anlagte St. Michaels klosterkirke Munkeliv ved Bergen.
Krypteia
Krypteia kaldtes hos de gamle spartanere det tilsyn, som staten til stadighed havde med heloterne, af hvem man altid ventede oprør. Det skildres af de gamle forfattere som en ligefrem udryddelseskrig, der hvert år indlededes med, at eforerne formelt erklærede heloterne krig, hvorefter de unge spartanere, som derved tillige erhvervede sig øvelse i krigens gerninger, blev sendt ud i landet for at opspore og dræbe de farligste elementer blandt dem. Beretningerne er dog utvivlsomt overdrevne. Vistnok var der kun tale om en slags gendarmeri eller hemmeligt politi, der havde opmærksomt at holde øje med heloternes færd.
Krypto
Krypto ... (græsk), i sammensætninger det samme som skjult, hemmelig.
Kryptofon
Kryptofon, et af R. Henry 1883 opfundet og senere forbedret instrument til forebyggelse af sammenstød på søen. Det består af en vibrator, der bliver sat i svingninger ved enhver fra vandmassen kommende lyd. Svingningerne overføre til en mikrofon og videre fra denne ved hjælp af trådledninger til en råber.
Kryptoftalmus
Kryptoftalmus (græsk) kaldes den medfødte misdannelse, hvor huden går hen over øjehulen, så at der tilsyneladen hverken findes øjelåg eller øjeæble. Dette findes dog i dybden af øjehulen, men er mindre end normalt.
Kryptogamer
Kryptogamer betegner i Linnés og andres systemer alle blomsterløse planter eller grupper deraf. Udtrykket er uden egentlig systematisk værdi, men anvendes dog almindelig som kollektivnavn.
Kryptogen
Kryptogen (græsk), af skjult oprindelse (om bjergarter).
Kryptograf
Kryptograf (græsk), den, der er bevandret i kryptografi eller lønskrift.
Kryptografi
Kryptografi (græsk), kunsten at skive i en hemmelig, kun for indviede forståelig skrift; også de dertil benyttede tegn.
Kryptokalvinisme
Kryptokalvinisme (hemmelig kalvinisme) har man kaldt sådanne bevægelser inden for den lutherske kirke, der i det skjulte søgte at indsmugle kalvinske lærdomme, især angående nadveren.
Kryptologi
Kryptologi handler om hvordan man læser og skriver hemmelige beskeder. Ordet stammer fra græsk og består af kryptos der betyder hemmelig, og -logi der er betyder »læren om«, ergo læren om det hemmelige.
Den kan opdeles i et par underkategorier:
* Kryptografi der er at skrive kode.
* Kryptoanalyse der er bryde koder.
* Steganografi der er at skjule beskeder.
Kryptologi har været brugt hele vejen op gennem historien, og er en kamp mellem kodeskaberne og kodebryderne.
Et par eksempler fra kryptologiens historie er:
* I det gamle grækenland var blandt andet permutationskoder benyttet, ved hjælp af en skytale.
* En general i Romerriget, sendte en hemmelig meddelse ved at barbere alt håret af en slave, tatovere beskeden på hovedbunden, og derefter lade håret gro ud, og sende slaven af sted.
Den moderne kryptologi bygger meget på matematik (eksempelvist talteori for RSA offentligt nøglesystem), og kræver computere for at kode og afkode meddelser. Det ser også ud til at kodeskaberne er betydeligt foran kodebryderne.
Kryptozoolog
En kryptozoolog beskæftiger sig med tre dyregrupper. Velkendte dyr, som er på steder, de ikke burde befinde sig – for eksempel. jyske pumaer. Velkendte dyr, som er på deres normale steder, men officielt er erklæret uddøde – for eksempel tasmansk pungulv og sidste gruppe, er dyr, som ses, selvom de ikke eksisterer – for eksempel søslanger og havfruer. Kryptozoologernes »bibel« hedder On the track of unknown animals og er skrevet af Bernard Heuvelmans.
Kryptozoologi beskæftiger sig med tre dyregrupper:
* Velkendte dyr på mærkelige steder, f.eks. løven på Fyn og lossen i Stænderrupskovene ved Kolding.
* Officielt uddøde dyr, f.eks. den tasmanske pungulv, der officielt uddøde i 1936. Eller den mystiske dinosaur-lignende Mokele Mbembe, der skulle leve i en sø (Lake Tele) i Congo.
* Fantasivæsener, havuhyrer, søslanger og afskyelige snemænd m. fl.
Cand.scient. Lars Thomas er Danmarks eneste kryptozoolog, han har skrevet op til flere bøger om emnet.
Som et eksempel fra den sidste gruppe kan nævnes Loch Ness´s berømte sødyr Nessie. De lokale historier om uhyret i Loch Ness går langt tilbage. De tidligste er fra omkring år 565. I 1933 blev en ny vej bygget langs søens ene bred. Forstyrrelserne, der fulgte i den nye vejs kølvand førte til mange nye observationer af Nessie. I 1934 blev det første billede taget af en engelsk kirurg, der var på sommerferie ved søen. I 1976 blev det andet billede taget af Nessie. Dette billede har længe været beskyldt for svindel, men billedet er taget før den tid hvor man virkelig kunne lave gode forfalskninger og der er ingen beviser for at det skulle være en forfalskning. Så den eneste mulighed er at fotografen har anbragt en dukke i vandet, eller at han virkelig har foreviget Nessie.
Søslanger er udbredt i verden. Lake Champlain har en søslange, der ligner Loch Ness´s. I Sverige har de også deres egen søslange i Storsjön ved Östersund. I over 200 år har der verseret historier i området om den lokale søslange. Omkring år 1900 stiftede en gruppe lokale velhavere et fangerselskab, hvis formål var at indfange dette dyr. De hyrede en norsk hvalfanger og udsatte fælder med hele grise i en hel vinter i bestræbelserne på at indfange bæstet. Uhyret havde ifølge de lokale beboere store flagermusevingeagtigt takkede ører, kort hals og et langt hoved...her er det måske på sin plads at nævne at området længe har haft en stor bestand af elsdyr. Elsdyr svømmer ret godt. De kan dykke ned på 4 meter efter vandplanter.
I hele verden er søslanger velkendte. Deres udbredelse, udseende og adfærd er rapporteret så ensartet, at der måske kan være noget om snakken. Men hvilken dyregruppe tilhører disse søslanger så? Hvis Nessie skulle være et pattedyr ville man højst sandsynligt se dyret meget oftere, da det ofte måtte op til overfladen for at trække vejret. Det er udelukket at Nessie er en fugl af samme årsag. Kan Nessie være et krybdyr?...Tjaa krybdyr kan ganske vist blive så store som Nessie rapporteres at være, men krybdyr kræver en vis mængde varme for at være aktive. Vandet i Loch Ness er kun 11°C. En anden svaghed ved denne teori er, at temperaturen bestemmer hvilket køn et krybdyræg udvikler sig til. Høj temperatur giver hunner og lav temperatur giver hanner. I Loch Ness ville krybdyræg derfor sandsynligvis kun kunne udvikle sig til hanner. Så er der kun én kategori tilbage: fisk. Nessie kunne være en fisk. Dette passer med de observerede bevægelser i vandoverfladen og sonarundersøgelser af bevægelser i søen. Men Nessies form - med et lille hoved og lang hals ligner ikke den gængse beskrivelse af en fisk. Det er derfor umuligt at konkludere hvilken dyreart Nessie og de andre søslanger tilhører, måske lige på nær sø-elsdyret i Sverige, der jo nok tilhører pattedyrene.
Krystalnatten
Krystalnatten fandt sted den 9. november 1938 i Tyskland.
Den aften og nat smadrede eller brændte nazisterne et stort antal jødiske kirkegårde og butikker. Flere jøder blev pryglet ihjel og i alt cirka 26.000 blev fængslet. Som anledning til den såkaldte »spontane demonstration« brugte propagandaminister Goebbels mordet på en tysk diplomat i Paris, der blev myrdet af en sindsforvirret polsk jøde. I løbet af to døgn blev flere end 100 jøder dræbt i Tyskland og Østrig af brunskjorter og medlemmer af Hitlerjugend.
Kuala Lumpur
Kuala Lumpur er hovedstaden i Malaysia. Navnet betyder »Den mudrede flodmunding«.
Kubera
Rigdommens gud (Indien).
Kubismen
Kunstnerisk stilperiode i Europa fra 1907-. I Danmark fra 1915-.
Kuglebane
Den mere eller mindre krumme bane, et projektil vil følge gennem luften.
Kuglefang
Jordvold eller andet i terrænet, der kan opfange kuglen, efter denne har ramt eller passeret sit mål.
Kuiper-bæltet
Kuiper-bæltet er samlingen af asteroider og kometer i et tallerkenformet bælte udenfor planeten Neptun. Afstanden fra solen er mellem 30 og 100 AU.
Kujon
Kryster, rædhare.
Kujonere
Kue.
Kukukuku-stammen
Kukukuku-stammen er bosiddende i Papua, Ny Guinea.
Kulant
Forekommende.
Kuld
Det samlede antal pattedyr- og fugleunger eller æg fra en »fødsel«.
Kulinarisk
Køkken-, mad-, lækker.
Kulmination
Højeste, højdepunkt.
Kulminere
Nå sin højde, toppe.
Kulstof
Dansk ord for carbon.
Kulsukker
Kulsukker er en sårhelende lægeplanter, som man, trods dens blomster, ikke bør inkludere i en buket til en skøn frøken, da man så insinuere at hendes mødom trænger til at blive lægt (= grov fornærmelse).
Kultivere
Dyrke, forædle.
Kultiveret
1. dyrket
2. dannet.
Kultur
1. Dyrkning, odling,
2. Dannelse.
Kulturrevolutionen
Kulturrevolutionen fandt sted i Kina fra 1966-69.
Kunaxa
Kunaxa, by i Mesopotamien i oldtiden, nord for Babylon, kendt ved slaget mellem perserkongen Artaxerxes 2. og hans bror Kyros (401 f.Kr.).
Kupere
Afkorte halen.
Kurage
Mod.
Kurator
Værge.
Kurder
Den kurdiske befolkning er delt mellem Iran, Irak og Tyrkiet.
Kurere
Helbrede.
Kuriositet
Snurrighed.
Kuriøst
Snurrigt, mærkeligt.
Kurs
Kås, retning.
Kursiv
Skråskrift, løbeskrift.
Kursorisk
Løbende, flygtig.
Kurt Ravn
Dansk skuespiller. Spillede jernbanearbejderen »Røde«, der bliver gift med Agnes i TV-serien Matador.
Kurt Waldheim
Kurt Waldheim (født 21. december, 1918) er en østrisk diplomat og politiker. Han var de Forenede Nationers generalsekretær fra 1976 til 1981, og føderal præsident i Østrig fra 1986 til 1992.
Kurtisane
Kurtisane er et synonym for en protistueret kvinde.
Kurtoisi
En beleven og høflig optræden, eller om man vil – ridderlighed.
Kustode
Opsynsmand, museumsbetjent.
Kvadersten
Kvadersten er en råt udhugget, firkantet sten.
Kvadrangulær
Firkantet.
Kvadrant
En kvart cirkelbue.
Kvadrat
1. Ligesidet retvinklet firkant.
2. Anden potens.
Kvadratisk
I form af et kvadrat.
Kvadratmeter
Kvadratmeter er en afledt SI-enhed for areal.
Kvadratmeter skrives ofte som m².
Kvadratrod
Kvadratrod er det tal, som ganget med sig selv bliver et givent tal.
Kvadratur
Kvadratur er beregning af fladeindhold eller et tals kvadrat.
Kvadrere
1. Udføre en kvadratur.
2. Inddele i kvadrater.
Kvadriennium
Kvadriennium er et tidsrum af 4 år.
Kvadriennal
1. 4-årig.
2. Forekommende hvert fjerde år.
Kvadrilateral
Firsidet.
Kvadrille
1. Firepars dans.
2. Rideøvelse med fire eller flere par.
Kvadrillion
En billion billioner (1024).
Kvadrimestrisk
Forekommende hver fjerde måned.
Kvadron
En kvadron er et afkom af hvid og mulat eller mestiz og hvid.
Kvadrupeder
Firføddede (dyr).
Kvadrupel
1. Firdobblet.
2. (pagt) mellem fire parter.
Kvadruplere
At kvadruplere vil sige at gange med fire.
Kvadruplik
Sagsøgtes svar på sagsøgerens tredje indlæg.
Kvaksalver
Fusker i lægekunst.
Kvalificere
Gøre egnet.
Kvalificeret
Egnet, duelig.
Kvalifikation
Adkomst, duelighed.
Kvalitativ
I art, i værd.
Kvalitet
Værd, godhed.
Kvalitetsvare
Lødighedsvare.
Kvantekemi
Kvantekemi er anvendelsen af kvantemekanik på kemiske problemstillinger.
Beskrivelsen af, hvordan elektroner opfører sig i atomer og molekyler med hensyn til reaktivitet er et betydningsfuldt område indenfor kvantekemien.
Da kvantemekaniske undersøgelser af atomer anses for at ligge på grænsefladen mellem fysik og kemi, og ikke altid medtages i kvantekemien, anser man ofte de tyske videnskabsmænd Walter Heitler og Fritz Londons beregning på hydrogenmolekylet (H2) i 1927 som værende den første ægte kvantekemiske beregning (selvom Heitler og London normalt betragtes som fysikere). Heitler og London's metode blev videreudviklet af to amerikanske kemikere, John C. Slater og Linus Pauling, til »Valence-Bond« (VB) metoden (også kaldet Heitler-London-Slater-Pauling (HLSP) metoden). I denne metode er opmærksomheden primært rettet mod hvordan atomer parvist påvirker hinanden, og metoden har derfor en tæt sammenhæng med den klassiske kemis beskrivelse af en kemisk binding mellem to atomer.
Friedrich Hund og Robert S. Mulliken udviklede en alternativ metode, hvor elektronerne beskrives ved hjælp af matematiske funktioner, delokaliseret ud over et helt molekyle. Hund-Mulliken metoden (eller molekylorbital (MO) metoden) er ikke så intuitiv, set fra kemikerens synspunkt, men da det har vist sig, at den er bedre end VB-metoden til at forudsige egenskaberne for molekyler, er det i praksis kun denne metode der bruges i dag.
Nogle emner indenfor kvantekemien:
* Born-Oppenheimer approximationen
* Hartre-Focks »self consistent field« (SCF) teorien
* Tæthedsfunktionsteorien
Personer, udover de ovenfor nævnte, der har haft betydning for udviklingen af kvantekemien:
* Erich Hückel
* Rudolph Pariser
* Robert G. Parr
* John Pople
* Henry Eyring
Kvantemekanik
Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysik som beskæftiger sig med stofs egenskaber på lille skala.
Kvantemekanikkens historie
I år 1900 foreslog Max Planck at energi kan være kvantiseret. Denne ide opstod i et forsøg på at beskrive den observerede frekvensfordeling af energi udsendt fra et sort legeme. Einstein forklarede i 1905 den fotoelektriske effekt ved på tilsvarende vis at postulere at lysets energi er kvantiseret. I 1913 forklarede den danske fysiker Niels Bohr brint atomets spektrallinier ved at antage kvantiserede energitilstande. Endeligt i 1924 fremførte Louis de Broglie sin teori for stoffets bølgenatur.
Til trods deres succes var disse teorier rent fænomenologiske: der var intet fundamentalt argument for kvantisering. Disse teorier kaldes overordnet for den gamle kvantemekanik.
Den moderne kvantemekanik opstod i 1925 hvor Heisenberg udviklede matrix beskrivelsen og hvor Schrödinger udviklede bølgebeskrivelsen og opstillede Schrödinger ligningen. Schrödinger viste efterfølgende at de to tilgange er ækvivalente.
Heisenberg postulerede ubestemthedsprincippet i 1927. Kvantemekanikken udvikler sig til det der kendes som »Københavnerfortolkningen«. I 1927 bliver kvantemekanikken også forenet med den specielle relativitetsteori gennem Paul Dirac's arbejde. Paul Dirac udviklede ligeledes brugen af operatorteori i kvantemekanikken - specielt den indflydelsesrige braket notation. I 1932 formulerede John von Neumann en streng matematisk basis for kvantemekanik formuleret som operatorteori.
I 1940'erne blev kvanteelektrodynamikken udviklet at Feyman, Dyson, Schwinger og Tomonaga.
Everett formulerede ''mange-verden fortolkningen i 1956.
Kvantekromodynamikken tager sin begyndelse i de tidlige 1960ere. Teorien som vi kender den i dag blev formuleret af Polizter, Gross og Wilzcek i 1975. På bagrund af pionerarbejde af Schwinger, Higgs, Goldstone og andre blev det uafhængigt påvist af Glashow, Weinberg og Salam at den svage kernekraft og kvanteelektrodynamik kunne forenes i enkel elektrosvag kraft.
Kvantitativ
I mængde.
Kvantitet
Størrelse, omfang, mængde.
Kvart
Fjerdedel.
Kvartal
Fjerdingår.
Kvarter
1. Et kvarter er betegnelsen for en bydel eller et nattely.
2. Tidsperiode på 15 minutter.
Kvasar
Fjerntliggende (mere end 1 mia lysår) energirigt objekt af ukendt natur. Kvasarer har en energiudstråling på typisk hundreder gange hele Mælkevejen. Deres spektre er stærkt forskudt mod rødt, hvilket viser en voldsom hastighed bort fra os, og dermed en stor afstand til os.
Nogle kvasarer, som har næsten samme position som en nærmere galakse ses to eller flere gange på grund af gravitationslinseeffekten.
Kvaser
Kvaser er i nordisk mytologi en mand frembragt ved trolddom af vanerne for at snyde aserne. Ved afslutningen af krigen mellem de to gudeslægter aftaler de to parter at udveksle rigernes klogeste mænd, for at forhindre fremtidige blodsudgydelser.
Men da Vanaheims klogeste personer er kvinder, udtænker de en plan for at kunne udlevere en mand til aserne, der ellers ikke vil tage dem alvorligt. Alle vanerne spytter i en krukke og krukken omdannes ved sejdmagi til den klogeste mand i Vanaheim. Ved udvekslingen går alt godt.
Men aserne har heller ikke rent mel i posen. Den klogeste mand i Asgård er Mimer, men det er jo Odins bedste rådgiver og ham vil de ikke af med. I stedet overtaler Loke aserne til at omdanne en høne til manden Høner og det er ham der bliver udvekslet med Kvaser.
Høner er skrækkelig! Han skvaldrer hele tiden op og kommer hurtigt i uføre i Vanaheim. Han bliver dræbt og som bod hugger aserne hovedet af Kvaser.
Kvasers hoved og dermed vanernes spyt bliver hermed grundbestanddelen i skjaldemøden, da jætten Suttung får fat i det og brygger videre på det.
Kviescere
Det at stille sig tilfreds med noget.
Kvitte
Udligne.
Kvittere
1. Forlade.
2. Give løbeplads.
Kvittering
En kvittering er et skriftligt modtagelsesbevis.
Kvota
Forholdsvis andel.
Kvotidian
Kvotidian er et fremmedord for daglig, hver dag.
Kvotient
1. Forholdstal.
2. Facit af division.
Kvotisation
Forholdsmæssig fordeling af andele.
Kvotisere
Foretage kvotisation.
Kvækere
Kvækere en en religiøs engelsk sekt.
Kvækerne
Kvækerne er en dansk frikirke oprettet i 1875.
Kvælstof
Kvælstof (Nitrogen) er et grundstof med atomnummer 7 i det periodiske system. Farveløs gas, findes blandt andet i Jordens atmosfære som frit N2 molekyle.
Kværulans
Trættesyge.
Kværulant
Kværulant er et fremmedord for trættekær, stridbar person. I 1930'erne blev det foreslået at erstatte ordet med lystkiver (Lystkævler). Dette slog dog aldrig igennem.
Kværulere
Besvære sig, gøre vrøvl.
Kvæstion
Spørgsmål, sag.
Kvæstionnere
Udspørge, udfritte.
Kvæstor
Kvæstor var i oldtidens Rom en embedsmand der tog sig af finansielle opgaver.
Kvæstur
Kvæstorembede eller -kontor.
Kwae
Stavemåden for floden Kwai i Thailand.
Kwai
Kwai er en flod i Thailand. Floden har lagt navn til en kendt roman og filmatisering af denne Broen ved floden Kwai. I Thailand staves floden Kwae.
Kybernetik
1. Kybernetik er læren om maskiner, der erstatter menneskelige funktioner.
2. Kybernetik er læren om den katolske kirkestyrelse.
Kyema
Foster.
Kyese
Svangerskab.
Kykladerne
Øgruppe med følgende øer Naxos, Paros, Mikonos, Sifnos, Milos, Andros, Tinos, Kithnos, Kea.
Kyklop
Væsen med et øje.
Kykloper
Kykloper, underordnede guddomme i den græske mytologi. Se artiklen: Kykloper
Kylie Minogue
Australsk popsangerinde.
Kyndelmisse
Kyndelmisse (egentlig kertemesse) er en katolsk helligdag den 2. februar.
Kynegetik
1. Jagt(væsen).
2. Jagtkunst.
Kyniater
Kyniater er et fremmedord for en hundelæge.
Kyniatri
Hunde-lægekunst.
Kyniker
En, der er kynisk, sjælsrå eller hensynsløs.
Kynisme
1. Kynisme er en græsk filosofi, efter hvilken alt naturligt er tilladt.
2. Kynisk væsen, handling eller ytring.
Kynolog
Dyrker af læren om hundene.
Kynologi
Læren om hundene.
Kynolyssa
Hundegalskab.
Kynoreksi
Kynorkesi er et fremmedord for abnorm sultfølelse.
Kyofori
Svangerskabstid.
Kyrads
Brynje, læderharnisk.
Kyrie
»o Herre!«.
Kyrie eleison
»Herre, forbarm dig!«.
Kællingetand
Kællingetand hører til ærteblomstfamilien. Den kan blive op til 30 cm høj. Den blomstrer i juni/juli, og den er meget almindelig på græsbevoksede steder og ved strande.
Der er normalt 5-6 blomster på den. Blomsterne er normalt 10-16 mm. De er gule, tit med en rød streg. Farven tiltrækker køllesværmer, blomsterfluen og andre insekter.
Kæmner
Kommunal regnskabsfører.
Kæmperegnorm
De new zealandske, australske og sydafrikanske kæmperegnorme kan komme op på en længde på over tre meter.
Kætter
En kætter er en person der øver kætteri mod den anerkendte lære.
Kættersk
Ikke-troende, oprørsk.
Kø
1. Stok, billardstok.
2. Venterække (hale).
3. Bagerste del af en hær (modsat tete).
København
København, Danmarks hovedstad. Se artiklen: København
Københavns byvåben
Københavns byvåbens motiv er tre tårne, en stjerne, en halvmåne og tre bølgelinier.
Københavns Slot
Københavns Slot blev opført samme sted som Absalons Borg der i 1369 var blevet brudt ned af Hanseforbundet. Borgen blev ombygget mange gange. Det store indgangstårn, der blev kaldt Blåtårn, blev kendt som fængselstårn, hvor blandt andre Leonora Christina Ulfeldt sad fængslet i 21 år. I begyndelsen af 1700-tallet byggede Frederik 4. slottet helt om, men det blev så tungt, at murene begyndte at skride ud og slå revner, og hans efterfølger Christian 6. besluttede omkring 1730 at nedrive det for at opføre det første Christiansborg.
Københavns Universitet
Grundlagt i 1479.
Københavns Zoo
En af Europas ældste zoologiske haver er haven i København. Den blev grundlagt af ornitologen Niels Kjærbølling. Han fik overdraget Prinsesse Vilhelmines Have af overdirektoratet. De første dyr, som havens gæster kunne beskues ved åbningen i 1859, var ørne, høns, ænder, ugler, kaniner, en ræv, en sæl i et badekar og en skildpadde i en spand.
Køl
En køl er i skibsterminologi betegnelsen for skibets »rygrad«, kølen løber langs skrogets underkant fra for til agter.
Køllert
Køllert var en betegnelse for en skjorte af svært læder, der i 1600-tallet blev båret under harnisket.
Køln
Køln (Köln eller på fransk Cologne) er en tysk by på Rhinens vestlige bred i Nordrhein-Westfalen.
Byen er en af Tysklands vigtigste handels- og industribyer.
Universitetet i Köln er grundlagt i 1919.
Køln blev grundlagt som en romerlejr og blev på det tidspunkt kaldt for Colonia Agrippinensis.
Kølns Domkirke
Kølns Domkirke (Der Kölner Dom), er et af Tysklands betydeligste monumenter fra den gotiske periode. Se artiklen: Kølns Domkirke
Kølnsk vægt
Kølnsk vægt, en vægt, der i middelalderen fik en udstrakt anvendelse som følge af, at Köln var en af de vigtigste handelsteder, da uordenen og forvirringen i møntforholdene havde nået en sådan højde, at man navnlig på de store markeder gik tilbage til at tage metallet efter vægt, og da handelsverdenen, efter at der ligeledes var opstået så mange afvigelser i pundets størrelse, fandt det nødvendigt at enes om en fælles vægt. Det kølnske pund blev allerede fra 10. århundrede inddelt i 2 mark (»mærket vægt«), og denne mark, hvis størrelse var cirka 233,8 Gr., kom i almindelig brug som enhed for møntvægten både i det tyske rige og til dels uden for dette, således i Skandinavien. Da imidlertid den virkelige udmøntning ikke svarede til det nominelle forhold, var der stadig at skelne mellem en mark sølv (efter vægt) og en mark penge (i mønt efter det gældende udmøntningsforhold). Den kølnske mark havde dog mange forskellige størrelser i de tyske stater, varierende mellem 234,068 (Augsburg 1694) og 231,156 Gr. Flere af størrelserne var i lang tid i brug forskellige steder (ikke blot som mønt, men også som guld-, sølv- og juvel- samt probervægt) såsom den nordtyske mark = 233,8555, den hamburg-danske = 233,8549 og den norske = 233,9943 Gr. En mark k. V. inddeltes i 8 unzen, 16 loth, 64 quentchen, 256 pfennige, 512 heller, 4.020 as, 4.352 eschen eller 65.536 richtpfennige.
Kølsprængning
Et træskib siges at være kølsprængt (eller kølbrudt), når kølen (den nederste, langsgående del af skroget) har mistet sin styrke og buer svagt opad på midten (midtskibs) i stedet for nedad.
En kølsprængning sker oftest af ælde eller forkert/manglende vedligeholdelse. Kan også forekomme ved forkert konstruktion, dimensionering af kølsvinet eller ved grundstødning.
Kølvand
Kølvand (søudtryk), den stribe, der fremkommer i vandet, ved at et skib skærer sin vej gennem dette. Jo mere dybtgående og jo skarpere under vandlinjen et skib er, desto længere vil kølvandet holde sig. Kølvandet vil under sejlads med vinden (for de vind) danne en forlængelse af kølen; men under krydsning (bi de vind sejlads) vil vindens og søens tryk drive skibet mere eller mindre ad læ til, og kølvandet vil da danne en vinkel med kølen, idet den peger op mod luvart.
Kølvandsorden
Kølvandsorden (søudtryk), en betegnelse for en taktisk formation, hvori en eskadre eller flådeafdeling bevæger sig, og hvori det ene skib følger lige i kølvandet af det andet med en bestemt, ensartet afstand mellem skibene. Kølvandsorden kan formeres i naturlig eller omvendt orden. I første tilfælde er den højestkommanderende (kommandofløjmanden) forrest, i sidste agterst i linjen. Det førende skib betegnes i dette tilfælde som vimpelfløjmanden.
Köningsberg
Köningsberg var hovedstad i Østpreussen indtil 1945. Af den sovjetiske besættelsesmagt omdøbt til Kaliningrad.
Kønobitter
Kønobitter, det samme som munke, nemlig de, der bor i et koinobion, det græske navn for et munkesamfund og dernæst for den bygning, hvori munkende bor.
Kønsceller
Hos kvinder ægceller hos mænd sædceller. Kønsceller er haploide, det vil sige, at de kun indeholder et sæt gener. Når æg og sædcelle mødes opstår et befrugtet æg, som indeholder to sæt af hvert gen et fra moderen og et fra faderen. Kønsceller kaldes også gameter.
Kønsmoden
Har opnået yngledygtig alder.
Køretøj
Et køretøj er et transportmiddel med hjul eller larvefødder til brug på land.
Køretøj drevet ved egen kraft kaldes for et motoriseret køretøj.
Kålsommerfugl
Kålsommerfuglen er almindelig overalt i Danmark. Både hun-sommerfuglen og han-sommerfuglen er hvidligt lysegul og sort. Dens vingefang er cirka 50-64 mm. Den kan være meget skadelig i haver og gartnerier, fordi dens larve spiser alle slags kål. Kålsommerfugl-larven er grøn som kålbladene, så den er svær at få øje på, den æder af bladene på strandkålen, og den lægger også sine æg i strandkålen. Dens larve lever også på andre korsblomster end strandkålen, for eksempel strandsennep. Begge planter er almindelige ved danske strande. Den voksne sommerfugl er hvid, så den kan gemme sig på hvide blomster, hvor den godt kan lide at være, for at suge nektar. Kålsommerfuglens fjender er fugle.
Kåre
En almindelig kåre er knap 2 centimeter lang. Kåren er et krebsdyr. Den er meget almindelig ved de fleste af vores kyster. Den findes på lavt vand i beskyttede områder. Som de fleste andre kårer svømmer den frit i vandet i store stimer. Mange tror, når de ser en kåre, at det er en rejeunge. Kåren spiser alger. Dens fjender er torsken, og andre fisk.