LexOpen
   - Dit online leksikon

  Forside           Baggrund            Indhold            Fremtid            Retstavning            Struktur            Anmeldelser            Kilder            Kontakt         


Bogstav L - Leda

L
1. L er det 12. bogstav i det danske og latinske alfabet.
2. Romertal for 50.
3. Tidligere forkortelse for den italienske mønt lire.
4. Luxembourgs kendingsbetegnelse for motorkøretøjer.
5. International forkortelse for liter.
6. I kemien forkortelse for lævus (venstre).
7. Betegnelse for naturlige logaritmer.

L. Ron Harald
Sønderjydsk rapper, bedst kendt for nummeret Mig og min Kadet.

La
Tonen a.

La Mancha
La Mancha er et område i Spanien. Det var her at ridderen Don Quijote kæmpede mod vindmøller.

La Paz
La Paz, by i Bolivia, beliggende 3.670 kilometer over havets overflade. Byen er jordens højest beliggende storby.

La Plata
Argentinsk by.

La Traviata
Opera af Verdi, komponeret 1853. Handlingen udspiller sig i Paris og omegn i det 19. århundrede.

Laban
1. Laban er en dansk duo der bestod af Lecia Jønssson og Ivan Pedersen. De er mest kendt for nummeret Hvor skal vi sove i nat?.
2. Laban er patriarken Jakobs morbroder og svigerfader. Han var far til Lea og Rachel. (1. mosebog).
3. flab, slubbert, slyngel.

Laber
1. Mild og svag.
2. Slang for flot eller fin.

Laber vind
Laber vind er en hollandsk betegnelse for en svag vind.

Labial
1. Læbe-.
2. Læbelyd som for eksempel b eller p.

Labiatæ
Læbeblomstrede.

Labil
Ustadig.

Labiodental
Labiodental er en lyd udtalt med underløben mod overtænderne, som for eksempel f eller v.

Labiologi
Mundaflæsning.

Labionasal
Labionasal er en lyd udtalt med læber og næse, som for eksempel m.

Laborant
En laborant er en person der arbejder i et laboratorium.

Laboratorium
Arbejdssted for kemisk arbejde.

Laboremus pro patria
»lad os arbejde for fædrelandet«.

Laborere
Arbejde som laborant.

Labores parturientum
Fødselsveer.

Laboriøs
Arbejdsom, flittig.

Labour
Labour er det engelske arbejderparti.

Labradorisere
Labradorisere er et fremmedord for at spille i brogede farver.

Labsalve
Smøre med bevarende væske.

Labyrint
Kringelgang.

Labyrintisk
Indviklet.

Labyrintodont
Labyrintodont var et 4-5 meter lang paddelignende svømmer med et bizart stort og fladt hoved. Dyret trivedes tilsyneladende godt under de polare forhold, længe efter at den var uddød i de fleste andre egne af verden. Forskerne regner med, at den blev udkonkurreret af krokodillerne i de varme vande, mens den fik lov at beholde det iskolde vand for sig selv.

Lac
Lac er fransk for en sø.

Laceration
1. Sønderrivning.
2. Rift.

Lacerativ
Sønderrivende.

Lacerere
1. Sønderrive.
2. Bagvaske.

Lacessere
Tirre, udæske.

Lacrimando
Vemodigt.

Ladino
Person med europæisk far og indiansk mor.

Ladoga
Ladoga er Europas største ferskvandssø, placeret i det nordvestlige Rusland tæt på den finske grænse. Ladoga har tilløb fra Onega gennem Svir, og afløb gennem Neva til Finske Bugt.
Søens areal er på cirka 17.700 kvadratkilometer.
Fra 1617-1721 gik grænsedragningen mellem Sverige og Rusland igennem søen, og igen i 1812-1940 var søen grænse mellem Finland og Rusland.
Ladoga har sin egen endemiske underart af ringsæl.

Lady
1. Engelsk dametitel.
2. Dannet, elegant dame.

Lady Jane Grey
Lady Jane Grey, dronning af England i 1553 (9 dage). Se artiklen: Lady Jane Grey

Lady Margaret Scott
Lady Margaret Scott vandt den første kvindelige golfturnering ved Royal Lytham i England i 1893.

Ladylike
Som en lady bør opføre sig.

Lage
Saltopløsning til opbevaring af fødevarer.

Lago
Lago er italiensk og spansk for en sø.

Lago Argentina
Argentinsk sø.

Lago Buenos Aires
Argentinsk sø.

Lago Nahuel Huapi
Argentinsk sø.

Lago Viedma
Argentinsk sø.

Lagrimoso
Vemodigt.

Lagune
Strandsø der er omgivet af et koralrev.

Laicisation
Verdsliggørelse, afskaffelse af kirkens indflydelse.

Laika
Laika var en sovjetisk hund der som det første levende væsen blev sendt ud i rummet. Det skete den 3. november 1957.

Laissez-aller
1. Lade stå til.
2. Sorgløshed.
3. Slaphed.

Lakaj
1. En lakaj er en livreklædt tjener ved et hof.
2. Uniformeret tjener.
3. Underdanig, krybende person.

Lake
Lake er engelsk for en sø.

Lake Erie
Sø i Nordamerika.

Lake Huron
Sø i Nordamerika.

Lake Malawi
Lake Malawi i den afrikanske stat Malawi er den sø i verden, hvor der er repræsenteret flest forskelige dyrearter.

Lake Michigan
Sø i USA.

Lake Ontario
Sø i Nordamerika.

Lake Superior
Sø i tanamiørkenen i det nordlige Australien.

Lakmus
Rødt eller blåt farvesto, der farves rødt af syre og blåt af base.

Lakonisk
Kort, ordknap, kort og fyndig.

Lakonisere
Udtrykke sig med korthed og fyndighed.

Lakota
Lakota (venner), som Lakota-folket udtaler og skriver »Lakhota« er en stamme af indfødte amerikanere (indianere), også kendt som Sioux, hvilket er en forkortelse for Nadouéssioux (fjende), således som en nabostamme, enten Ojibwa eller Ottawa, omtalte dem.
Efter at have indført hesten blev Lakota en del af præriekulturen der havde bisonen og hesten som omdrejningspunkt.
Der var 30.000 Lakota i midten af de 18. århundrede. I dag er der omkring 70.000.
Lakota var allierede med Arapaho og Cheyenne stammerne og sammen besejrede de det 7. kavallari i Slaget ved Little Bighorn i 1876. De blev endeligt besejret 14 år senere i Massakren ved Wounded Knee.
De amerikanske stater North Dakota og South Dakota er opkaldt efter Lakota stammen.

Laks
1. Laksen er en fisk der lever i elve, åer og havet. Den gyder i elve hvor hannen svømmer ind foran hunnen og vifter med halen, og på den måde vifter den et hul frem i bunden hvor hunnen lægger sine æg. Den står og svajer mod strømmen og venter på at der kommer fluer og lignende med strømmen. Når en laks vandrer op ad elven, kan den risikere at møde et vandfald, men det hopper den op af på samme måde som en smutsten smutter. Vandfaldet kan være op til 5 meter, men det klarer den nemt.
En stor hanlaks kendetegnes ved at den har en krog i underkæben. De store hanner udvikler krogen, så de kan imponere hunnerne i parringssæsonen og få lov til at befrugte hunnernes æg. De store hanner udkæmper drabelige kampe om hunnerne, mens de små hanner istedet forsøger at ligne en hun så meget som muligt. På den må kan de små hanner snige sig helt tæt på en hun uden at blive angrebet af de store hanner og når den store han er uopmærksom kan den lille han snige sig til at befrugte hunnens æg.
Laksen ånder via gæller. Den kan veje mellem 1-25 kilogram. Dens fjender er hajer og mennesker.
2. Slap, løs, rummelig, ligeglad, sløset.

Laksere
Rense, afføre.

Lakshmi
Vishnus kone (Indien).

Laksisme
Moralsk slaphed.

Laktisk
Mælke-.

Laktose
Mælkesukker.

Lakune
1. Tomrum.
2. Hul i et digterværk.

Lakustrisk
Vedrørende søer eller sumpe.

Laletik
Talelære.

Lalopati
Betegnelse for forskellige former for taleforstyrrelser.

Lama
1. Buddhistisk munk eller præst i Tibet.
2. Lama, pattedyr. Se artiklen: Lama

Lambda
Det græske bogstav l.

Lambeth Walk
1. Gade i London.
2. Selskabsdans.

Lamé
Stof med indvævede metaltråde.

Lamel
1. Tynd sporebærende flig på undersiden af svampe.
2. Tynd metalplade.

Lamentabile
Klagende.

Lamentation
1. Jammer.
2. Klagesang.

Lamentere
Jamre, hyle, klage, græde.

Lamentevole
Klagende.

Lametta
Flad, tynd metaltråd til juletræspynt eller lignende.

Laminat
Materiale af tynde sammenkløbede lag af træ, glas, papir, metal eller lignende.

Laminere
Udvalse.

Lampet
Lampearm, lysarm.

Lampist
Den der leder et teaterlamperum.

Lana
Uld.

Lancade
Langt, fladt hestespring.

Lancere
1. Udslynge, bringe i ry.
2. Fremføre (noget nyt) offentligt.
3. Afskyde.

Lancet
Operationskniv.

Lancetbladet vejbred
Den lancetbladede vejbred er cirka 10-40 cm fra toppen af dens stængel og ned til jorden. Den kendes let fra andre arter af vejbred på grund af de langcetformede blade. Den langcetbladede vejbred findes over alt i Danmark.

Lancinerende
Pludselig, jagende (smerter).

Land
Land har flere betydninger.
1. Et land kan være et eller flere geografisk afgrænsede områder, der hører under en fælles ledelse.
2. På en maskine kaldes en stabil flade, der anvendes under bearbejdning af emner for et land.
3. Man kan tale om at være »på land« i modsætning til at være på vandet eller i luften.

Landauer
Firhjulet hestevogn med to tværsæder og to kalecher.

Landgangsbro
En landgangsbro er en anordning hvorpå man kan gå ombord på et skib. Landgangsbroen kan have forskellige udforminger lige fra et simpelt bræt til en trappe som kan køres eller hejses hen til skibssiden.

Landnamsmand
Oldnordisk landerobrer eller nybygger.

Landser
Landser var betegnelsen under 2. verdenskrig for en almindelig tysk soldat med fronterfaring. Det sovjetiske modstykke til denne betegnelse var frontovik.

Landskrone slot
Landskrone slot blev påbegyndt i 1543 (eller 1549) med Christian 3. som bygherre. Slottet, der mere er et militært anlæg - en fæstning, end et slot stod færdigt i 1559. Slottet omkransedes af en ringmur og en voldgrav på 70 meter. Der var fra Øresundssiden adgang over en vindebro.

Landsting
Landstinget var det det af den danske rigsdags ting (1849-1953). Landstinget blev afskaffet ved Den nye Grundlov af 1953. Landstinget havde 76 medlemmer, hvoraf halvdelen blev valgt hver 4. år.
Fra 1866-1915 havde landets højere indtægtsklasser privilegeret valgret til landstinget.
I Sverige en lokal, folkevalgt forsamling svarende nogenlunde til Danmarks amtsråd.
I ældre dansk tid en række lokale forsamlinger af alle frie, våbenføre mænd som traf politiske beslutninger og fældede dom i vigtige sager.

Lang orm
Danmarks næststørste orm på 15-20 cm.

Langage clair
1. Klart sprog.
2. I telegrammer forkortes til L.C.

Langerhansske
Langerhansske øer er en gruppe af insulin- og glukagonproducerende celler i bugspytkirtlen.

Langfredag
Dagen efter skærtorsdag. Jesu korsfæstelse.

Langkawi
Øgruppe i det nordvestlige Malaysia der består af 99 øer. Ud af disse er kun tre beboede.

Languendo
Dvælende, smægtende.

Langvid
1. Mat.
2. Flov.

Langviditet
Mathed, kraftløshed.

Lanolin
Fed slave, udtræk af uld.

Lanse
Lanse, et langt stødvåben bestående af en spids og skarp od. Se artiklen: Lanse

Lansener
Lansebevæbnet rytter.

Lanterne
1. Skibslygte.
2. Lygteformet top på en kuppel eller et spir.

Lanugiøs
Dunagtig.

Laos
Laos, land i Asien. Se artiklen: Laos

Laparoskopisk ultralydsundersøgelse
Laparoskopisk ultralydsundersøgelse er et lægeligt fagudtryk for en undersøgelse hvor der foretages en kikkertvejledt ultralydsundersøgelse af organerne i bughulen.

Lapidarisk
Præcist og kortfattet.

Lapidarstil
Stenstil.

Lapugle
Lapugle er en af de omkring 150 arter af ugler.

Larder
Fransk for spække.

Large
Rundelig, flot, storslået. se large, se stort, flot på det.

Largo
Musikalsk udtryk der betegner, at der skal spilles alvorsfuldt.

Lars Benzelstjerna
Lars Benzelstjerna, svensk marineløjtnant. Se artiklen: Lars Benzelstjerna

Lars Saabye Christensen
Lars Saabye Christensen tildeles Nordisk Råds Litteraturpris i 2002.

Lars von Trier
Lars von Trier (født 1956 i København) er en dansk filmintruktør kendt for at stræbe efter at skabe film efter dogmereglerne Dogme95.
Von Triers film inkluderer blandt andet:
* Breaking the waves (1996)
* Dancer in the Dark (2000)
* Idioterne (1998)
* Dogville (2003)
Herudover stod han også for tvserierne Riget1 (1994) og Riget2 (1997). To miniserier om Rigshospitalet i København.

Larus ridibundus
Larus ridibundus er det videnskabelige navn for Hættemåge.

Lascauxhulerne
Lascauxhulerne i Frankrig er kendte for deres hulemalerier. Se artiklen: Lascauxhulerne

Lasciv
Slibrig, uhøvisk.

Latent
Skjult, lønlig, bundet.

Laterna magica
Tryllelygte.

Latifundie
Et latifundie er en stor landejendom, ofte opstået som en sammenlægning af en række mindre ejendomme.

Latin
Indoeuropæisk sprog af den italiske gruppe. Latin var oprindelig dialekten i det antikke Latium (Rom med omegn), og var senere dominerende i den vestlige del af det romerske rige.
Fra omkring 300 efter Kristus var latin den vestlige kirkes sprog, og derigennem blev det det internationale sprog hvorpå lærde og videnskabsmænd i Europa udvekslede tanker og opdagelser. Først midt i 1800-tallet begyndte latin at tabe i betydning. Dens plads er i dag overtaget af det engelske sprog.

Latinamerika
Latinamerika beskriver de amerikanske lande syd for USA, og dækker hele Sydamerika, Mellemamerika, Mexico og Caribien. Se artiklen: Latinamerika

Latinersejl
I skibsterminologi betegnelsen for et trekantet sejl som sættes på en langskibs rundholt.

Latterfrøen
Rana ridibunda, bedre kendt som latterfrøen, kan blive op til 11 cm. Den ligner meget den grønne frø, men har dog mere ru og vortet hud, og skinnebenet er længere.

Latrin
Midlertidig retirade for eksempel i en lejr.

Laura Branigan
Laura Branigan, popsangerinde. Se artiklen: Laura Branigan

Laura Dewey Bridgman
Laura Dewey Bridgman (1829-89), blind-døvstum amerikanerinde. Efter at hun, i en alder af 2 år, som følge af en sygdom havde mistet både syn og hørelse, blev hun, 8 år gammel, optaget i Perkin's Institut i Boston, hvor den berømte Dr. Samuel G. Howe var forstander. Ved at forbinde de døvstummes håndalfabet eller fingersprog med de blindes ophøjede bogstaver lykkedes det Dr. Howe at nå ganske forbavsende resultater med Bridgman, og Perkin's Institut blev i mange år et valfartssted for alverdens beundrende læger, lærere og filosoffer, der ønskede at stifte bekendtskab med vidunderbarnet og den undervisningsmetode, der anvendtes over for hende. I litteraturen har blandt andet Charles Dickens i sine »Optegnelser fra Amerika« givet en sympatetisk skildring af Bridgman og hendes lærere.

Laurbær
Laurbærblade anvendes som krydderi i kød- og fiskeretter. Bladene kan anvendes både tørrede og friske. De koger normalt med i retten, men fiskes op inden servering. Bladene stammer fra det stedsegrønne laurbærtræ, der vokser vildt i landene omkring Middelhavet. Specielt Tyrkiet er eksportør af laurbærblade.
I gammel græsk mytologi blev nymfen Daphne omdannet til en laurbærbusk, for at undslippe guden Apollons tilnærmelser. Apollon reagerede ved at lave sig en krans af laurbærblade og bære den som hovedprydelse.
I det gamle Rom blev krigsherrer og helte hyldet med en krans af laurbærblade. Blandt andet den romerske kejser Cæsar er ofte afbilledet med en laurbærbladskrans om hovedet.

Laurids Hemmingsen
Laurids Hemmingsen, husmand mand fra Sjolte på Sjælland. Kæmpede sammen med Svend Povlsen Gøngehøvdingen.
Efter et overfald på svenskerne i Snesere præstegård blev han set på Sjolte gade ifærd med at uddele »oprørske breve« (kongens løbesedler med opfordring til modstand) beretter et tingsvidne. Da en mand - Peder Skrædder - nægter at tage imod løbesedlen truer Hemmingsen med at skyde ham »thi han havde de lange pistoler hos sig på hesten«.
Laurids Hemmingsen blev senere stukket til svenskerne af blandt andet præsten hr. Albret fra Snesere. Han blev dømt til døden »af nogle ugudelige danske« og henrettet på Turebygård eller Turebyholm i maj 1660. Provsten og 12 mænd i hovedsagen fra Snesere mødte om og bevidnede at Laurids Hemmingsen havde været med Svend Povlsen i Snesere præstegård hvor to svenske kvartermestre blev ombragt. På disses vidnesbyrd blev han dømt og stejlet.
Laurids Hemmingsen har dannet forlæg for Carit Etlars Ib, Svends tro følgesvend, Dronningens vagtmester.

Lauron
Lauron, by i det østlige Spanien i oldtiden. Se artiklen: Lauron

Laus
Laus (latin), ros. Se artiklen: Laus

Lausanne
Lausanne, by i Schweiz. Se artiklen: Lausanne

Lausitz
Mellem floderne Elben og Oder ligger Lausitz. Foruden tyskere er Lausitz beboet af en vestslavisk folkestamme, sorber, med et selvstændigt sprog. I det 10. århundrede var de under tysk herredømme og var en tid forenet med Bøhmen. Under trediveårskrigen kom de under kurfyrsten af Sachsen. I 1815 underlagt Preussen. I 1945 kom området øst for Neisse under Polen, resten fik Østtyskland.

Lava
Flydende stenmasse fra en vulkan.

Lavet
Styklad.

Lavine
(Sne-, jord-, sten-) skred, ras.

Le
Roman af Herdis Møllehave.

Leaellynasaura amicagraphica
Et 1 meter langt og adræt dyr der stammer fra familien af hypsilofodonter. Små, tobende dyr, der umiddelbart kunne ligne en kænguru. Dyret havde en lang hale, et lille hoved, små forben og var planteæder.
Dyrets kranium viser, at der var ekstraordinær god plads til synscentret, og det bliver af palæontologerne tolket som om, at dyret udviklede et specielt syn, så det bedre kunne se i de lange mørke måneder. De var i sving året rundt og gik ikke i hi som andre dyr. De vandrede heller ikke bort fra kulden om vinteren, som for eksempel rener gør i dag.
Måske var dyret også dækket af et lunende fjerlag. Forskerne har ganske vist ikke fundet spor af fjer på netop Leaellynasaura amicagraphica, men andre fossiler har afsløret fjerklædte dinosaurer.

Lechaion
Lechaion, i oldtiden Korinths havnestad ved Den Korinthiske Bugt. Den lå cirka 2 kilometer nord for byen og var forbundet med den ved mure.

Lechfeld
Lechfeld, slette i Bayern mellem Lech og Wertach oven for Augsburg, er oversået med rullesten fra kalkalperne og ufrugtbar, hvor den ikke er dækket af lerlag. Ved flækken Untermeitingen ligger det som valfartssted stærkt besøgte franciskanerkloster Lechfeld. August 955 sejrede kejser Otto 1. her over ungarerne.

Lecia & Lucienne
Lecia & Lucienne var en dansk søskendeduo, der i 1973 fik et stort hit med Rør ved mig.

Lebendig
Levende, sprælsk.

Leconomantik
Leconomantik (græsk), en afart af krystallomantik, hvorved man benytter små blanke metalplader, der anbringes i et kar med vand.

Lectica
Lectica (latin), bærestol, lukket og indrettet til at ligge i. Sådanne brugtes særdeles meget i det gamle Rom, såvel i byens gader som på rejser. De blev båret på stænger (asseres) af 2-8 slaver (lecticarii). Kejserne søgte undertiden at indskrænke retten til at bruge lectica.

Lectisternium
Lectisternium (latin) var hos romerne navnet på en særlig slags ofring, hvorved gudernes billeder (påklædte dukker eller lignende) blev anbragt liggende på sofaer, og mad sat foran dem. Skikken som synes at være af græsk oprindelse, eftersom dens indførelse skyldtes rådspørgelse af de sibyllinske bøger, omtales første gang ved år 399 f.Kr. Lectisternium som lededes af særlige præster, afholdtes sædvanlig, når der var nød på færde, eller man af en eller anden grund mente, at guderne burde forsones.

Led
Led, forbindelse mellem dele på brugsgenstande, som tillader bevægelse mellem dem. Det daglige liv frembyder utallige eksempler på led, der ofte får særlige benævnelser, for eksempel hængsler, stabler, charnierer; undertiden betegner led selve de enkelte dele, for eksemple led i en kæde; den største frihed for bevægelsen fås ved kugleled.

Led
Led (søudtryk), et langstrakt indsejlingsfarvand til en havn. Ordet revier benyttes i flæng med led.

Leda
Leda var efter græske sagn en kongedatter fra Aitolien, datter af Thestios. Til ham kom som flygtning kong Tyndareos fra Amyklai og blev gift med Leda, sammen med hvem han senere ved Herakles' hjælp vendte tilbage. Deres børn var Timandra, Filonoë og Klytaimnestra, mens Leda efter fremstillingen i de homeriske hymner ved Zeus var mor til Kastor og Plydeukes samt datteren Helene. I Odysseen siges de 2 sønner at være Tyndareos' børn; i det efterhomeriske epos betragtes Kastor som dødelig og altså søn af Tyndareos, mens Polydeukes som Zeus' søn er udødelig. Efter senere sagn avlede Zeus i skikkelse af en svane med Leda to æg. Af det ene fremgik Helene, af det andet de to sønner.

Ledarv
Ledarv, gradual arv eller arv, bygget på gradualprincippet.

Ledas Grund
Ledas Grund, ved det nordlige indløb til Guldborgsund, nærmest Falster-siden. Det er en lille, landløs grund med sten, hvorpå der kun er 2½ meter vand. På vestsiden af grunden står et sømærke i 4½ meter vand.