LexOpen
   - Dit online leksikon

  Forside           Baggrund            Indhold            Fremtid            Retstavning            Struktur            Anmeldelser            Kilder            Kontakt         


Bogstav Revu - Rive

Revue
Oversyn(sigt); hærskue; døgnspil.

Revy
Mønstring, troppeparade, let satirisk teaterstykke, tidsskrift.

Reykjavik
Reykjavik er hovedstaden i og den største by på Island. Se artiklen: Reykjavik

Rex
Konge.

Rexist
Belgisk fascist.

RGB
RGB stå egentlig for de farver man bruger, som øjet kan se.
* Red = Rød
* Green = Grøn
* Blue = Blå
Man har så sat farver til at være fra et spektrum fra 0 til 255. Hvor 0 er det mindste og 255 er det højest.
Ved 0 er der ikke noget af den farve.
Ved 255 bruger man hele den farve.
Man kan så regne frem til at der vil være 256 x 256 x 256 antal farver man kan bruge. Nogle af dem kan øjet så ikke skelne imellem, og vi bruger så kun 255 af dem. Resten er stadig forskellige farver i computerens "øje", men ikke for menneskets øje.
Eksempler på farveblanding (Rød, Grøn, Blå).
* (0, 0, 0) er Sort
* (255, 255, 255) er Hvid
* (255, 0, 0) er Rød
* (0, 255, 0) er Grøn
* (0, 0, 255) er Blå
* (255, 255, 0) er Gul
* (0, 255, 255) er Lyserød
* (255, 0, 255) er Turkis

Rhabdomaki
Stokkefægtning.

Rhabdomantik
Kunsten at finde vand med en ønskekvist.

Rhagade
Revne i huden.

Rhea
Rhea, guddommelig personlighed fra den græske mytologi. Se artiklen: Rhea

Rhexis
Bristning (af blodkar).

Rhinen
Rhinen (tysk Rhein, fransk Rhin, hollansk Rijn) er Vesteuropas længste flod med sine cirka 1.320 kilometer.
Rhinen har sit udspring i Alperne (Schweiz), løber igennem Bodensøen og har sin udmunding ved den nederlandske Nordsøkyst.
Vigtige bifloder
* Neckar
* Main
* Mosel
* Ruhr

Rhinguldet
Opera af Wagner, komponeret 1854. Forspil til (det vil sige 1. del af) Nibelungens Ring. Handlingen udspiller sig i Rhinen, Nifelheim og Valhal.

Rho
Det græske bogstav r.

Rhode Island
Rhode Island er en stat i USA, der grænser op til Massachusetts og Connecticut.

Rhodesia
Rhodesia er en tidligere betegnelse for landet Zimbabwe.

Rhombe
Ligesidet parallelogram.

Rhombisk
Rhombeformet.

Rhomboeder
Legeme begrænset af 6 rhomber.

Rhopalisk
Kølleformet.

Ribattuta
Trille, der begynder langsomt.

Ribe
Ribe er en dansk by placeret i Jylland. Se artiklen: Ribe

Ribe Domkirke
Ribe Domkirkes tårn i det nordvestlige hjørne kaldes Borgertårnet. Det er 52 meter højt og der er 248 trin til udsigtsplatformen på toppen.

Riberret
Riberret, Ribes ældste byret. Se artiklen: Riberret

Ribs
Frugt med det latinske navn Ribes sp. Frugten stammer fraa Europa og det nordlige Asien. Frugten blev første gang beskrevet i tyske urtebøger i 1700-tallet.

Ricambio
Modveksel.

Rich Text Format
I computerterminologi et filformat der kan håndteres af de fleste tekstbehandlingsprogrammer og derfor er velegnet til at udveksle filer med andre.

Richard 1.
Richard 1. Løvehjerte, konge af England gennem 10 år fra 1189-1199. Se artiklen: Richard Løvehjerte

Richard 2.
Richard 2.
Richard 2., konge af England (1377-99). Se artiklen: Richard 2.

Richard Cromwell
Richard Cromwell, Lord Protector, tredjeældste søn af Oliver Cromwell. Se artiklen: Richard Cromwell

Richard Gibson
Richard Gibson (født 1. januar 1954), engelsk skuespiller.

Richard Hakluyt
Richard Hakluyt (1552 - 23. november 1616), engelsk geograf, født i London. Han studerede i Oxford, og var den første, der her holdt forelæsninger over geografi, 1577. Særlig betydning fik han ved at indføre globusen og andre geografiske læremidler i skolerne. 1583 ledsagede han den engelske gesandt Stafford til Paris som huskapellan; efter sin hjemkomst fik han et præstekald i Suffolk. Hans hovedværk er The principal navigations, voyages, traffiques and discoveries of the Engl. nation 1589, samt Divers voyages touching the discoverie of America 1582. Til minde om Hakluyt stiftedes 1846 det senere så berømte Hakluyt Society.

Richard Løvehjerte
Richard 1. Løvehjerte, konge af England gennem 10 år fra 1189-1199, men opholdt sig kun i England sammenlagt i 14 dage. Han var en fremtrædende leder i 3. korstog. Se artiklen: Richard Løvehjerte

Richard Nixon
Richard Nixon, amerikansk præsident. Se artiklen: Richard Nixon

Richard von Krafft-Ebing
Richard von Krafft-Ebing (4. august 1840 - 22. december 1902) var tysk-østrigsk psykiater, der i 1886 udgav værket Psychopathia Sexualis (på tysk - trods den latinske titel). Heri beskriver han seksuelle 'abnormiteter', specielt homoseksualitet, som han da mente var en medfødt, mental defekt som kunne mildnes/kureres gennem hypnose. Han beskriver også andre seksuelle minoriteter, bl.a. sadisme og masochisme. Gennem sin forskning op til udgivelsen indhentede han cases fra bl.a. retssystemet, hvilket, sammen med hans grundide, gav hans definitioner af seksuelle varationer et fælles træk: At de udsprang fra mentalt sygelige tilstande.
Senere modereredes hans opfattelse, men det forblev temmelig upåagtet, og Psychopathia Sexualis blev et videnskabeligt værk med betydning langt ind i det 20. århundrede.

Richelieu
Richelieu eller kardinal Richelieu (9. september, 1585 - 4. december, 1642) var kardinal og fransk statsmand. Han blev født som Armand-Jean du Plessis i Paris. Han tog senere navnet Richelieu fra familiens ejendom.
Som 17-årig begyndte han at studere teologi, og i 1606 blev han udnævnt til biskop. I 1622 gjorde pave Gregor 15. ham til kardinal. Fra 1624 var han Louis 13.s førsteminister og han undertrykte brutalt al modstand mod monarkiet, herunder bekæmpelsen af den protestantiske gruppe, Huguenotterne.
I en periode på mere end 18 år var han Frankrigs reelle magthaver, og især hans indsats gjorde Frankrig til en af Europas stormagter. Han udviklede den franske flåde og etablerede kolonier i Afrika.
Richelieu var også en stor elsker af kunst og lærdom. Han genopbyggede Sorbonne, understøttede lovende forfattere, og i 1634 grundlagde han Det franske Akademi.
I 1844 fremstillede Alexandre Dumas Richelieu som en skurk i sin roman De tre Musketerer, og siden da blev hans navn forbundet med politiske intriger og ambitioner om magt.

Richterskalaen
Richterskalaen, som bliver brugt til måling af jordskælv, blev skabt af seismologen Charles Richter i 1935. Den starter ved 1,0 og stiger til 8,0 og derover. For hvert trin på Richterskalaen bliver jordskælvet 32 gange kraftigere. I de seneste 100 år er over en million mennesker omkommet ved jordskælv. I Danmark har vi cirka to til ti gange om året et lille lokalt jordskælv, der ligger i skalaen mellem 1,5 til 4,5. Det er mest sandsynligt at mærke et jordskælv, hvis man befinder sig i Thy eller Nordsjælland.

Ricin
Ricin er en gift, der udvindes af castorbønneplanten, og som for mennesker er stærk dødelig. Dødeligheden afhænger af dosis, men selv få milligram er tilstrækkeligt til at slå ihjel. Ricin er cirka 6.000 gange mere giftigt end cyanid.

Ricinus
Tropeplante, hvoraf der udvindes amerikansk olie.

Ricinusolie
Ricinusolie er amerikansk olie.

Rickshaw
Kuli-trukken hyrevogn.

Ricorso
Tilflugt, regres, appel af dom.

Ridder af den bedrøvelige skikkelse
Ridder af den bedrøvelige skikkelse kalder Cervantes' Don Quijote sig selv i den berømte roman. Se artiklen: Ridder af den bedrøvelige skikkelse

Riddergodser
Riddergodser kaldes i Tyskland godser, hvis besiddere oprindelig var pligtige til at gøre riddertjeneste. Se artiklen: Riddergodser

Riddermunke
Riddermunke, gejstlige ridderordener, som foruden de sædvanlige munkeløfter aflagde løfte om kamp mod de vantro. Se artiklen: Riddermunke

Ridderskab
Ridderskab er oprindelig betegnelsen for korstogstidens riddere. Se artiklen: Ridderskab

Ridderslag
Ridderslag var i frankrig fra 12. århundredes begyndelse hovedhandlingen ved den unge adelmands optagelse i ridderskabet. Se artiklen: Ridderslag

Ridderspil
Ridderspil var næst efter virkelige kampe og fejder de middelalderlige ridderes bedste tidsfordriv. Se artiklen: Ridderspil

Ride
Ride, også kaldet Rissa tridactyla, er en mågefugl med gult næb og sorte vignespidser. Den yngler blandt andet på Færøerne.

Rideau
Tæppe (i teater).

Ridicule
Latterlig.

Riffel, våben. Se artiklen: Riffel

Rig
Andet navn for et skibs takkelage.

Riga
Riga er Letlands hovedstad. Byen har en stor havn og er Letlands største by.

Rigge
Forsyne et skib med rigning.

Rigid
Streng, stiv, ubøjelig.

Rigning
I skibsterminologi betegnelsen for alt det tovværk som bruges til at styre master og sejl. Det der afstiver masterne kaldes stående gods; det man kontrollerer sejlene med, kaldes løbende gods.

Rigolette
Opera af Verdi, komponeret 1851. Handlingen udspiller sig i Mantua omkring år 1560.

Rigor
Stivhed.

Rigor mortis
Dødsstivhed.

Rigorisme
Strenghed, ubøjelighed.

Rigoristisk
Streng, drakonisk.

Rigsret
Domstol, der dømmer i sager som for eksempel tamilsagen, hvor en eller flere ministre er anklaget for ulovlig embedsførelse.

Rikochet
Projektil der ændrer kurs efter anslag.

Rikochettering
Hagl/projektil, der efter at have ramt noget hårdt skifter bane og fortsætter i en anden retning end den beregnede.

Riksdagen
Sveriges Folketing, som har 349 medlemmer.

Rilasciando
Langsommere.

Rima
Ridse, spalte.

Rimesse
Fremsendelse af penge eller værdipapirer.

Rimfakse
Rimfakse eller Hrimfakse var hesten, ifølge nordisk mytologi, som trak nattens vogn over himlen.

Rinalgi
Smerter i næsen.

Rinforzando
1. Kraftigere.
2. Musikalsk udtryk der betegner, at der skal spilles pludseligt kraftigere.

Ringdue
Ringdue, fugl. Se artiklen: Ringdue

Ringenes Herre
Ringenes Herre er en bogtrilogi (egentlig seks bøger) skrevet af J.R.R. Tolkien. Tolkien arbejdede på trilogien i årene 1936 til udgivelsen i 1954 og 1955 og den er blandt de mest populære skønlitterære værker i den engelsktalende verden.
Handlingen i Ringenes Herre foregår i en imaginær forhistorisk verden, Middle Earth, i den danske oversættelse kaldet Midgård, da Tolkien var inspireret af blandt andet den nordiske mytologi. Midgård er beboet af mennesker, elverfolk, hobitter (de halvlange), dværge, enter, trolde og orker.
Flere figurer fra Tolkiens roman Hobitten (udgivet 1937) optræder i bøgerne; blandt andre hobitten Bilbo Sækker, troldmanden Gandalf og elveren Elrond fra Kløvedal.
Nogle medlemmer af kollektivet Maos Lyst tog i slutningen af 1960'erne navnet Kløvedal som efternavn, blandt andre forfatterne Ebbe Kløvedal Reich og Troels Kløvedal.
Ringenes Herre som film, i radio og tv
Ringenes Herre er med stor succes filmatiseret af den new zealandske filminstruktør Peter Jackson. Første del, Eventyret om ringen, havde premiere i december 2001.
Anden del af filmatiseringen, De To Tårne, havde premiere i december 2002.
Tredje og sidste del af filmatiseringen, Kongen vender tilbage, havde premiere i december 2003.
Der er gået 1.000.000 meter film til optagelserne af første del af Ringenes Herre. I en enkelt scene var der 250 heste med, desuden havde 70 specialtrænede heste roller i filmen. Den dansk-amerikanske skuespiller Viggo Mortensen har en af hovedrollerne i filmene i rollen som Aragorn.
Første halvdel af de tre bøger blev i 1978 filmatiseret af Ralph Bakshi, som en animeret film. I 1980 filmatiserede Jules Bass og Arthur Rankin Jr. resten af trilogien til tv.
Brian Sibley fra den britiske statsradiofoni BBC dramatiserede i 1981 trilogien som et hørespil af i alt 13 timers varighed. Skuespilleren Ian Holm, som i Peter Jacksons filmatisering spillede Bilbo Sækker, lagde i hørespillet stemme til hovedpersonen Frodo Sækker.

Ringenes Herre - De 2 Tårne
Ringenes Herre - De 2 Tårne er anden del af John Ronald Reuel Tolkiens trilogi om krigen om ringen.

Ringkøbing Museum
Har et 400 år gammelt kyskhedsbælte af jern.

Ringsted
Ringsted ligger også i Iowa i USA. Den har fået navnet, da der i 1885 blev etableret et postkontor i byen af John Larsen, der opkaldte det efter sin kones fødeby Ringsted. For øvrigt er Ringsted Kommune på Sjælland arealmæssigt en af Danmarks største med et totalt areal på 29.359 ha.

Ringsæl
Ringsæl, pattedyr i familien af ægte sæler. Se artiklen: Ringsæl

Rinolali
Snøvlen.

Rinolog
Ekspert i læren om næsesygdomme.

Rio Araguaya
Brasiliansk flod.

Rio Branco
Brasiliansk flod.

Rio Chubut
Argentinsk flod.

Rio de Janeiro
Rio de Janerio er en brasiliansk by. Byen har den største skulptur af Kristus.

Rio Grande
Brasiliansk flod. Rio Grande betyder store flod.

Rio Madeira
Brasiliansk flod.

Rio Negro
Argentinsk flod. Brasiliansk flod.

Rio de la plata
Argentinsk flod.

Rio Paraguay
Brasiliansk flod.

Rio Parana
Brasiliansk flod.

Rio Paranaiba
Brasiliansk flod.

Rio Salado
Argentinsk flod.

Rio Solomoes
Brasiliansk flod.

Rio Tapajos
Brasiliansk flod.

Rio Teuco
Argentinsk flod.

Rio Tocantins
Brasiliansk flod.

Rio Xingu
Brasiliansk flod.

Rip, Rap og Rup
Rip, Rap og Rup er Anders And's tre næsten identiske nevøer. De blev skabt af Ted Osborne og Al Taliaferro og optrådte første gang i en tegneserie i en avis, den 17. oktober 1937. De er Anders' søster Della And's sønner. De blev sendt til Anders midlertidigt, efter at deres far var kommet på hospitalet på grund af nogle kanonslag der eksploderede under hans stol (hvem mon havde lagt dem der..?). Siden har man aldrig hørt om forældrene, og Anders adopterede Rip, Rap og Rup i 1942. De er sammen med deres onkel Anders, og Joakim von And i de fleste af deres eventyr. De er 10-stjernede generaler i den verdensomspændende organisation Grønspætterne.

Ripenser
En person fra Ribe.

Ripieno
Fuldt kor eller orkester.

Riposo
Stillebenmaleri.

Ripost
Hurtigt modstød eller gensvar. Svar.

Ripostere
Svare.

Rips
Stof med tætte, ophøjede ribber.

Ris
1. 500 ark papir.
2. Madprodukt. Se artiklen: Ris

Ris á l'amande
Se risalamande.

Risalamande
Risalamande (Ris à l'amande) er en risdessert. I de fleste danske hjem er dette den traditionelle dessert juleaften. Desserten består af grødris, mælk, sukker, vanille, flødeskum, mandler og evt. lidt salt.
De første fire ingredienser samt evt. salt koges til risengrød. Når risengrøden er kold blandes den med flødeskum og mandler og serveres med jordbær- eller kirsebærsovs.
Ifølge traditionen skal der være en enkelt hel mandel i hele den tilberedte portion. Personen, der finder mandlen i sin portion rislamande vinder »mandelgaven«. Mange steder udgøres mandelgaven af en marcipangris, gerne hjemmelavet, men den kan være udskiftet med chokolade, en bog, Svikmøllen osv., kun fantasien sætter grænser her. I hjem med (mindre..her er grænsen flydende) børn er det meget udbredt at der forekommer storsnyd i legen. Især bedsteforældre har en udpræget evne til at liste den hele mandel over i børnebørnenes portion uden resten af selskabet aner uråd.
En del af legen indebærer at finderen af mandlen skjuler sit fund så længe som muligt, så resten af selskabet er tvunget til at spise hele portionen af risalamande op i jagten på mandlen - trods de allerede indtagne større mængder af anden julemad. Dette giver anledning til megen skulen og mange beskyldninger om hule tænder og sære buler i folks kinder. Kun i meget sjældne tilfælde er mandlen virkelig forsvundet, når desserten er spist op og mandel-finderen skal udpeges.

Rise op
Afhugge de nederste grene på træer.

Risentito
Følelsesfuldt.

Riserva
Når der står Riserva på chiantiflasken betyder det, at vinen er over tre år gammel.

Risibel
Latterlig, lattervækkende.

Risikabel
Vovelig, farlig.

Risikere
Udsætte sig for, være udsat for, vove, sætte på spil.

Risiko
Fare, vovestykke.

Risoluto
Bestemt, resolut.

Ri'sotto alla mila'nese
Italiensk for risotto med ost og svampe.

Risoul
Risoul er et skisportsted i de sydfranske alper. Der er 87 pister og 56 lifter.

Risposta
Svarstemme i en fuga.

Ristorno
Præmietilbagebetaling ved for tidlig forsikirngsophør.

Ristretto
Kort udtog, uddrag.

Risus sardonicus
Sardonisk latter, krampagtig smilen ved stivkrampe.

Risvegliato
Muntert livligt.

Rita Hayworth
Rita Hayworth (1918 - 1987), amerikansk filmskuespillerinde. Rith Hayworth hed oprindelig Margarita Carmen Cansino. Hun blev lanceret med rød hårfarve i vamproller og med film som Pinup-pigen og især Gilda blev hun Hollywoods førende sexstjerne i 1940'erne.
* The Strawberry Blonde (1941)
* Pinup-pigen (1944)
* Gilda (1946)
* Kvinden fra Shanghai (1948)
* Pal Joey (1957)

Ritardando
1. Langsommere.
2. Musikalsk udtryk der betegner, at der skal spilles med aftagende tempo.

Rite
Efter skik og brug, korrekt.

Ritenuto
1. Tilbageholdent, langsommere.
2. Musikalsk udtryk der betegner, at der skal spilles i tilbageholdent tempo.

Ritorna al segno
(= dal segno) fra (node) tegnet.

Ritornel
Lille sats, der gentages efter hvert vers. Trelinjet digt med rim mellem 1. og 3. linje. Særlig Aarestrups ritorneller er kendte.

Ritual
Forskrift for religionsudøvelse. (Kirke)forskrift.

Ritualmord
Menneskeofring.

Ritus
Ritual, religiøs skik, kirkeskik, offerskik.

Rival
Medbejler, konkurrent.

Rivalisere
Kappes.

Rivalitet
Kappestrid, medbejlen.

Riverso
Omvendt (læsning af kanonstemme).