LexOpen
   - Dit online leksikon

  Forside           Baggrund            Indhold            Fremtid            Retstavning            Struktur            Anmeldelser            Kilder            Kontakt         


Bogstav Stir - Styr

Stirpal
Stamme, slægt, æt, slægtsgren.

Stirrids
Stirrids er en forråds- og anretterkahyt eller rum på et skib. Her opbevares madvarer, service og lignende.

Stjerne (astronomi)
En stjerne består primært af en stor mængde brint og helium, som ved fusion omdannes til tungere grundstoffer. I fusionsprocessen dannes store mængder energi, der blandt andet resulterer i udsendelse af synligt lys fra en stjernes overflade. Et eksempel er vores sol.

Stjernetegn
* Vandmand
* Fisk
* Vædder
* Tyr
* Tvilling
* Krebs
* Løve
* Jomfru
* Vægt
* Skorpion
* Skytte
* Stenbuk

Stoa
Overdækket søjlehal.

Stock exchange
Engelsk for en børs.

Stockcar
Gammel bil, der anvendes til væddeløb.

Stockholm
Stockholm (latin Holmia), er hovedstad i Sverige og landets største by. Se artiklen:

Stockholms Slott
Stockholms Slott i Stockholm i Sverige er den officielle residens for den svenske regent. Se artiklen: Stockholms Slott

Stoicisme
Upåvirkelighed af modgang, fasthed, koldblodighed.

Stoiker
En, der er behersket, koldsindig, uanfægtet.

Stokerfyr
Automatisk centralfyr.

Stol
1. Stol betød oprindelig et stillads. Se artiklen: Stol
2. Stol (tysk Steg, fransk chevalet, italiensk ponticello, engelsk bridge), ved strygeinstrumenter den lille udskårne plade af hårdt træ, der med sine to »fødder« er anbragt lodret på dækket mellem lydhullerne, og over hvilken strengene er udspændte.
3. Stol, betegnelse for forskellige maskiner, f.eks. vævestol, strikkestol, drejestol.
4. Stol, Skt Peters, - den pavelige stol - (den pavelige regering).

Stola
1. Gammel romersk betegnelse for en kvindekjole. Se artiklen: Stola
2. Katolsk præsteskærf. Se artiklen: Stola
3. Sjal.

Stolestader
Stolestader i kirken var fra gammel tid tillagt enhver gård og ethvert hus på landet. Se artiklen: Stolestader

Stolgang
Stolgang, gammeldags betegnelse for afføring.

Stolle
Vandret bjerggang.

Stolp
Stolp, den fremadvendende del af en låsekasse. Se artiklen: Stolp

Stolpeskab Stolpeskab var et skab, som stod på bænken i højsædekrogen nærmest vinduet. Se artiklen: Stolpeskab

Stolsbror
Stolsbror, bisidder og medhjælper for oldermanden i et gilde eller et lav.

Stoma
Stomata er i biologien de 10 μm lange åbenbare spalter/porer som planternes blade anvender til at udveksle gas med atmosfæren via. Se artiklen: Stoma

Stomachal
Vedrørende mavesækken.

Stomakace
Stærk mundkatar.

Stomatologi
Læren om hals- og svælgsygdomme.

Stone
Engelsk handelsvægt svarende til 6,35 kilogram.

Stonehenge
Stonehenge. Se artiklen: Stonehenge

Stor bredpande
Stor bredpande findes over det meste af Danmark, undtagen på Bornholm, Anholt og Ærø. Den findes over det meste af Europa og breder sig østpå helt til Japan. Den store bredpande findes ofte i lysninger i skove og i skovbryn, hvor den dukker op i slutningen af maj. Sommerfuglen kan ses helt ind i september, selvom arten i Danmark normalt kun har en enkelt generation pr. sommer. Syd for Alperne har den ofte 2-3 generationer. Den store bredpande har en meget hurtig flugt, men den sidder ofte stille og soler sig på blade, hvor man har en chance for at komme tæt på med et kamera. Den søger specielt føde på tidsler, trævlekroner og andre nektarrige blomster med dybe kronrør. Sommerfuglen kan ses i indtil 2.000 meter over havets overflade.
Udseende
Hunnen er lidt større end hannen (26-34 mm vingefang; 14-17 mm forvingelængde) og har større variation i farverne end hannen. Stor bredpande kan forveksels med den sjældnere kommabredpande. Men kommabredpanden har meget tydeligere lyse felter på bagvingerne. Sommerfuglehannens overside er gulbrun og har sorte skråstriber på forvingerne. En grøngul farve med svage, gule tern dækker undersiden. Hunnernes overside har en mørkere brun farve, men med lysere forvingebasis og lysere tern på begge vinger. De har samme farvemønster som hannerne på undresiden.
Livscyklus
Æggene lægges på græsser med brede glatte blade. Efter to uger klækkes de og larven kommer frem. Larven overvintrer mellem sammenspundne græsblade og forpupper sig året efter i maj. Efter ca. tre uger kommer den voksne sommerfugl frem. Puppen er en lysebrun bæltepuppe med mørkebrune vingeskeder og let blåstøvet.
Foderplanter
Blåtop, almindelig hundegræs, eng-rottehale og andre græsser.

Stor hornugle
Stor hornugle er Europas største ugle. Se artiklen: Stor hornugle

Stor hundestejle
Stor hundestejle, fisk. Se artiklen: Stor hundestejle

Stor orm
Danmarks største regnorm er stor orm. Den bliver cirka 20-30 centimeter lang.

Stor præstekrave
Den store præstekrave er 18-20 centimeter, den er en kort-benet vadefugl. Den har en sort og hvid halskrave, og den er den eneste af præstekraverne, der har orange næb og fødder. Den har en sort spids på enden af næbet. Den er en almindelig ynglefugl i Danmark, der er cirka 2.000 par i Danmark.
Stor præstekrave ser vi tit på stranden, hvor de, når de søger føde, bevæger sig på en helt bestemt måde. De løber et lille stykke, standser op og leder efter byttet i sandet, løber et lille stykke igen og så videre. Den spiser de insekter, krebsdyr, børsteorme og snegle, den kan nå med sit næb.

Stor regnspove
Stor Regnspove er 55-60 cm, og dermed den største af de danske vadefugle. Den lever på vaderne langs vores flade strande, som for eksempel ved Vadehavet, men man kan også se den ved Nørre Næråstranden og på Æbelø ved Nordfyn.
Mange regnspover ruger deres æg ud på Læsø og i Vestjylland. Den yngler i sumpede områder som marsk, moser og nogle heder og enge. Den lægger sine æg i en rede på en tue eller på jorden eller på sandet. Æggene er olivenbrune med rødbrune pletter, så de er godt camouflerede. Den har været ynglefugl i Danmark siden 1934. Omstrejfende regnspover er lette at lokke helt nær på, ved at man efterligner dens fløjt. I marts-april kan man høre dens dybe fløjtetoner, fordi den er på træk. Den tager tilbage til Afrika i juni-september.
Regnspoven har et langt og lidt nedadbuet næb, og den lever af orme og muslinger, som den kan fange meget langt nede i sandet.

Stor søanemone
Store søanemoner er enlige koraldyr. Når den store søanemone er helt udfoldet kan den blive cirka 20 cm. i diameter, men når den er skyllet op på land er den ofte kun 6-7 cm. bred. Den er ret almindelig i de danske farvande. Søanemonen har så store nældeceller at den kan lamme ret store fisk. Den holder til på sten og tang, for at den kan holde sig fast til det, har den nogle "sugekopper".

Storbritannien
Ø på 230.000 kvadratkilometer.

Store
Lager, varhus. Amerikansk butik.

Store Antiller
Øgruppe indbefattende Cuba, Jamaica, Hispaniola og Puerto Rico.

Store bededag
4. fredag efter påske.

Store Bjørne sø
Sø i Cananda med et areal på 31.070 kvadratkilometer. Største dybde 137 meter.

Store Slave sø
Sø i Cananda med et areal på 28.920 kvadratkilometer. Største dybde 140 meter.

Storehouse
Magasin, lager.

Stores
Art gennemsigtigt gardin.

Stork
Fugl, sommergæst i Danmark.

Storke
Storke (Ciconiidae eller underopdelt som Ciconiinae) er en familie af fugle med 19 arter i hele verden undtagen Australien. Se artiklen: Storke

Stornere
Foretage en regnskabsrettelse ved modpostering af fejlbeløbet.

Storstrøms amt
Beliggenhed : Sydøst Danmark
Størrelse : 3.397 km²
Indbyggerantal : 259.106
Medhørende byer
* Fakse
* Fladså
* Holeby
* Holmegaard
* Højreby
* Langebæk
* Maribo
* Møn
* Nørre Alslev
* Nykøbing Falster
* Nakskov
* Næstved
* Nysted
* Præstø
* Ravnsborg
* Rødby
* Rønnede
* Rudbjerg
* Sakskøbing
* Stubbekøbing
* Suså
* Stevns
* Sydfalster
* Vordingborg

Storstrømsbroen
Storstrømsbroen blev indviet den 27. september 1937.

Story
Historie, fortælling.

Stout
1. Stærkt, mørkt øl.
2. Groft bomuldslærred.

Strabads
Møje, anstrengelse.

Strabadsere
Udmatte.

Strabisme
Skelen.

Strabistisk
Skelende.

Strada
Vej, gade.

Stradivarius
Gammel fin (italiensk) violin.

Stragistik
Stragistik er læren om segl.

Strand
Nogle af de strande som regnes for verdens bedste
Waikiki, Hawaii
Ihuru, Maldiverne
Cancun, Mexico
Dickenson's Bay, Antigua
Camp's Bay, Sydafrika
Paradise Island, Bahamas
Flic-en-Flacq, Mauritius
Copacabana, Brasilien
Chaweng, Thailand
Patong, Thailand

Strandasters
Strandastersen er en 15-60 cm høj plante, der har smalle, kødfulde blade. Alle blomsterne er samlet i toppen, og midten af dem er gule, og randen er violet. Den er ret almindelig på strandenge, og blomstrer i august-oktober.

Strandjagtedderkop
Strandjagtedderkoppen er som andre edderkopper et leddyr, dens krop er cirka 1,5 millimeter lang. Den er almindelig på danske sandstrande, men man ser den ikke så tit, for den gemmer sig om dagen under sten, tang og hvad den ellers kan finde.
Strandjagtedderkoppen bevæger sig som alle andre edderkopper, nemlig ved at bevæge alle sine 8 ben parvis. Den lever ved vandkanten, hvor den jagter og æder insekter, der kommer forbi.
Fugle er strandjagtedderkoppens naturlige fjender, den et godt lille måltid for dem.

Strandkrabbe
Strandkrabben lever på havbunden. Den graver sig ned i havbunden og venter på sit bytte, som kan være alt fra fladfisk til vandmænd. Den graver sig også ned når den er bange. Med sine klosakse, kan den åbne muslinger, og når den for eksempel mister et ben, så vokser der bare et nyt ud. Når den går på sine 8 ben, bevæger den sig sidelæns. Skallen vokser ikke, det er kun krabben der vokser indeni, og når skallen er blevet for trang, smider den den, og så vokser der en ny ud efter cirka en uge. Den ånder gennem gæller. En af dens fjender er ulken.

Strandkål
Strandkål er en plante der er 30-60 cm høj. Den blomstrer i juni og juli. Strandkålen er blå-dugget af et meget tyndt lag voks som de fleste andre kålplanter. Strandkålen er næsten over alt på strandbredder hvis der er sten eller meget sand. De er også ved opskyllet tang, da opskyllet tang giver næring til planterne i det ellers meget næringsfattige miljø på en sand - eller stenkyst. Strandkålen har fire kronblade. Når den blomstrer er blomsten hvid. Planten hører til den familie, man kalder korsblomstfamilien. Strandkålen lever mest ved ØstJylland og ved alle øerne. Strandkålens fjende er kålsommerfuglen. Kålsommerfuglen lægger sine æg på strandkålen, laverne er grønne de æder strandkålen.

Strandloppe
Strandlopper er meget almindelige ved alle danske kyster. Strandloppen bliver op til en 1 cm lang. Den lever på stranden under tang og lignende.

Strandmandstro
Strandmandstro, også kaldet strandtidsel, kan blive flere år gammel, den er blå/grå, ret grenet og stiv. Den har en 25-50 cm høj stængel, den har brede tornede blade som er belagt med voks, for at minimere fordampningen af vand fra bladene. Blomsterne er lyseblå og omgivet af blålige blade, den blomstrer i juli-august. I Danmark findes den ved Vesterhavet og Østersøen. Den er fredet, så man må ikke plukke den. Insekter vil gerne suge nektar af dens blomster.

Strandsennep
Strandsennep er 15-50 cm. Den har lyst violette 5-8 mm, korsblomster i en lille klase. Frugten er grøn, 1-2 cm lang. Det er en almindelig strandplante. Hare og rådyr æder planten. Kålsommerfuglens larve lever på strandsennepen.

Strandskade
Strandskaden er en vadefugl. De fleste danske strandskader tilbringer vinteren ved kysterne i Holland, Belgien eller Nordfrankrig for at få føde. I februar forlader de vinteropholdsstederne for at vende tilbage til Danmark. Strandskaden er sort og hvid og har et langt næb, dens æg er grålige eller gul-brune med mørke pletter, så er det ikke let at få øje på dem i reden på stranden.
Standskaden er først og fremmest på udkig efter muslinger. Før den kan få fat på det spiselige muslingekød, må den hakke skallerne i stykker med sit næb. Hvis skallerne er tynde, er det let nok. På en dag kan den spise omkring 300 hjertemuslinger. Den spiser også sandorm, som den kan nå med sit lange næb. Den kan spise 200 under et måltid.

Strandsnegl
Strandsneglen er blandt andet i familie med tangsneglen. Den er en rasper, det vil sige at dens tunge kan slibe, ligesom sandpapir. Den lever på sandbunden langs kyster, af små alger, som sidder fast på sandkornene. Strandsneglen ånder med gæller, dens størrelse er op til 3,5 cm. i højden.

Strangulation
Det at kvæle.

Strangulere
Kvæle med en snor, kværke.

Stranguri
Vanskelig, smertefuld urinafgang.

Strasbourg
Strasbourg er hjemby for Europa-parlamentet.

Strascinando
Slæbende.

Strata
Flertal af stratum (lag).

Strateg
Hærfører. Ekspert i krigslist.

Strategi
Krigskunst.

Stratenrøver
Stimand, landevejsrøver.

Stratificere
Lægge i lag.

Stratifikation
Lagdeling.

Stratigrafi
Læren om jordlagene.

Stratosfæren
Stratosfæren er det lag af Jordens atmosfære, der strækker sig fra cirka 10 km til ca 50 km's højde.

Stratum
Lag.

Streaker
En, der dyrker det at løbe nøgen på gaden som protestaktion.

Streamer
Reklamefrise til ophængning i udstillingsvindue.

Streamline
Strømlinje.

Streamlined
Strømlinjet.

Strelitzer
De gamle tsarers livvagt.

Strepitoso
Larmende.

Strepitus
Larm.

Streptamid
Lægemiddel af sulfagruppen.

Streptokok
Kædedannende bakterie.

Streptomycin
Lægemiddel mod streptokokker.

Stress
Legemlig eller åndelig belastning.

Stretto
Ilende, hastigt. Særlig om de afsluttende takter i Rossinis opera-ouverturer.

Streymoy
Streymoy (eller Strømø) er den største ø på Færøerne og øen hvor hovedstaden Tórshavn ligger.
I januar 2004 blev et tunnelprojekt mellem Streymoy og Sandø offentliggjort.

Stribet dværghornugle
Stribet dværghornugle. Se artiklen: Stribet dværghornugle

Stribet gribbefalk
Stribet gribbefalk lever i det sydlige Sydamerika. Stribet gribbefalk er en stor langbenet fugl.
Til forskel fra den egentlige falk jager den ofte på jorden.

Stricte
Strengt taget.

Stricto sensu
Absolut bogstaveligt.

Strigendo
Musikalsk udtryk der betegner, at der skal spilles ilende.

Striks
Streng, skrap.

Strikt
Streng.

Striktur
Organforsnævring.

Stringendo
Med voksende tempo.

Stringens
Logisk klarhed, konsekvens.

Stringent
Klar, følgerigtig, (følge-) streng.

Stringere
Sammenholde, sammendrage.

Strip
Tegneserie.

Strippe
Lave afklædningsscene i en revy/på en bar eller lignende.

Strisciando
Glidende.

Strisser på Samsø
Strisser på Samsø er en tvserie på TV2 med Lars Bom i rollen som politibetjent.

Strofe
Vers, verslinje.

Strofisk
Versformet.

Stroke
Tagåre, den roer, der sætter tempoet.

Stromboli
Stromboli er en italiensk vulkanø placeret 120 kilometer nord for den sicilianske vulkan Etna. Vulkanen er 900 meter høj. Vulkanøen har nogle få snes fastboende. Vulkanen har senest været i udbrud den 28. december 2002. Tidligere var den i udbrud i 1985.

Stroppetur
Hård eksercits som straf.

Strudse
Strudse er en familie af fugle med to nulevende arter. Se artiklen: Strudse

Struensee
Under Struensees styre i 1771 blev gennemført en forordning om, at alle huse i de større danske byer skulle forsynes med påmalede gadenumre.

Struggler
Hensynløs stræber.

Struktur
Bygning, opbygning, indre opbygning.

Strukturalisme
Betragtningsmåde, der lægger vægt på et systems struktur.

Strukturel
Vedrørende struktur.

Strukturere
Opbygge systematisk.

Struma
Svulst af skjoldbruskkirtlen.

Stryknin
Gift, anvendes i små doser som nervemedicin.

Strømsvigt
Strømsvigt er et tab af elforsyningen der oftest forekommer pludseligt og uforudsigeligt. Større strømsvigt kan skyldes en fejl i et elkraftværk.
Til beskyttelse mod strømsvigt anvendes nødstrømsgeneratorer og UPS (fra engelsk: uninterruptible power supply).
Større strømsvigt
* 23. september 2003 på Sjælland, Lolland-Falster, Bornholm og Sydsverige.
* 14. august 2003 i det østlige USA og Canada.
* 4. august 1981 i Østdanmark, der begyndte klokken 20:47 og forsatte delvist til omkring 23:30. Strømsvigtet skyldes i en fejl i Hovegård transformerstation.

Strålebehandling
Strålebehandling er et lægeligt fagudtryk for røntgenstråler som kan ødelægge kræftceller.

Stubbekøbing
Stubbekøbing er beliggende på Falster og har 2.278 indbyggere.

Stubberup
Stubberup er beliggende på Falster og har 315 indbyggere.

Studbook
Stambog over fuldblodsheste.

Studehandel
Studehandel er en betegnelse for en opportunistisk politisk overenskomst.

Studentikos
Studenteragtig.

Studere
Undersøge, forske, lære.

Studie
1. Et studie: Kunstnerværksted, filmatelier, radiorum.
2. En studie: Udkast til et kunstværk.
Se også Studio.

Studio
Kunstnerværksted, filmatelier.
Se også Studie.

Studiosus
Studerende.

Studiosus artium
Gymnasiast, nu en der studerer til mag.art.

Studiosus perpetuus
Evighedsstudent.

Studium
Forskning, lærefag.

Stueflue
Stuefluen (Musca domestica) lever i højst tre uger.

Stuk
Blanding af gips, marmorstøv og kalk til stukkaturarbejde.

Stukkaturarbejde
Dekoration lig billedhuggerarbejder. Noget uægte og usolidt.

Stuka
Tysk krigsfly. Forkortet af Sturzkampfflieger.

Stultus
Tåbe.

Stuntman
Stedfortræder for skuespiller ved farlige episoder.

Stupefacientia
Narkotika.

Stupefaktion
Bestyrtelse.

Stupid
Dum, sløv.

Stupiditet
Dumhed.

Stupor
Sløvhedstilstand.

Stupration
Voldtægt

Stuprator
Kvindeskænder.

Stuprere
Voldtage.

Stuprum
Utugt.

Sturm und Drang
Tysk litteraturperiode med stærk følelsesmæssig uligevægt.

Stutteri
Stodhold, hesteavl, hundeavl.

Stuttgart
Stuttgart er hovedstaden i delstaten Baden-Württemberg i Tyskland. Byen er placeret i centrum af regionen Mittlerer Neckarraum og har cirka 600.000 indbyggere.
Byen har en betydelig industri, tekniske højskoler og et kunstakademi.
Bygningsværker
* Stiftskirche (sengotisk kirke)
* Altes Schloss (italiensk renæssancestil opført 1553-78)
* Neues Schloss (opført 18. århundrede)

Stygisk
Vedrørende Styx. Underverdens-.

Style
Stil.

Styliform
Søjleformig.

Stylit
Søjlehelgen.

Stylograf
Fyldepen.

Stylus
Griffel (også hos planter).

Stypsis
Sammentrækning.

Styptika
Midler, der er sammentrækkende eller blodstillende.

Styrefjer
Halefjer.

Styreåre
I skibsterminologi betegnelsen for en bredbladet åre på skibets styrbords side, som man styrer skibet med. Rorets forgænger.

Styrtom
Styrtom er en landsby, der ligger cirka 2 kilometer fra Aabenraa.