LexOpen
   - Dit online leksikon

  Forside           Baggrund            Indhold            Fremtid            Retstavning            Struktur            Anmeldelser            Kilder            Kontakt         


Bogstav Vert -

Verte
Vend!

Vertikal
Lodret.

Vertikal genoverførsel
Når gener overføres indenfor samme art, for eksempel fra en bakterie til en anden.

Verve
Liv, fart, glød.

Vest-Agder
Vest-Agder er en provins i Norge. Befolkningstallet i 2002 er på 157.851 indbyggere, svarende til 3,4% af den totale befolkning. Arealet er på 7.281 kvadratkilometer. Administrationen er placeret i Kristiansand.
Kommuner
* Audnedal
* Farsund
* Flekkefjord
* Hægebostad
* Kristiansand
* Kvinesdal
* Lindesnes
* Lyngdal
* Mandal
* Marnardal
* Sirdal
* Songdalen
* Søgne
* Vennesla
* Åseral

Vest-Samoa
Vest-Samoa. Se artiklen: Samoa

Vesper
Vesper (latin), bøn i den katolske kirke ved solnedgang, svarende til det daglige aftenoffer hos jøderne. Vesper er sædvanlig, i hvert fald på søn- og helligdage, føjet ind i gudstjenesten og omfatter da ikke alene bøn, men også skriftlæsning og hymner.

Vesta
Arnens guidinde i romersk mytologi.

Vestamager
Vestamager er en bydel i København med 7.550 (2003) indbyggere.

Vestas
Dansk vindmøllefabrikant.

Vesterbro
Vesterbro er en bydel i København med 35.490 indbyggere (2003). Vesterbro var oprindelig navnet på den brolagte landevej som vestfra førte til byens Vesterport (hvor Rådhuspladsen ligger i dag). De færreste landeveje var dengang brolagte, men den intense trafik til hovedstaden gjorde brolægning nødvendig. (Sammenlign »Riber Bro« som betegnelse for en gade.)
Der var kun ringe bebyggelse langs Vesterbro, men de som boede der, boede »på Vesterbro«.
Da Københavns befæstning i 1850erne blev nedlagt, blev de jorder langs Vesterbro, som hidtil havde været marker og haver, bebygget, og samtidig blev brugen af navnet »Vesterbro« udvidet til at betegne bebyggelsen langs sidegaderne til den tidligere landevej.
Senere i 1800-tallet ændredes navnet på bydelens hovedgade til Vesterbrogade.
Tilsvarende er navnene på nuværende Nørrebro og Østerbro opstået.

Vestfold
Vestfold er en provins i Norge. Befolkningstallet i 2002 var på 216.456 indbyggere, svarende til 4,7% af befolkningen. Arealet er på 2.216 kvadratkilometer. Administrationen er placeret i Tønsberg.
Kommuner
* Andebu
* Hof
* Holmestrand
* Horten
* Lardal
* Larvik
* Nøtterøy
* Re
* Sande
* Sandefjord
* Stokke
* Svelvik
* Tjøme
* Tønsberge

Vestibule
Forhal.

Vestsahara
Vestsahara, land i Afrika. Se artiklen: Vestsahara

Vestunionen
Vestunionen er en alliance fra 1948 mellem England, Frankrig og Benelux. Senere udvidet med Vesttyskland og Italien 1955. I dag udset til at være forsvarspolitisk dimension i EU.

Vesuv
Vulkan, der dominerer Napolibugten.

Veto
Forbud, nejret.

Viaduc de Millau
Viaduc de Millau, verdens højeste bro. Se artiklen: Viaduc de Millau

Viadukt
Vejbro, vejport.

Viande
Fransk for kød.

Viande cuite
Fransk for kogt kød.

Viaticum
Viaticum er et latinsk ord hvis egentlige betydning er "rejsekost, proviant".
I den romersk-katolske kirke betegner viaticum den indviede hostie (alterets sakramente) som præsten giver til en døende.
Flere danske ordbøger og leksika påstår at der desuden findes et ord, beaticum, som betyder det samme som viaticum. Dette er urigtigt: beaticum skyldes en høre- eller huskefejl, muligt påvirket af ordet beatus ("salig"), og det er derefter blevet kopieret fra den ene ordbog til den anden.

Vibe
Viben er Danmarks mest almindelige vadefugl. Den er en almindelig trækfugl her. Allerede i midten af februar kommer viben her til Danmark fra Spanien og Frankrig. Viben er omkring 30-32 centimeter, det vil sige omkring størrelsen på en due. Den kendes bedst på den sort-grønne fjerdragt, og fjertoppen, der stritter, øverst på fuglens hoved. Viben yngler over hele landet, dens æg er olivengrønne med sorte pletter. Den lægger 4 æg i april. Der kan også være æg i dens rede i maj, juni og juli, men så er der kun 2-3 æg. Vibens rede er en fordybning i jorden, som den laver med kroppen, og fødderne. Den lever af insekter, edderkopper og små snegle.

Vibefedt
Vibefedt er en kødædende plante i slægt med blærerod.

Vibirssae
Næsehår.

Viborg Domkirke
Viborg Domkirke blev påbegyndt cirka 1130, men blev på grund af brøstfældighed nedbrudt i 1800-tallet. Den nuværende domkirke er altså en moderne rekonstruktion.
Fresko-malerier i kirken er malet af Joakim Skovgaard i perioden 1901-13.

Vibrato
Musikalsk udtryk der betegner, at der skal spilles bævende.

Vibrere
Dirre, svinge.

Victor de Sabata
Italiensk dirigent (1892-1967). Ansat 1927-1957 ved La Scala i Milano. Komponerede operaer, orkester- og kammermusik.

Victoria
1. Sejrens gudinde i romersk mytologi.
2. Australsk flod.

Victoria Falls
Victoria Falls ligger i Livingstone, Zimbabwe.

Victoria sø
Sø i Afrika med et areal på 68.800 kvadratkilometer. Største dybde 79 meter. Søen er opkaldt efter Dronning Victoria. Uganda, Kenya og Tanzania mødes ved Victoria søen.

Vicuna
Vicuna, pattedyr. Se artiklen: Vicuna

Vidar den Tavse
Vidar er i nordisk mytologi søn af Odin. Han holder sig for sig selv og træner til Ragnarok. Han er næsten lige så stærk som sin bror, Tor, men det er også nødvendigt, for ifølge Vølvens spådom skal Vidar ved Ragnarok hævne sin fars død. Han skal sætte sin fod i gabet på Fenrisulven og slå den ihjel.
Til formålet har han smedet en stålsko, som han altid bærer og som giver ham en haltende gang. Med den på kan Fenrisulven ikke bide foden af ham, og Vidar overlever kampen med uhyret og bliver en af de overlevende aser fra Ragnarok, der opbygger den nye verden.

Vidkun Quisling
1887-1945. Norsk officer og politiker. Forsvarsminister 1931-33. Vidkun Quisling grundlagde 1933 nazistpartiet Nasjonal Samling. Af tyskerne udnævnt til ministerpræsident 1942. Vidkun Quisling blev henrettet. Quisling er blevet international betegnelse for de perosner, der går fjendens ærinde i et besat land.

Vidå
Vidå er en å beliggende i Sønderjylland.
Geografi
Åen gennemløber Rudbøl og Rudbøl Sø samt sluserne Højer Sluse og Vidå Sluse.
Landegrænser
På visse strækninger udgør Vidå landegrænse mellem:
* Danmark og Tyskland (gennem Rudbøl Sø)
Kommunegrænser
På visse strækninger udgør Vidå kommunegrænse mellem:
* Højer Kommune og Tønder Kommune
Sognegrænser
På visse strækninger udgør Vidå sognegrænse mellem:
* Højer Sogn og Møgeltønder Sogn
* Møgeltønder Sogn og Ubjerg Sogn
* Ubjerg Sogn og Tønder Sogn
Historie
Åen er i stor udstrækning styret via dæmninger og pumpestationer, da den vander store dele af Tøndermarsken.
Data
Længde 69 km
Afvandingsareal 1,081 km²
Niveauforskel 3 m
Vandgennemstrømning 13,4 m³/s
Udspring Store Emmerske ved sammenløb af Arnå og Hvirlå
3 m over havet
N54°57'
E8°55'
Udløb Vidå Sluse ud i Vadehavet
0 m over havet
N54°58'
E8°40'
Land Danmark
Amt Sønderjyllands Amt
Kommuner Tønder Kommune og Højer Kommune

Vietnam
Vietnam, land i Asien. Se artiklen: Vietnam

Viggo Hørup
Viggo Hørup (journalist og politiker).
Viggo Hørup var Venstrepolitiker, til han sluttede sig til Venstre-reformpartiet i 1896.
Ved sin død i 1902 var han trafikminister.

Viking
Vikingernes foretrukne våben var den bredbladede kampøkse. Nummer to på krigsvåbenlisten var sværdet. Klingerne var damascerede, det vil sige, at klingen var smedet dels af kulstoffrit, dels af opkullet stål, hvad der giver et mønster af lyst og mørkt stål. Klinger fra Rhinlandet i Frankerriget var utroligt eftertragtede på grund af den høje kvalitet.
Til forsvar brugte vikingerne et skjold. Man ved ikke med sikkerhed, hvor udbredt vikingehjelmen var, men man har fundet frem til, at de ikke havde horn. Brynjerne var kun de rigeste vikinger beskåret.
Vikingerne var berygtede som krigere. Dette skyldtes nok både deres berserkergang, fremkaldt af giftige urter og deres religion, asetroen. Asetroen der er beskrevet i den nordiske mytologi fremhæver at en rigtig mand skal dø i kamp. Derved ender han sine dage som kriger i Asgård, blandt guderne. En vikingekriger der dør af alderdom eller sygdom i sin seng (lider strådøden) ender i Hel, et trøstesløst sted under Asgård, hvor uhyret Hel hersker over de ulykkelige sjæle. En rigtig viking frygtede denne død og var derfor ikke bange for krig og kamp.

Viking, cigaretmærke
Viking er også navnet på et dansk cigaretmærke.

Vildkanin
Vildkaninen hører som haren ikke til gnaverne men til ordenen »støttetandede«. Se artiklen: Vildkanin

Vildtparade
En vildtparade er i jagtterminologi en betegnelse for det skudte vildt der efter jagten lægges på jorden i en bestemt orden til beskuelse, og der blæses signaler på jagthorn for hver vildtart. Paraden viser jægerens respekt for vildtet.

Vildtpleje
Bruges om både plejen af terrænet og vildtbestandene.

Vile
Odins broder.

Vilhelm 1. Erobreren
Vilhelm 1. Erobreren, engelsk konge. Se artiklen: Vilhelm Erobreren

Vilhelm 2.
Vilhelm 2. Rufus (den røde konge), konge af England (1087-1100). Se artiklen: Vilhelm 2.

Vilhelm 3.
Vilhelm 3. af Oranien (4. november 1650 - 1702). Se artiklen: Vilhelm 3.

Vilhelm Buhl
Vilhelm Buhl var statsminister i befrielsesregeringen 1945.

Vilhelm Erobreren
Vilhelm Erobreren, engelsk konge. Se artiklen: Vilhelm Erobreren

Vilsundbroen
Bro der forbinder Mors og Thy.

Viminale
Viminale er navnet på en af Roms syv høje.

Vin
Vin, drik. Se artiklen: Vin

Vin blanc
Fransk for hvidvin.

Vin rouge
Fransk for rødvin.

Vindmølle
Maskine som omdanner vindenergi til mekanisk arbejde eller til elektricitet. Historisk har vindmøller været vigtig maskine som muliggjorde mekanisk forarbejdning af korn. I dag er vindmøller hovedsageligt brugt i fremstillingen af elektricitet og spiller en vigtig rolle i den alternative energiforsyning.
Danmark har en førende stilling i produktionen af vindmøller. Vestas er (2002) verdens største producent af vindmøller. Verdens største vindmølle (september 2002), en 4,5 MW prototype fra Enercon står i Magdeburg, Tyskland.
Vindmøller har indtil nu primært været opstillet på landjorden. Men inden for de seneste par år, er flere vindmølleparker blevet oprettet i havet ud for kysten.
Vindmøllefabrikanter
* Vestas (Danmark)
* NEG micon (Danmark)
* Enercon (Danmark)

Vindstyrke
Vindstyrke måles med Beauforts skala.

Vingebånd
Stribe på langs af vingen og som i farve adskiller sig fra vingens øvrige farve.

Vinter-OL
Vinter-OL, sportsbegivenhed. Se artiklen: Vinter-OL

Vinterkvarter
Det sted, trækfugle opholder sig om vinteren.

Vinterpaladset
Palads i Leningrad.

Hvid vipstjert
Vipstjerten er cirka 18 centimeter. Det er en almindelig trækfugl i Danmark. Den kommer i marts-april og flyver af sted igen i september eller oktober til Sydeuropa og Nordafrika. I maj lægger hvid vipstjert 5-7 æg, der er grålige med rødlige pletter. Den yngler for det meste 2 gange om året. Vipstjerten æder mange forskellige orme og insekter. Dens fjender er rovfugle og katte. Den hedder en vipstjert fordi, når den sidder stille vipper den med halen.

Vipstjerter
Vipstjerter, familie af spurvefugle. Se artiklen: Vipstjerter

Virak
1. Røgelse
2. Smiger.

Virga
Virga er den rest af nedbør, som falder ned fra en sky, men som fordamper, inden den når jorden.

Viril
Mandig, livskraftig.

Virus
Biologi: Et virus er en lille partikel som består af et stykke DNA eller RNA pakket ind i en kapsel. Viruspartiklen fungerer som en parasit, den kræver en celle for at kunne udtrykke sine gener og kopiere sig selv. Da viruset ikke har stofskifte, er det ofte svært at bekæmpe virussygdomme medicinsk.
Teknik: Fællesbetegnelse for programmer, der spredes mellem computere uden brugerens viden.

Virusresistens
Modstandsdygtighed overfor virus.

Virvar
Forvirring. Ugreje.

Visa pour I'Image
Den internationale fotojournalistiske festival, som bliver afholdt hvert år i den franske by Perpignan.

Visdomstand
Visdomstændene er de bageste kindtænder i hver side både i over- og underkæbe hos mennesker. Det er de sidste tænder, som bryder frem, normalt i 16-20 års alderen eller senere. Det sene frembrud har givet tænderne navnet - visdomstænder. Det er ikke altid at man får sine visdomstænder. Det kan være, at de slet ikke er anlagt.

Visere
Syne, efterse.

Vishnu
Opretholderen (Indien).

Vision
Syn, åbenbaring, indbildning.

Visionær
Synsk.

Visitere
Ransage, gennemse, mønstre.

Vissarion Dzhugashvili
Vissarion Dzhugashvili (død 1890) var far til Josef Stalin. Han var bonde og maskinskomager. Han døde i Tiblisi efter at han havde taget arbejde som maskinskomager. Han havde drukket inden han tog på arbejde og kom til skade i en af maskinerne. Han døde af de sår han pådrog sig.
Vissarion Dzhugashvili talte ikke russisk.

Visuel
Syns-.

Vita Andersen
Vita Andersen er en dansk forfatter, der i 1979 modtog Boghandlernes Gyldne Laurbær for sin populære novellesamling Hold kæft og vær smuk.

Vital
Levende, livs-, livsvigtig.

Vitalitet
Livskraft.

Vitus Bering
Vitus Bering, polarforsker. Se artiklen: Vitus Bering

VKR-regeringen 1968-1971
Hilmar Baunsgaard fra de radikale var statsminister i VKR-regeringen 1968-71.

Vladimir Ilyich Ulyanov Lenin
Vladimir Lenin (Vladimir Ilich Ulyanov), russisk politiker og forfatter til den revolutionære teori, som benævnes arbejderklassens diktatur eller proletariatets diktatur.
Lenins ældre bror, Aleksandr, bliver i 1887 arresteret for at have planlagt at myrde zaren. Henrettelsen af Aleksandr gør et uudsletteligt indtryk på Lenin. I efteråret 1887 bliver Lenin udvist fra universitetet i Kazan for deltagelse i et studentermøde. Lenin kaster sig med stor energi ind i studiet af Marx og ikke mindst den revolutionære bevægelses historie.
Efter halvandet års intense selvstudier tager Lenin juridisk embedseksamen i St. Petersborg som bedste kandidat. I efteråret 1893 slår Lenin sig ned i St. Petersborg og bliver medlem af en socialdemokratisk gruppe. Efter en rejse til Vesteuropa i 1895 er han med til at organisere Kampforbundet for arbejderklassens befrielse og begynder at udgive en illegal avis. Lenin bliver straks arresteret, og efter et års fængsel bliver han forvist til Sibirien i tre år, hvor han lever i eksil fra 1897-1900.
Under forvisningen til Sibirien arbejder Lenin med planerne om en illegal avis, som skal tjene som redskab i opbygningen af en partiorganisation. Avisen, som hedder "Iskra" (Gnisten) bliver trykt i Leipzig i december 1900. Senere flyttes trykkeprocessen til London, hvorfra aviserne smugles til Rusland. Her opbygges et netværk af hemmelige agenter, som står for distributionen. Ved den anden kongres i 1903 i det russiske socialdemokratiske parti fremtvinger Lenin en sprængning af partiet mellem bolsjevikker ("flertalsmænd") og mensjevikker ("mindretalsmænd").
Den 9. januar 1905 - "den blodige søndag" - bliver hundredvis af arbejdere dræbt under en fredelig demonstration foran Vinterpaladset i St. Petersborg. Massakren fører til strejker over hele Rusland, som først dør ud, da året er omme, da soldaterne i det store og hele er loyale overfor tsaren. Mange opfatter denne revolution som en generalprøve for den efterfølgende revolution i 1917.
Efter februarrevolutionen i 1917 vender Lenin tilbage til Petrograd (tidligere St Petersborg) fra Zürich og opfordrer til øjeblikkelig overtagelse af den politiske magt under sloganet "Al magt til sovjetterne". Efter oktoberrevolutionen i 1917 står Lenin i spidsen for dannelse af den sovjetiske stat i Rusland. Lenin introducerer en kommunistisk økonomi og nationaliserer fabrikker, miner, banker mv. Han trækker Rusland ud af første verdenskrig, men en borgerkrig hærger Rusland indtil 1921. Økonomien er i laser, og efter et oprør fra sømænd i Kronstadt indfører Lenin "den ny økonomiske politik", som midlertidigt og i begrænset omfang indfører kapitalistiske markedsmekanismer - specielt i landsbyerne og tillader privat produktion og handel. Lenin rammes af et slagtilfælde i marts 1923 og dør den 21. januar 1924. I sine sidste optegnelser, som har fået navnet "Lenins testamente", foreslår han en drastisk forøgelse af antallet af centralkomitémedlemmer for at styrke partiets stabilitet. Han mener også, at Stalin bør fjernes som partiets generalsekretær. Testamentet bliver først offentliggjort i 1956.
Russisk og sovjetisk Præsident i perioden: 06.11.1917 - 21.01.1924. Lenin hed også Nikolai Lenin og blev født den 22.04.1870 i Simbirsk. Lenin døde den 21.01.1924 i Gorgij af et slagtilfælde (det tredje) forårsaget af syfilis.
Helbred:
Den 26. 05. 1922 fik Lenin et slagtilfælde.
Den 15. 03. 1923 fik Lenin hans tredje slagtilfælde.
Den 30. 08. 1918 skød Fanya Kaplan og sårede Lenin. Attentatet skete efter at Lenin havde holdt en tale. Der blev affyret tre skud.
Fader:
Navn: Ilja.
Erhverv: Embedsmand.
Faderen blev adlet.
Lenin havde 5 søskende. Aleksandr Uljanov (ældre bror), som døde 08. 05. 1887.
Dødsårsag: Henrettet ved hængning da han var med i et komplot der skulle dræbe Zaren.
Gener: Lenin havde russiske, svenske, tyske og mongolske aner.
Hustru:
Navn: Nadezjda K. Krupskaya.
Død: 27. 02. 1939.
Smidt ud Central Kommiteen den 17. 03. 1931 af Josef Stalin.
Elskerinde:
Navn: Injesa Armand.
Lenin blev i 1897 sendt til Sibirien.
I 1900 rejste Lenin til Geneve (Schweiz).
Den 17. 11. 1903 resulterede Lenins forsøg på at få magten over det russiske Socialdemokratiske Arbejder Parti i en splittelse, i Lenins egen fraktion bolsjevikkerne og mensjevikkerne.
I efter 1905 vendte Lenin tilbage til Rusland, for deltage i en revolution der blev nedkæmpet i 1906.
Efter den mislykkede revolution i Rusland rejste Lenin til Paris og oprettede en revolutions skole.
Den 07. 08. 1914 blev Lenin arresteret i Østrig.
Som et resultat af februar revolutionen blev der i Rusland indført en generel amnesti i Rusland. En gruppe socialister i Schweiz ønskede at rejse til Rusland, blandt dem var Lenin.
Leon Trotskij var tidligere blevet tilbageholdt i England, da han var på gennemrejse for at komme til Rusland. Tyskerne ønskede ikke at Lenin og de andre socialister rejsende frit rundt i Tyskland, derfor blev denne socialistiske gruppe sendt gennem Tyskland i en forseglet togvogn, vogtet af to tyske officerer. Rejsen startede den 09. 04. 1917 fra Bern og i toget var der 32 revolutionære (deriblandt Lenins hustru Nadezjda Krupskaya).
Toget kørte til en tysk Østersøhavn og blev derefter sejlet til Sverige, hvor svenske sikkerhedsfolk overtog bevogtningen. Toget ankom den 13. 04. 1917 til Stockholm.
Lenin vendte den 16. 04. 1917 tilbage til Rusland (Petrograd).
Tyskerne støttede økonomisk Lenins revolutionære arbejde i Rusland.
Den franske efterretnings tjeneste undersøgte sagen, og kunne fremlægge bevis herfor overfor den russiske regering, der ville arrestere Lenin, men Lenin gik under jorden under navnet Ivanov.
06. 11. 1917 fik bolsjevikkerne ført af Lenin magten i Rusland (25. 10. 1917 ifølge den gamle russiske kalender), da Vinterpaladset blev stormet.
Lenin blev skudt den 30. 08. 1918 af Fanya Kaplan. Der blev affyret 3 skud.
Den 04. 01. 1923 skrev Lenin sit politiske testamente, hvori han advarede imod Josef Stalin.
Den 04. 03. 1923 blev Lenins sidste artikel offentliggjort i Pravda, og den omhandlende kommunistisk bureaukrati.
Petrograd blev omdøbt til Leningrad den 26. 01. 1924 (dagen før Lenin blev anbragt i Mausoleet på den Røde Plads).
Lenin blev den 27. 01. 1924 nedlagt i mausoleet på den røde plads i Moskva.
Ca. 115 mill. mennesker er gået forbi Lenins mausoleum.
Frankfurter Zeitung publicerede den 18. 10. 1926 Lenins politiske testamente.
Lenins politiske testamente blev den 30. 06. 1956 udgivet i Moskva.
Det blev 31. 10. 1961 blev det besluttet at Josef Stalins kiste den 30. 10. 1961 skulle fjernes fra Lenins mausoleum.
Den 12. 06. 1990 besluttede et flertal af Leningrads beboere at byen skulle have dets gamle navn Sankt Petersborg tilbage.
Den 05.10.1993 var den sidste Æresgarde ved Lenins mausoleum.
Den 16.11.1993 lukkede Ruslands præsident Boris Jeltsin Lenins mausoleum.
Nulevende efterkommere af Lenin: En niece.

Vladimir Putin
Vladimir Putin (født 1952) er Ruslands præsident. Han blev valgt i 2002.

Vladimir Voronin
Vladimir Voronin (født 1941) er præsident i Moldova. Han blev valgt i 2001.

Vodka
Vodka fremstilles af destilleret kartoffelvand.

Vogn
En vogn er et køretøj med hjul.
Oprindelig er vogne ikke selvdreven, men trækkes af et menneske, dyr eller motoriseret køretøj.
Sporvogne og lastvogne er dog undtagelser i praksis, men de første blev dog trukket af heste.

Vokal
Selvlyd.

Vokal læring
Vokal læring er evnen til at udvikle individuelle distinktive kald. Det er en sjælden egenskab, der findes hos mennesket samt en kort række af andre dyr; delfiner, elefanter og bestemte fugle.

Vol-au-vent
Fransk for postej, fyldt med stuvning.

Volapyk
Det internationale kunstsprog volapyk blev konstrueret i 1879 af tyskeren J.M. Schleyer.

Volga
Volga udmunder i det Kaspiske Hav.

Volgograd
Volgograd er en by i Rusland ved floden Volga. Byen blev før 1925 kaldt for Tsaritsyn. Fra 1925-1961 hed byen Stalingrad.
Byen har cirka 1,0 millioner indbyggere.
Af industri har den olieraffinaderier, skibsværft, aluminiumsværk og stålværk. Byen er samtidig et vigtigt jernbaneknudepunkt.
Under 2. verdenskrig var byen omdrejningspunkt for det vigtigste slag under operation Barbarossa.
Slaget om Stalingrad førte til opløsningen af den tyske 6. arme, og krigen udviklede sig herefter til en tilbagetrækningskrig for de tyske tropper.

Volontær
Frihjælper.

Voltigere
Forældet udtryk for gøre gymnastik, gøre kunstspring.

Volumen
Rumfang, fylde.

Voluminøs
Bindstærk, svær, omfangsrig.

Volvo
»Jeg ruller« på latin.

Volvo Amazon
Volvo Amazon er en svensk bilmodel, der blev produceret fra 1956 til 1970, hvor den afløste 444'erne og 544'erne.

Von Oosten Bitter
Danmark er det eneste land i verden, som producerer Von Oosten Bitter.

Vor Frue Kirke
Vor Frue Kirke er domkirken i København. Se artiklen: Vor Frue Kirke

Vorbasse
Vorbasse er den andenstørste by i Billund kommune. Årligt afholdes det store Vorbasse marked med cirka 250.000 besøgende. Byen er desuden kendt for Vorbasse krigshavn, byens gadekær, hvori overdelen af en russisk ubåd er søsat.

Vorbasse krigshavn
Vorbasse krigshavn er et gadekær i Vorbasse navngivet af gøgleren Professor Labri.

Vordingborg
Beliggenhed: Danmark, Sjælland, Storstrøms amt
Størrelse: 176 km²
Antal indbyggere: 20.226
Seværdigheder
* Botanisk Have
* Dronning Alexandrines Bro
* Gåsetårnet
* Kalvehave Kirke
* Kulsbjergområdet
* Køng Museum
* Mallings Kløft
* Masnedø Fort
* Mern Kirke
* Prins Jørgens Garde
* Skibinge Kirke
* Stensbygården
* Stensby Kirke
* Sydsjællands Museum
* Tiendestenen
* Videnscenteret
* Vordingborg Kaserne
* Vordingborg Kirke
* Øster Egesborg Kirke

Vornedskabet
Vornedskabet blev ophævet i 1702.
Bønderne på Sjælland, Lolland, Falster og Møn var stadig vornede, hvilket betød, at de ikke måtte forlade deres fødegods uden herremandens tilladelse.
Nu var folketallet imidlertid steget, og ødegårdsproblemet næsten løst, hvorfor en kommission anbefalede vornedskabets ophævelse.
Det gjaldt dog kun for bondesønner født efter Frederik den 4.'s tronbestigelse 25. august 1699 - altså kun de 1-2 årige.

Votere
Stemme, afstemme.

Votiv-Gave
Løftegave, mindegave.

Vue
Skue, udsyn, overblik.

Vulcanus
Smedekunstens gud i romersk mytologi.

Vulgær
Hverdags, simpel, lav.

Vulkan
Vulkan
En vulkan er en geologisk formation, der dannes når magma kommer tæt på en planets overflade. På jorden forekommer dette fænomen nær ved grænserne af kontinentalpladerne. Processen starter når magma stiger dybt nedefra og op til overfladen under en vulkan og former et magmakammer. Kammerets magma bliver trykket opad og flyder op gennem afløb som lava eller kan ramme vand og give eksplosive udladninger af damp, magmagasser, vulkansk glas, aske og sten.
Studiet af vulkaner kaldes vulkanologi. Der er cirka 850 aktive vulkaner i verden.

Væggerløse
Væggerløse er beliggende på Falster og har 1.319 indbyggere.

Værnepligt
Den gennemsnitlige højde for en værnepligtig i perioden 1852-1856 var 165,4 cm. I efteråret 2000 var den gennemsnitligt højde 180,7 cm.

Vættelys
Vættelys er en aflang sten. Vættelys er den forstenede bagerste del af skallen fra store blæksprutter som levede i kridttiden. De hører til de almindelige forsteninger, førhen var der meget overtro omkring vættelys. Nogle troede, de var troldenes (vætternes) lys, andre at de var tordenkiler, der besad tryllekraft, så de beskyttede mod lynnedslag.

Vølsungerne
Vølsungerne er en vikingeslægt, der ifølge sagnene nedstammer i lige linje fra Odin.

Vådområde
Alle typer fugtige og våde områder ud til en dybde af 6 meter.

Vålse
Vålse er beliggende på Falster og har 230 indbyggere.