LexOpen
   - Dit online leksikon

  Forside           Baggrund            Indhold            Fremtid            Retstavning            Struktur            Anmeldelser            Kilder            Kontakt         


Bogstav Z - Zeuxis

Z
1. 25. bogstav i det latinske alfabet. Dets historie er lig y's. Oprindelig gjorde romerne slet ikke, eller kun rent undtagelsesvis, brug af z. Men på Ciceros tid optog de bogstavet (zeta) fra græsk. Det brugtes dog kun i græske ord, hvor det rimeligvis har været udtalt som dz. Som et fremmed tegn fik z den sidste plads i romernes alfabet, ligesom det også i nutiden slutter bogstavrækken hos de allerfleste folk, hvis sprog skrives med det latinske alfabet. I nuværende dansk, norsk og svensk bruges z kun, og endda i stadig ringere grad i fremmedord, hvor det som regel udtales som s.
2. I middelalderen betegnelse for romertallet 2000.
3. Matematisk betegnelse for en ubekendt størrelse.

Zabrze
Polsk by.

Zacatecas
Zacatecas er en delstat i Mexico, som mod nord deler grænse med Durango og Coahuila, mod øst med San Luis Potosi, mod syd med Aguascalientes og Jalisco, mod vest med Jalisco og Durango. Arealet er 73.103 km². Hovedstaden hedder Zacatecas City. Staten havde i 2003 et anslået indbyggertal på 1.375.000. ISO 3166-2 er MX-ZAC.
Zacatecas ligger på Mexicos store centrale plateau, men en gennemsnitlig højde over havoverfladen på ca. 2350 meter. Staten er bjergrig og gennemskæres i vest af udløbere af Sierra Madre Occidental og utallige bjergkæder i andre dele af landet, blandt andre Mazapil, Norillos og Guadalupe.
Hovedstaden hedder som staten Zacatecas City; andre større byer er Sombrerete 121 km nordvest for hovedstaden (2570 meter over havoverfladen), Ciudad Garcia, Guadalupe, Pinos, San Juan de Mezquital og Tacoaleche, Fresnillo.

Zacharias
Drengenavn.

Zadar
Zadar (italiensk: Zara, latin: Jadera), er en by i Kroatien. Zadar var oprindelig hovedstad i Liburnien og blev under kejser Augustus romersk koloni. I middelalderen hørte Zadar til det østromerske rige, indtil den på grund af tyrkiske sørøveres plyndringer cirka 1000 gav sig ind under venetiansk beskyttelse. 1105 måtte Zadar anerkende det ungarske herredømme. 1118 sejrede her den ungarske kong Stefan 2. over venetianerne, men 1202 blev Zadar tilbageerobret af venetianerne ved hjælp af den franske korshær. Derefter vekslede venetiansk og ungarsk herredømme, indtil venetianerne 1409 købte grevskabet Zadar for 100.000 dukater af kong Vladislav af Napoli, prætendent til dne ungarske krone. 1797 kom Zadar med Venezia under Østrig, 1805 blev den af dette afstået til Frankrig, men kom 1813 atter under Østrig.

Zagreb
Hovedstaden i Kroatien. På tysk kaldet Agram. Byen har universitet, ærkebispesæde og er et industri- og handelscentrum. Fra gammel tid har byen endvidere været samling for kultur.

Zagreus
Zagreus, tilnavn til Dionysos som orfikernes hovedguddom, verdens hersker. Se artiklen: Zagreus

Zaire
1. Zaire, Afrikas vandrigste og næstlængste flod. Flodens munding blev opdaget af portugiseren Diego Cão 1484. Udforsket af Stanley 1867-77. Kaldes også for Congofloden.
2. Zaire er et tidligere navn for det afrikanske land Den Demokratiske Republik Congo.

Zakarias
Drengenavn.

Zaki
Drengenavn.

Zaleukos
Zaleukos, lovgiver for den græske by Lokroi i Syditalien, skal have levet midt i 7. århundrede f.Kr. Hans love siges at have været de første skrevne græske love, men deres indhold er, uagtet de bestod i lang tid, kun lidt kendt. Nogle har endog benægtet Zaleukos historiske realitet.

Zama
Zama (Zama regia), befæstet by i Numidien i oldtiden, mest kendt ved den store sejr, som romerne under Scipio Africanus vandt i nærheden af den over karthagerne under Hannibal (202 f.Kr.). Senere residerede de numidiske konger ofte i Zama.

Zambezi
Zambezi, flod i det sydøstlige Afrika. Den er cirka 2.660 kilometer lang og udspringer på grænsen mellem Zambia og Congo. Victoriafaldene ved byen Livingstone er 119 meter høje. Floden har to dæmninger: Kariba og Cabora Bassa.

Zambia
Zambia, land i Afrika. Se artiklen: Zambia

Zambo
Zambo (=sambo) afkom af neger og indianer eller neger og mulat.

Zamolxis
Zamolxis (Zalmoxis) var en gud, som dyrkedes af det thrakiske oldtidsfolk geterne. Man fortalte, at han oprindelig var et menneske og havde været slave hos filosoffen Pythagoras, men efter at være blevet frigivet var vendt tilbage til sine landmænd geterne og havde delagtiggjort dem i forskellige mystiske og filosofiske lærdomme, navnlig om livet efter døden.

Zamora
Zamora er en by i Spanien beliggende 230 kilometer nordvest for Madrid 619 meter over havet, på en klippe, der hæver sig over den højre bred af Duero.
Zamora har en malerisk beliggenhed og omgives af høje mure. Zamora, der af romerne kaldtes Ocellum durii (Dueros øje) på grund af sin strategiske vigtighed, og af maurerne benævntes Semura, blev 712 erobret af maurerne, der imidlertid stadig måtte kæmpe med de kristne om besiddelsen. I midten af 10. århundrede blev Zamora af kong Ramiro 2. af Leon overordentlig stærkt befæstet. Men til trods herfor blev den 985 ødelagt af feltherren Almansor. Under Ferdinand 2. og Alfons 8. blev Zamora genopbygget og tjente derefter ofte kongerne af Kastilien og Leon til residens samt til forsamlingsted for Cortes.

Zancle
Zancle, oldtidsnavn for Messina.

Zanesville
Zanesville, by i USA, stat Ohio, ligger 85 kilometer øst for Columbus ved den sejlbare Muskingum River.

Zanno
Drengenavn.

Zanzibar
Zanzibars vigtigste eksportvare er kryddernelliker.

Zapateádo
Zapateádo, en spansk dans i hurtig bevæget tempo 3/4 takt, hvortil den dansende slår takten på benene og fodsålerne - i stil med den tyske schuhplätzerl. Dansen er udpræget maskulin med sine rytmisk energiske stamp med hælen.

Zaphod Beeblebrox
Zaphod Beeblebrox er en af de utallige figurer i den engelske forfatter Douglas Adams (1952-2001) science fiction trilogi i fem! dele Håndbog for vakse Galaxe-Blaffere (The Hitch Hiker's Guide to the Galaxy).

Zapolya
Zapolya, ungarsk magnat- og kongeslægt. Som dens hjemsted nævnes byen Zapolya i Kroatien, og dens magt grundlagdes af Emerik Zapolya, død 1487. Hans yngre bror, Stefan Zapolya, en navnkundig feltherre under Matthias Corvinus, arvede broren og øgede slægtsgodset. Meget på grund af hans dygtighed lykkedes det at erobre Wien og Nedreøstrig, hvor han blev statholder. EFter Corvinus' død 1490 satte han jagellonen Vladislav 2. på Ungarns trone. 1492 blev han Palatinus og døde 1499. Hans søn, Johan Zapolya (1487-1540), fyrste i Siebenbürgen, konge af Ungarn, vand, ved den kraft, hvormed han kuede Georg Dosas bondeopstand, et stærkt parti af adelen, som efter Ludvig 2.s fald i slaget ved Mohacz 1526 valgte Zapolya til Ungarns konge. Men et modparti valgte samme år Ludvigs svoger Ferdinand til konge, og fordreven af ham flygtede Zapolya til Polen. Men med sultan Solimans hjælp erobrede Zapolya igen Ofen, og under tyrkisk overhøjhed beholdt han efter et forlig med Ferdinand 1538 titlen konge af Ungarn og østdelen af riget theiss samt Siebenbürgen. Zapolya efterlod ved sin død sønne Johann Sigismund Zapolya, fyrste af Siebenbürgen (1540-71), født kun nogle før farens død. Hans mor Isabella, datter af kong Sigismund af Polen, opgav som formynderinde for sønnen hans titel som konge af Ungarn. Siden herskede han som fyrste i Siebenbürgen, vanskelig stillet mellem Østrig og Tyrkiet. Med ham uddøde slægten Zapolya 14. marts 1571.

Zapoteker
Zapoteker er navnet på et indianerfolk i det sydøstlige Mexico. De havde opbygget et stort rige før den spanske kolonisation.

Zapp
Drengenavn.

Zar
Den tidligere kejser af Rusland. Staves også tsar.

Zar-klokken
Verdens vældigste klokke, som står ved foden af Ivan Velikij-klokketårnet i Moskvas Kreml. Den blev støbt 1733-35, vejer 200 tons, er 14,6 m høj med en største diameter på 6,6 m. Under en brand i 1737 faldt den ned fra en midlertidig ophængning. Da man hældte vand på den, for at køle den af, faldt et stykke på 11,5 ton af.

Zara
Zara, se artiklen Zadar.

Zaragoza
Zaragoza eller Saragossa er en by i det nordøstlige Spanien. Byen var fra 1118 hovedstad i Aragonien.

Zarathustra
Zarathustra, zoroaster, persisk religionsstifter. Se zoroaster.

Zarya
Zarya betyder morgengry på russisk, og var det første modul der blev opsendt til Den Internationale Rumstation (ISS).
Zarya leverer den basale styring, kommunikation og energiforsyning til ISS. Ud over dette fungerer Zarya som lastmodul til ilt, vand og brændstof.
Zarya blev opsendt den 20. november 1998 fra Baikonur Kosmodrom med en Proton-raket.
Modulet er 12,5 meter langt og har en diameter på 4 meter. Den er bygget hos Khrunichev i Rusland og har kostet 1,4 milliarder kroner, som er blevet betalt af NASA.

Zarzuela
Zarzuela, spansk betegnelse på syngestykke, opera med talt dialog, operette.

Zea
Zea, en omtrent cirkelrund havn ved Peiraieus, tjente i oldtiden som Athens vigtigste krigshavn.

Zean
Drengenavn.

Zebaot
Zebaot eller Zebaoth (hebræisk: hærskarer), i bibeloversættelsen fejlagtig opfattet som egennavn: Den herre Zebaot i stedet for hærskarernes herre, hvorved gud betegnes dels som Israels hærskarers konge og beskytter, dels som herre over de himmelske hærskarer, der står til hans rådighed. Særlig i de ældre skrifter forekommer ordet.

Zebedæus
Zebedæus, far til apostlene Jakob (den ældre) og Johannes. Han var fisker ved Gennesareth Sø og synes at have været en ret velhavende mand, jævnfør Mark. 1,20, hvor det omtales at han havde lejede folk i sin tjeneste.

Zebid
Zebid, Sebid, by i det sydvestlige Arabien, ligger 30 kilometer fra det Røde Hav, er omgivet af en mur med mange tårne ogvar en lang tid et centrum for arabisk lærdom.

Zebra
Zebra, pattedyr i hestefamilien. Se artiklen: Zebra

Zebraedderkop
Zebraedderkoppen er en lille, broget edderkop på cirka 5-7 millimeter. Zebraedderkoppen har fået sit navn efter sine karakteristiske »zebrastriper«. Den er udbredt over det meste af Danmark.

Zebrafinke
Zebrafinke, en almindelig burfugl hjemmehørende i Australien.

Zebu
Zebu, indisk tamokse med store nedadbøjede ører og fedtpukkel. Anvendes som trækkraft i landbruget i Indien og Afrika.

Zecchini
Zecchini (Zechini), oprindelig en venetiansk guldmønt (1280), benævnt efter møntanstalten (Zecca). Af Østrig præget indtil 1822.

Zedekias
Zedekias (hebræisk), Josijas søn, Juda Riges sidste konge, indsat 597 af Nebukadnesar. Trods Jeremias' indtrængende advarsel lod han sig bevæge til at gøre oprør. Efter Jerusalems indtagelse blev hans øjne stukket ud og han selv ført i fangenskab til Babylon, hvor han døde.

Zefanja
Zefanja (græsk Zefanias), en af de såkaldte små profeter, levede under Josijas første regeringstid. Hans lille skrift varsler straffedommen over Juda og Jerusalem med dens afgudsdyrkere og falske profeter og præster, men varsler tillige Israels fjenders endelige undergang og frelse for de trofaste.

Zefyr
1. Zefyros (græsk), den milde vestenvind, forårsbebuderen, kornets modner. I de elysæiske egne og i kong Alkinoos' haver herskede kun Zefyros' milde luftninge.
2. Vestenvind, mild vind.

Zeiss
Zeiss, optisk fabrik. Zeiss blev grundlagt af optikeren Carl Zeiss i 1846 i Jena.

Zelos
Ildhu, nidkærhed.

Zeloso
Ivrigt, med eftertryk.

Zelot
1. Nidkær forkæmper for troen.
2. Religiøs fanatiker.
3. Medlem af en jødisk national bevægelse fra det 1. århundrede.

Zeloter
Zeloter (græsk: Ivrere) kaldtes et parti inden for jøderne, der dannedes omtrent ved vor tidsregnings begyndelse, og som i fanatisk nidkærhed for jødedommen i modsætning til dem, der bøjede sig under fremmedåget og ventede en forandring ved guds indgriben, æggede til oprør og til sidst foranledighede den opstand, der endte så fortvivlet for jøderne.

Zelotisk
Nidkær, ivrig i troen.

Zelotisme
Nidkærhed, (religiøs) fanatisme.

Zen
Zen, gren af den japanske buddhisme.

Zenana
Indisk harem.

Zend
Zend, den gængse betegnelse for det sprog, hvori den parsiske religionsbog Avesta er affattet. Navnet beror egentlig på en misforståelse, idet avesta betyder »grundtekst« og zend den i et helt andet sprog (pehlevi, mellempersisk) affattede kommentar dertil. Rigtigst er det derfor at betegne det såkaldte »zendsprog« som »avestisk«. Det er en gammeliransk dialekt, et søstersprog til det oldpersiske sprog, som kendes fra achæmenidernes kileindskrifter, og stammer rimeligvis fra Nord- eller Østiran. Man skelner mellem to avetiske sprogformer, en ældre, hvori de såkaldte gathaer eller hymner er skrevet, og en yngre, hvori de øvrige af Avesta foreligger. De hellige skrifter blev først nedskrevet med den fra de aramæiske alfabet stammende pehleviskrift, men da dennes tegn for en stor del var faldet sammen, og skriften derfor var blevet i høj grad flertydig, udviklede de persiske skriftlærde på sassanidernes tid af pehlevi-bogstaverne et nyt alfabet, det såkaldet avesta- (eller zend-) alfabet, der gengiver de enkelte sproglyde med fin nuancering.

Zend-Avesta
Zend-Avesta, rettere Avesta, fællesnavn for parsernes hellige skrifter. Avesta består af en række bøger af ret forskellig art: Vendidad er en kirkelig lovbog, Jasna og det dermed nøje sammenhørende Vispered er af liturgisk karkater, Jaschterne er anråbelser af guderne, og den såkaldet Khorda-Avesta (»lille Avesta«) indeholder bønneformularer og recitationer til brug ved forskellige lejligheder. De ældste dele af samlingen, de gathiske hymner, er indskudte i Jasna. Hvor gamle disse hymner er, kan ikke siges med nogen grad af vished. De stammer vistnok fra tiden før 6. århundrede f.Kr. Den yngre Avesta er sandsynligvis opstået efterhånden gennem mange århundreder. Store dele af den oprindelige Avesta skulle være gået til grunde ved Persepolis' brand og i de følgende århundreder, under Parhterherredømmets forvirrede tilstande. Den endelige redaktion af de hellige skrifter fandt sted under de første sassanider. Ardeschir Babekan (226-41), der gjorde Zarathustras lære til Persiens statsreligion, nedsatte en præstekommission til at foretage dette rekationsarbejde, som fortsattes under hans efterfølgere og fuldbyrdes under Schapur 2. (309-80). Denne sassanisdiske Avesta var imidlertid langt omfangsrigere end den nu foreliggende. En stor del deraf gik nemlig tabt i de urolige tider efter arabernes indfald, da Zarathustras lære blev forfulgt af den herskende islam.
Den første europæiske oversættelse af Avesta, som indtil 18. århundrede kun var kendt af navn, skyldes den franske rejsende Anquetil Duperron, der havde studeret parsismen under vejledning af indiske parserpræster (1771). Senere fuldstændige oversættelser er udført af Spiegel (tysk), De Harlez (fransk), Darmesteter og Mills (engelsk), mens grundteksten er udgivet til forskellige tider af Olshausen, Westergaard, Spiegel og Geldner.

Zenit
1. Issepunkt, højdepunkt, kulmination.
2. Astronomisk betegnelse for punktet på himlen lodret over iagttageren (modsat nadir).

Zenitalregn
Zenitalregn er regnskyl og varmetorden som opstår de geografiske steder hvor Solen står i zenit.

Zenitdistance
Zenitdistance for en stjerne er den vinkel, som synslinjen til stjernen danner med vertikallinjen.

Zenitsektor
Zenitsektor, et af Hooke konstrueret instrument til måling af zenitdistancen af stjerner, som kulminere meget nær Zenit. Ved gradmålingerne i Frankrig, Peru og Lapland blev det benyttet til bestemmelse af polhøjden, ligeledes ved gradmålingerne i Danmark i 19. århundrede og ved Gauss' måling i Hannover.

Zenitteleskop
Zenitteleskop, et af Wanschaff i Berlin konstrueret instrument til bestemmelse af polhøjden efter den Horrebow-Talcottske metode.

Zenius
Drengenavn.

Zeno
Zeno (Zenon), byzantisk kejser 474-91, stammede fra Isaurien i Lilleasien og tjente under kejser Leo 1. som general i hæren. Han svang sig op til fører for livvagten og ægtede Leos datter. Sønnen af dette ægteskab blev ved Leos død kejser under navn af Leo 2. og tog Zeno til medregent (473), men da han pludselig døde, blev Zeno enekejser. Hav var temmelig upopulær og måtte kæmpe med forskellige oprør, ligesom også østgoternes angreb ind i riget voldte ham bekymringer, som først forsvandt, da Theoderik på Zenos opfordring første sine folk mod Italien (488).

Zenodoros
Zenodoros, en bronzestøber i oldtiden, som særlig gav sig af med forfærdigelsen af kolossale billedstøtter. Mest berømt var hans kolossalstatue af kejser Nero i Rom.

Zenodotos
Zenodotos fra Efesos, græsk grammatiker (litteraturhistoriker), levede i 1. halvdel af 2. århundrede f.Kr. Han virkede i en længere årrække som leder af biblioteket i Alexandria, hvilket gav ham anledning til fortrinsvis at beskæftige sig med de homeriske digte, hvis tekst han underkastede en kritisk revision. Senere kritikere, navnlig Aristarchos, vandt dog på dette område et større navn end han.

Zenon
Zenon fra Elea, græsk filosof, tilhørende den eleatiske skole, levede i 1. halvdel af 5. århundrede f.Kr. Han var en discipel af Parmenides, hvis lære om verdensaltets enhed og ubevægelighed han søgte at begrunde ad kritisk og dialektisk vej ved polemik mod afvigende anskuelser. Han førtes herved til opstilling af forskellige paradokser, som det kendte om Achilleus, der siges aldrig, at kunne indhente en skildpadde, selv om han løber hurtigere, eftesom skildpadden altid, hver gang Achilleus har nået det sted, hvor den var, har fået et nyt forspring, selv om forspringene stadig bliver mindre. Uagtet dette problem ganske vist matematisk løses ved læren om konvergente rækker, har det dog endnu den betydning at påpege, hvorledes et endeligt rum kan tænkes delt i uendelig mange dele. Beslægtet er Zenons påstand, at en flyvende pil er i hvile, eftersom den i hvert givet øjeblik kun befinder sig på det sted, hvor den er. Ved sådanne paradokser søgte Zenon som sagt polemisk at begrunde den imod al almindelig opfattelse stridende eleatiske lære om, at flerhed og bevægelighed i tilværelsen er en umulighed. Der nævnes flere skrifter af ham, men kun et par små brudstykker er bevarede; de findes blandt andet i Diels' Die Fragmente der Vorsokratiker.

Zenon
Zenon fra Kition (på Cypern), græsk filosof, stifter af den stoiske skole, levede omkring 300 f.Kr. I Athen nød han først undervisning af forskellige filosoffer. Senere åbnede han selv en skole i »den brogede søjlehal« (Stoa poikile), hvorefter stoikernes skole fik sit navn. Han udmærkede sig ikke ved synderlig originalitet, men modtog påvirkning fra flere sider, har især dog fra kynkerne, hvis strenge lære han til en vis grad mildnede. Selv vandt han i Athen stor agtelse både ved sin ædle personlighed og ved sin filosofi og opnåede attisk borgerret. Politisk optrådte han som forkæmper for Grækenlands uafhængighed af makedonerkongen. Han virkede både ved personlig undervisning af de talrige disciple, som samledes om ham, og ved sine skrifter, som er udgivet af Pearson og Arnim.

Zenon
Zenon fra Sidon, græsk epikuræisk filosof, virkede i Athen i begyndelsen af 1. århundrede f.Kr., da Cicero og hans ven Atticus hørte ham. Han skal have udmærket sig ved sin skarpe tunge.

Zenta
Zenta, by ved højre bred af Theiss. 1697 overvandt prins Eugen af Savojen her tyrkerne.

Zentrum
Zentrumspartei eller Zentrum var et katolsk politisk parti i Tyskland under kejsertiden og Weimarrepublikken.

Zephyrs
Zephyrs var den populære betegnelse for det lette fransk-afrikanske fodfolk, til hvilket der overførtes de soldater, der havde fået mindst 3 måneders fængselsstraf, og som endnu havde mindst et år af deres tjenestetid tilbage.

Zeppeliner
Zeppeliner, klasse af styrbare kæmpeluftskib kontrueret med en stiv ramme. Disse luftskibe er opkaldt efter konstruktøren Graf von Zeppelin.

Zer
Zer (ser eller arschin), også göss, guz, ges, gers, persisk længdemål, zer schahi for uldvarer = 1,12 meter og zer mokæsær (lille zer) for persiske trøjer = 1,025 meter.

Zera jid
Zera jid (albue), persisk længdemål a 24 ashæ = 51,75 centimeter.

Zero
Nul.

Zeta
1. Zeta, græsk bogstav for ts eller dz.
2. Zeta, flod i Montenegro, udspringer i kedeldalen ved Niksic, forsvinder efter et kort løb under Planinica-bjerget, men kommer på sydsiden af dette atter frem i dagen, flyder med sydøstlig retning forbi Danilovgrad og Spuz og udmunder ovenfor Danilovgrad og Spuz og udmunder ovenfor Podgorica i højre bred af Moraca. Zeta der er 60 kilometer lang, deler ved sin floddal Montenegro i et vestligt og et østligt bjergland. I middelalderen kaldtes hele kystområdet fra Cetinje til Skutari efter floden Zeta eller Zenta. Indtil Stefan Duschans død (1355) hørte Zeta til det serbiske rige og havde derefter selvstændige fyrster. Ved tyrkernes fremrykning flygtede befolkningen til bjergene og lagde derved grunden til det nuværende Montenegro.

Zeth
Drengenavn.

Zeugitter
Zeugitter kaldtes i oldtidens Athen efter Solons forfatning den 3. klasse af borgerne (inddelte efter formuen). De udgjorde hovedmassen af borgerne og tjente i hæren som sværtbevæbnede.

Zeus
Zeus er gudernes konge i den græske mytologi, og gud over himmel og torden. I den romerske mytologi svarer han til Jupiter. Se artiklen: Zeus

Zeusstatuen i Olympia
Denne statue er lavet til ære for gudernes konge Zeus, for hvem de olympiske lege blev holdt. Statuen stod i det gamle Olympia, på vestkysten af Grækenland, cirka 150 km vest for Athen. De Olympiske Lege blev for første gang holdt år 776 f.Kr. og der startede den græske kalender også. Zeus' tempel blev designet af arkitekten Libon og det blev bygget omkring år 450 f.Kr. Fordi det græske imperium voksede, var den simple Doric-stil ikke længere nok. Man var nødt til at lave moderniseringer. Man besluttede at lave en statue. Til denne »hellige« opgave tilkaldte man den athenske skulptør Pheidas. Mange tilbedere og andre besøgende kom i de følgende år. I det 2. århundrede, var man nødt til at reparere den aldrende statue. Den romerske styrer Caligula, prøvede at flytte statuen til Rom, i det første århundrede e.Kr. men transportmidlet som hans arbejdere havde lavet kollapsede. I år 391 e.Kr. blev de Olympiske Lege stoppet og Zeus' tempel blev beordret lukket af Theodosius I. Senere blev Olympia ødelagt af jordskælv og flodbølger og templet blev ødelagt af en brand i det 5. århundrede e.Kr. Statuen var dog tidligere blevet flyttet til Konstantinobel af nogle rige grækere. Ved en brand i år 462 e.Kr. blev den dog ødelagt. I dag er kun fundamentet, de faldne søjler og nogle murbrokker og sten tilbage hvor templet stod.
Flere år inden byggeriet begyndte, havde Pheidas udviklet en teknik til at lave store guld og elfenbensstatuer. Først lavede han et træskelet og derefter formede han guldpladerne, som han så lagde på yderst. Hans arbejdsplads findes stadig og har ca. samme størrelse som templet havde. Statuen kunne næsten ikke være i templet og Pheidas blev kritiseret for at have lavet statuen for stor. Zeus var lavet som siddende. Hvis han rejste sig op, ville han have løftet taget af templet. Tanken om at Zeus kunne løfte taget af et helt tempel, blot ved at rejse sig op, var med til at øge det indtryk man fik, når man så statuen der i sig selv var stor. Soklen var 6,5 m bred og 1 m høj. Selve statuen var 13 m høj. Tronens ben var dekorerede med sphinxer og bevingede figurer. Der var også græske guder og mytefigurer. På hovedet havde han en olivenkrans af guld. I hans højre hånd havde han en sejrsfigur af guld og elfenben, i den venstre havde han et scepter, hvori alle slags metaller var indlagt. Rebet om hans liv var af guld og det var hans sandaler også. Hans beklædning var dekoreret med dyr og liljer. Tronen var udsmykket med guld, dyre sten, elfenben og ibenholt. Af og til, blev den også udsmykket med gaver fra konger. Den mest bemærkelsesværdige gave, var et tæppe fra den syriske konge Antiochus IV. Det var vævet i mange mynstre og i føniske farver. Der blev lavet kopier af statuen, men ingen af dem har dog overlevet til i dag. Man har prøvet at lave rekonstruktioner af statuen, men de blev ikke særlig gode. Indtil videre kan vi altså kun tænke os til, hvordan det største græske skulpturarbejde har set ud.

Zeuthen
Zeuthen, baroni, oprettet 28. juni 1843 af Chr. Fr. Zeuthen til Tølløse og bestod af dette gods samt Søgaard og Sonnerupgaard. Efter opretterens enkes død (1866) gik baroniet over til hendes bror, hofjægermester C.F. greve Schulin-Zeuthen.

Zeuxis
Zeuxis, græsk maler, der levede på den peloponnesiske krigs tid, sidste halvdel af 5. århundrede f.Kr. Han var fra byen Herakleia, mulig den by af dette navn, der lå i Syditalien. Han virkede mest i Athen, men også på andre steder. Intet billede er bevaret. Gennem forfatterne vides, at han endnu nøjedes med de gamle 4 farver, sort, hvidt, rødt, gult, men i øvrigt yndede kraftige farvevirkninger og karakteristik. Der nævnes som billeder af ham blandt andet en kentaurfamilie, malet som idyl, en lænket marsyas, et Herakles-barn i kamp med slanger, en pan overfaldet af nymfer. Dog malede han også heroiske, alvorlige billeder, således i Kroton en beundret fremstilling af Helene.