Danmarks geografi

Geografiske koordinater
56 00 N	10 00 Ø
Areal
Total	43.094 km²
Land	42.394 km²
Vand	700 km²
Højdeforskelle
Laveste punkt	Lammefjord -7 m
Højeste punkt	Møllehøj 170,86 m
Kystlinje	7.314 km
Landegrænser	68 km

Udstrækning og kysterne

Det egentlige Danmark består af den nordlige del af den fra Mellemeuropa udskydende halvø Jylland samt henved 150 større og mindre øer (helt små øer er udeladt af denne opgørelse), af hvilke størstedelen ligger mellem Kattegat og Østersøen. Disse øer, der hovedsagelig begrænses mod nord af en linje fra Fornæs på Djursland til det nordlige indløb til Øresund og mod syd af en linje fra Neustadterbugten til Skånes sydøstspids, har utvivlsomt oprindelig udgjort eet med Sverige, Jylland og de vestlige Østersølande, indtil en landsænkning har opløst landet i øer og åbnet forbindelserne mellem Kattegat og Østersøen. Det er kun mindre øer, som Læsø og Anholt, der ligger uden for de nævnte linjer, den eneste større er Bornholm, men den er også i hele sin natur forskellig fra de øvrige. Det sydligste punkt i Danmark er Gedser Odde på Falsters sydspids, 54° 33´ 51´´ nordlig breddegrad, det nordligste er Skagen, 57° 44´ 55´´ nordlig breddegrad, således at landet strækker sig gennem mere end 3 breddegrader, og linjen mellem de to punkter er cirka 360 kilometer.

Danmarks vestligste punkt er Blåvandshuk, cirka 8° 4´ 30´´ østlig længde for Greenwich, det østligste punkt på Saltholm ligger under cirka 12° 47´ 25´´ østlig længde, og linjen mellem de to punkter er cirka 300 kilometer (Christiansø ligger under cirka 15° 11´ 59´´ østlig længde). Landet falder naturlig i de to hoveddele, Jylland og Øerne, hvilke sidste atter deles i den sjællandske gruppe (Sjælland, Amager, Møn og småøer) med Lolland og Falster med småøer, den fynske gruppe (Fyn, Langeland, Tåsinge, Ærø og småøer) og Bornholm. Jylland er på sit bredeste sted mellem Nissum Fjords Tange og Fornæs cirka 170 kilometer, mens det er henved 330 kilometer langt (fra det sydligste punkt, syd for Åbenrå, til Skagen); derimod strækker øerne sig fra nord til syd kun over cirka 170 kilometer.

Danmark er overalt omgivet af havet, nemlig Vesterhavet mod vest, Skagerrak mod nord, Kattegat og Øresund mod øst, og Østersøen mod syd, når undtages den landstrækning, hvor Nørrejylland er landfast med Sønderjylland; denne grænse er kun cirka 90-100 kilometer og i lige linje endda kun noget over 60 kilometer, idet den på en strækning af cirka 15 kilometer går fra syd til nord og på noget over 20 kilometer fra sydøst til nordvest. Da Danmark desuden for en stor del består af øer, har det en betydelig kyststrækning i forhold til dets størrelse, og den bliver så meget betydeligere, som kysterne, når undtages Jyllands ensformige vestkyst, er rige på bugter og indskæringer; med et rundt tal kan kystlængden sættes til henved 5.000 km, og så er endda de mindre indskæringer ikke medtaget; en ø af samme størrelse som Danmark, men i form af en ligesidet firkant, ville kun have 1/6 af dets kyststrækning. Afstanden fra de omliggende lande er meget forskellig; fra Fyn til de nærmeste punkter af Sønderjylland er der næppe 10 kilometer, fra Lolland til Femern cirka 19 kilometer, fra Gedser Odde til det nærmeste punkt af Nordtysklands kyst er der cirka 33 kilometer, mellem Helsingør og Sveriges nærmeste punkt, Helsingborg, er der kun cirka 4 kilometer; derimod er der mellem Frederikshavn og Göteborg cirka 90 kilometer, mellem Hanstholmen og den norske kyst cirka 112 kilometer og mellem Blåvandshuk og Storbritanniens nærmeste punkt cirka 630 kilometer.

Skønt det ydre kystområde således er heldigt, er dog kysterne på grund af landets natur gennemgående lave og ofte belemrede med grunde og rev, der strækker sig langt ud i havet som fortsættelse af de fremspringende odder, og disse rev bliver så meget farligere for sejladsen, som de ofte er skarpt afgrænsede på siderne og ved enderne. For øvrigt har Forchhammer ved mange års omhyggelige studier (af de såkaldte »havstokke«) påvist, at landet og kysterne nord for en linje draget fra Nissum Fjord til noget syd for Nyborg og derfra videre mod sydøst har været undergivet en hævning, som vel ikke er betydelig, men dog på grund af landets beskaffenhed har øvet en ikke ringe indflydelse på dets geografiske forhold, både kysternes udseende og landets indre.

Danmarks højeste punkt

Der har i lang tid været uenighed om hvad der er Danmarks højeste punkt. Der er da også flere som med rette, alt efter definition, kan kalde sig Danmarks højeste punkt.

Det højeste naturlige punkt i Danmark er på 170,86 meter og hedder Møllehøj. Andenpladsen indtages af Yding Skovhøj med 170,77 meter, mens Ejer Baunehøj med 170,35 meter er det tredjehøjeste naturlige jordpunkt.

Medtages gravhøjene er den midterste gravhøj i Yding Skov med sine 172,54 meter Danmarks højeste punkt. Vistofte gravhøj er med 171,73 meter næsthøjest.

På toppen af Ejer Baunehøj er placeret et 13 meter højt tårn. Tårnet får Ejer Baunehøj til at være det højeste menneskeskabte punkt i Danmark.